Planlægning for biodiversitet i byens grønne områder

Et komplekst begreb

Biodiversitet er et komplekst begreb, og planlægning for øget biodiversitet i og omkring byer omfatter derfor også flere forskellige indgangsvinkler. Vi præsenterer her nogle grundlæggende overvejelser, man som forvalter kan gøre sig. Grundlaget er resultaterne fra en række forsøg med diversificering i grønne områder. Læs mere om de enkelte forsøg i de relaterede Videnblade til højre.

Skab mere variation

Græsarealer optager mange kvadratmeter i grønne områder og har stort potentiale for øget diversitet. Udfordringen er at bryde græssernes dominans gennem forstyrrelse af vegetationen. Når der opstår huller i en artsfattig græsdomineret vegetation skabes der plads – en mere eller mindre konkurrencefri niche – hvor nye plantearter kan etableres.

Vegetationens sammensætning kan påvirkes gennem strategisk mekanisk forstyrrelse (fx harvning, afbrænding, pløjning) i kombination med introduktion af hjemmehørende arter fra frø eller udplantning, udlægning af hø fra naturområder eller spiring fra den lokale frøbank. Effekten afhænger af mange faktorer, ikke blot selve forstyrrelsen, men også den efterfølgende etableringsproces og udvikling af vegetationen – se Videnblad 06.08-11.

Også en fordel for insekter

Et artsrigt plantesamfund bidrager til biodiversitet i byen i sig selv, men forbedrer også levevilkårene for de mange insekter og andre leddyr, som er tilknyttet planterne i løbet af deres livscyklus. Det gælder bl.a. insekter, som gnaver af blade, stængler og rødder eller suger plantesaft, hvor man ofte finder dyrearter, der er specialister ift. specifikke plantearter. Især planternes blomster er en rig ressource for en lang række insekter inkl. bier. Sukkerholdig nektar og proteinpakket pollen er eftertragtet næring og tilskynder pollentransport mellem planteindivider og dermed nyttig bestøvning.

Bier er effektive bestøvere

Alle blomstersøgende insekter kan bidrage til bestøvning, og de mest effektive bestøvere er bierne, da de aktivt samler og transporterer pollen til deres reder. Derfor kræver bier også, at der er egnede forhold til redeetablering inden for en vis afstand til blomsterressourcer. Størstedelen af de knap 300 arter af vilde bier i Danmark lever solitært og bygger rede og samler proviant uden hjælp fra andre. De fleste solitære bier flyver ikke langt fra reden, og ændringer i vegetationen kan derfor være ubrugelige, hvis lokale redeforhold ikke indtænkes.

Det gælder også for sociale bier, men her flyver arbejder-bierne noget længere efter blomsterressourcer. Føden flyves tilbage til deres koloni, hvor arbejderne fordeler opgaver til opfostring af dronningens afkom. Af danske sociale bier har vi honningbien, som holdes i bistader, og 21 registrerede arter af humlebier. En håndfuld arter af humlebier har tilpasset sig godt til bymiljøet ved at være enormt effektive til at finde blomster og reagere hurtigt på ændringer i fødetilgængelighed. Ved etablering af urterig vegetation kan man derfor regne med besøg fra humlebier kort efter etablering.

Pollens betydning

Pollen varierer meget fra art til art i sammensætning af proteiner, lipider, vitaminer og mineraler. Diversitet i pollen er med andre ord også en vigtig faktor i forvaltningen af bestøvere. En humlebikoloni udvikles bedst på pollen med en bestemt næringsstofsammensætning, hvilket lettere opnås ved blanding af forskelligartet pollen. Omvendt vil mange solitære arter af bier være afhængige af specifikke plantearter. Fx samler den hulboende art stor saksebi (Chelostoma rapunculi) og den jordboende art rødhalet høstbi (Melitta haemorrhoidalis) kun pollen fra planter af klokkefamilien (Campanulaceae).

Udvælgelse efter funktionalitet

Set i det perspektiv kan udvælgelsen af plantearter til diversificeringsprojekter baseres på funktionalitet. En metode består i at inddele planter i funktionelle grupper ud fra bestøverens tungelængde. Nogle arter har store åbne blomster, hvor nektar og pollen er let tilgængelig (fx storkenæb, korsblomst), mens andre har mere begrænset adgang og kræver en bestøver med en lang tunge eller snabel (fx læbeblomst, maskeblomst, ærteblomst). En anden metode består i at inddele plantearterne i funktionelle grupper på baggrund af den rolle, de spiller i økosystemet, fx ved at fiksere kvælstof fra luften.

Tag udgangspunkt i stedet

Funktionel diversitet kan være et nyttigt arbejdsredskab, hvis man ønsker at introducere nye arter til et sted – men plantevalget bør altid tage udgangspunkt i stedets økologiske faktorer og planternes vækstbetingelser. Inden man går i gang, bør man derfor grundigt analysere de eksisterende forhold og den kontekst, arealerne indgår i. Undersøg, om man kan aktivere den eksisterende frøbank ved blot at ændre den nuværende plejeform og plejeintensitet eller ved at foretage strategisk forstyrrelse. Herefter kan man overveje, om nye arter kan og skal forsøges introduceret.

Man kan få inspiration til plantevalg og udvælgelse af arter gennem vegetationsanalyser i nærliggende områder fx vejkanter og naturområder. En anden mulighed er at matche stedets vækstbetingelser med nicheindikatorer som Ellenbergs indikatorværdier. De kan være et værdifuldt redskab til analyse af eksisterende forhold, men også til udvælgelse af plantearter til diversificeringsprojekter. Spørg dig selv: Hvor vokser planten naturligt, og hvorfor findes den netop der? Brug denne viden til at træffe din beslutning.

Videnblad nr.: 06.08-14
Forfattere: Mona C. Bjørn, Hjalte Ro-Poulsen og Marian Ørgaard