Vejskråninger som habitat for flora og fauna

Bynatur under pres

I byerne er naturgrundlaget stærkt menneskepåvirket i form af infrastruktur, bygninger og byrum. Samtidig er der i disse år øget fokus på at forbedre naturens plads og værdi i byen. Derfor har vi undersøgt, hvilken rolle vejskråninger eventuelt kan spille for biodiversiteten. Projektet er støttet af GBHF – Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond.

Forsøg på to motorvejsskråninger

Undersøgelsen er udført på en sydvendt og en nordvendt motorvejsskråning ned til Nordhavnsvej på Østerbro i København. Arealerne forvaltes af Københavns Kommune. I forbindelse med åbningen af vejanlægget i 2016 etablerede vi et forsøgsområde for at teste frøblandinger som bæredygtigt alternativ til mekanisk renhold af nye plantninger i byen. Efter 5 år undersøgte vi udviklingen i flora og fauna på de to skråninger.

Skråningerne er konstrueret af råjord af ukendt oprindelse, mens træer (stilk-eg) og buske (alm. hassel) er plantet i “lommer” med allétræsmuld. Dette konstruerede vækstmedie skal leve op til en række kvalitetskrav, herunder andel af ler og silt, humusindhold samt fordeling af grov- og finsand. Det anvendes ofte i forbindelse med træplantning i byer.

Særlig frøblanding udsået

Til forsøget udviklede vi en særlig frøblanding bestående af hjemmehørende arter, der var udvalgt på baggrund af deres Ellenberg indikator-værdier (der beskriver planters økologiske nicher og botaniske egenskaber, se Hill et al., 1999).

Desuden indeholdt blandingen en række arter, der er gennemtestet i mangeårige forsøg på Københavns Universitet (se Videnblad 08.07-04) herunder stor knopurt (Centaurea scabiosa), mørk kongelys (Verbascum nigrum) og hulkravet kodriver (Primula veris). Forsøget inkluderede ligeledes halvsnylteren skjaller (Rhinanthus sp.).

Frøblandingen blev udsået i efteråret 2016 og foråret 2017. Samtidig blev der udlagt forsøgsfelter med fri succession og felter med mekanisk renhold, der bestod af lugning til bar jord flere gang i løbet af vækstsæsonen (ophørte i 2020).

Målt 5 år efter etablering

I 2017 og 2018 blev der udarbejdet år 0-målinger (baseline) som reference for fremtidige målinger. I foråret 2021 – 5 år efter etablering – udførte vi en vegetationsanalyse i de tre typer forsøgsfelter på begge skrænter ved hjælp af en undersøgelsesramme på 1 m². Derudover udsatte vi sæt af tre vandfælder til indsamling af leddyr, primært med fokus på at få data om bier. De er sammen med mange andre insekter afgørende for bestøvning af mange planter – og dermed planternes formering og overlevelse.

Flest plantearter på den sydvendte skråning

Analysen i 2021 viste, at vegetationen på den sydvendte skråning var signifikant højere end på den nordvendte – se figur 1. Der var desuden signifikant forskel på andelen af bar jord i de tre typer forsøgsfelter. Samlet set var diversiteten af plantearter størst på den sydvendte skråning med flest forskellige plantearter i det renholdte felt.

Vi genfandt 8 ud af 11 udsåede forsøgsarter. Hyppigst forekommende på sydskråningen var hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) og på nordskråningen hulkravet kodriver (Primula veris). Skjaller fandtes kun i 2 ud af 11 udsåningsfelter; et felt på den sydvendte og et på den nordvendte skråning.

Forsøgsfelter med fri succession var efter den 5-årig periode generelt domineret af græsser (fx. rødsvingel, rajgras, hundegræs, alm. hvene, krybhvene ect.), men indeholdt også mange andre arter fx. bestandsdannende urter som agertidsel (Cirsium arvense) og følfod (Tussilago farfara).

Blandt de mange spontant forekommende plantearter, der blev observeret i området, var også invasive arter som kanadisk gyldenris (Solidago canadensis) og alm. robine (Robinia pseudoacacia).

De første fund af bier

Allerede i 2018 kunne vi dokumentere de første enlige bier tilknyttet stedet og vegetationen. Et eksempel er stor saksebi (Chelostoma rapunculi), som kun samler pollen på klokkefamilien (Campanulaceae). Den udsåede nældeklokke (Campanula trachelium) var den eneste repræsentant fra familien på lokaliteten.

I 2021 fandt vi 37 vilde bier af 11 arter på lokaliteten (tabel 1). Vi fangede relativt få individer og arter, hvilket skal ses i lyset af en beskeden indsamlingskampagne i en kold maj måned. Den danner dog stadig et billede af vilkårene i de forskellige behandlingsfelter. Flest bi-individer (n = 14) og bi-arter (n = 7) blev fanget i det renholdte felt på den sydvendte skråning.

Generelt fangede vi flere bi-individer og bi-arter på den sydvendte skråning sammenlignet med den nordvendte. Insekter er vekselvarme og afhængige af omgivende temperaturer. Bier er ofte varmeelskende og foretrækker derfor typisk soleksponerede skråninger. Især de små arter (< 6 mm), fx lille smalbi (Lasioglossum minutissimum) på kun 4-5 mm, kræver et varmt mikroklima og blev derfor kun fundet på sydsiden.

Renholdte felter en fordel for jordboende bier

Størstedelen af de fangede bier var jordboende arter, som graver deres rede i jorden (figur 2). Især de renholdte felter mod syd skaber gode forhold, da mange arter foretrækker åbent og varmt mikroklima til redeetablering. (Antoine et al., 2021). De gode redeforhold tiltrak yderligere såkaldte kleptoparasiter eller gøgebier, som lægger deres æg i andre biers rede. En af dem var lille hvepsebi (Nomada flavoguttata), som lægger æg i småjordbiers rede, i dette tilfælde skovsmåjordbi (Andrena subopaca). Begge arter blev fundet på lokaliteten i foråret 2021.

De renholdte felter var i 2021 så småt begyndt at blive koloniseret af urteagtige planter. Det var først og fremmest enårige arter og en del græsser, men også enkelte af de udsåede arter havde bredt sig. Felterne vil langsomt gro til. Det betyder, at man måske mister kvaliteten “bar jord”, som set fra et biodiversitetsperspektiv kan være værdifuld for jordboende bier.

Vejskråninger har potentiale

Samlet set tyder resultaterne på, at (motorvejs)skråningerne kan være værdifulde habitater for flora og fauna. Syd- og nordvendte skråninger er meget forskellige levesteder, som tilsammen bidrager til et varieret landskab, der understøtter mange forskellige organismer. Der kan således opstå mange små mikro-habitater, hvilket har en relativ stor betydning for diversiteten i flora og fauna på lokaliteten.

De renholdte felter havde stor betydning for jordboende bier, og de udsåede felter inkluderede mange forskellige urter, der kunne bruges som fødekilde af mange forskellige insekter.

Mosaikstruktur og variation bør indtænkes i anlæg og drift af vegetation, hvis målet er at fremme biodiversitet. Forstyrrelse er vigtig for frøspiring og regeneration af plantesamfundet.

Kilder:
Antoine, C. M., Forrest, J. R. K., (2021). Nesting habitat of ground-nesting bees: a review. Ecological entomology, 46, 143-159.

Hill, M. O., Mountford, J. O., Roy, D. B., Bunce, R. G. H., (1999). Ellenberg's indicator values for British plants. ECOFACT Volume 2 Technical Annex. Huntingdon, Institute of Terrestrial Ecology, 46pp. (ECOFACT, 2a)

Scheuchl, E. & Willner, W. (2016) Taschenlexikon der Wildbienen Mitteleuropas – Alle Arten im Porträt. Quelle & Meyer Verlag.

Videnblad nr.: 06.08-13
Forfattere: Mona C. Bjørn, Hjalte Ro-Poulsen og Ida J. Madsen