Dato: 25-09-2014 | Videnblad nr. 06.00-35 Emne: Generelt

Bekæmpelse af rynket rose I

Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturligt hjemmehørende flora. Den kan ikke udryddes, men udbredelsen kan bl.a. begrænses ved at fjerne nye bevoksninger, at iværksætte en systematisk bekæmpelse samt ved at anvende forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder.

Rynket rose (Rosa rugosa) findes forvildet i mange lande i Europa. Den spreder sig som en invasiv art især i kystnære lysåbne naturområder. Den blev indført som prydplante fra det østlige Asien til Europa omkring år 1800.

Rynket rose (hyben-rose) er vidt udbredt i Danmark og under fortsat spredning. Den blev registreret som vildtlevende første gang i 1875. I 1950’erne fik den en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn og som prydplante.

Den spreder sig langs mange af kysterne, hvor den danner tætte krat, der overskygger og fortrænger den naturligt hjemmehørende flora. Den er især en trussel mod strandoverdrev, klithede og andre kysthabitater, der repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark.

Rynket rose angives at kunne danne hybrider med hjemmehørende rosenarter bl.a. blød filt­rose (R. mollis) og kan således være en trussel mod de hjemmehørende arter. Tætte, tornede rosenkrat hæmmer adgang og kan være et problem for den rekreative udnyttelse af kystområder, således som det bl.a. ses ved Tisvilde Hegn i Nordsjælland.

Identifikation

Rynket rose hører til rosenfamilien. Den danner 1-2 meter høje rosenkrat, der kan udvikle sig til meget store, tætte krat. Grenene er filthårede og beklædt med tynde, spidse, rette torne i forskellige størrelser. Rynket rose kan kendes fra hjemmehørende vilde rosenarter på dens blade, der er rynkede, skinnende mørkegrønne og læderagtige på oversiden, på dens store rosa eller hvide, vellugtende blomster, der er 6-9 cm i diameter, og på de store kuglerunde, orangerøde og kødfulde hyben.

Spredningspotentiale

Rynket rose spreder sig både ved hjælp af frø og vegetativt. Den producerer årligt mange frø, der kan forblive levedygtige i jorden i flere år, præcis hvor mange vides ikke. Hviletilstanden ophører efter en kuldeperiode på mindst 5 uger.  Frøene spredes med vand og med dyr. Hyben og frø kan flyde og holde spireevnen efter lang tid i salt- eller ferskvand. Frøene spredes af mange dyr, der æder hyben, især fugle, men også af mange pattedyr som fx mus, hjorte, kvæg og heste.

Rynket rose har stor kapacitet til vegetativ spredning. Når den først er etableret, kan den sprede sig ved hjælp af rhizomer og danne store bevoksninger på flere hundrede m2 med et tæt og stærkt rodsystem. Roddybden ligger normalt på 0,5-1,0 m, men rødderne kan gå ned i en dybde på 2,0 m. En GPS-registrering af udbredelsen af rynket rose i Thy i 2004 og igen i 2007 viser, at dens udbredelse er blevet fordoblet imellem de to målinger.

Rynket rose koloniserer først og fremmest sandede jorder, men findes også på andre veldrænede jordbundstyper. Den er resistent overfor salt, vind og tørke og trives på steder med en årlig sandoverlejring på op til 30 cm, hvilket betyder, at den kan etablere sig i klitter og klitheder og andre havpåvirkede naturområder. Dens udbredelse fremmes af menneskelig forstyrrelse og ved øget næringsindhold, som bl.a. findes nær huse, veje og strande.

Bekæmpelse af rynket rose

Rynket rose er så udbredt i Danmark og i det øvrige Europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt. For at begrænse de negative påvirkninger, den kan forvolde, er det nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen.

Effekt af behandling en gang med roundup i forhold til størrelse på de enkelte bestande. Registreringen er foretaget af Naturstyrelsen Thy. X-akse: størrelse af bestand; Y-akse: procentandel af bestande i størrelsesgruppe. Effekten er vurderet efter en 5-trins skala: 1: planten død eller død og forsvundet, 2: planten er stærkt svækket, delvis vissen uden blomstring, men ikke helt død, 3: Planten er tydeligt reduceret i vitalitet (med mindre dele af planten død/vissen) uden blomstring eller med kun et fåtal af blomster, 4: planten kun lidt reduceret i vitalitet, der er fortsat produktion af blomster og frø, 5: ingen synlig negativ effekt på planten.

Effekt af behandling en gang med roundup i forhold til størrelse på de enkelte bestande. Registreringen er foretaget af Naturstyrelsen Thy. X-akse: størrelse af bestand; Y-akse: procentandel af bestande i størrelsesgruppe. Effekten er vurderet efter en 5-trins skala: 1: planten død eller død og forsvundet, 2: planten er stærkt svækket, delvis vissen uden blomstring, men ikke helt død, 3: Planten er tydeligt reduceret i vitalitet (med mindre dele af planten død/vissen) uden blomstring eller med kun et fåtal af blomster, 4: planten kun lidt reduceret i vitalitet, der er fortsat produktion af blomster og frø, 5: ingen synlig negativ effekt på planten.

Rynket rose er hårdfør og meget vanskelig at udrydde. Praktiske forsøg med bekæmpelse er ofte mislykkedes. Der findes relativt få veldokumenterede forsøg og ofte uden entydige resultater. Effekten afhænger i høj grad af størrelsen og dermed formentlig alder på de enkelte bevoksninger. Det viser resultaterne fra forsøgene i Thy (nærmere beskrevet i Videnblad nr. 06.00-36). En del af de små buske gik ud eller blev stærkt svækket af engangsbehandling med round­up, mens større buske kun viste svage tegn på påvirkning af behandlingen (se figur). Græsning og slåning viste tilsvarende, at effekten afhang af størrelse på busken. Udryddelse af en større bevoksning med rynket rose vil normalt kræve fortsatte behandlinger over en årrække – og ofte en kombination af forskellige metoder.

Kortlægning af udbredelse

Der er ikke foretaget en samlet kortlægning af rynket rose. En forudsætning for at kunne planlægge bekæmpelse af dem er at kende deres udbredelse (antal og størrelse af forekomster). Der arbejdes med forskellige metoder bl.a. tolkning af satellitbilleder og registrering ved hjælp af droner som hjælpemidler til kortlægning af rynket rose.

En stor del af forekomsterne findes på privatejede arealer i sommerhusområder, og den er mange steder en højt yndet plante på grund af dens vellugtende blomster, de spiselige hyben og dens anvendelse som afskærmning og erosionsdæmpning. Det er vigtigt at inddrage borgerne i bekæmpelsen, herunder at informere om de skader, den kan forvolde. Private kan hjælpe med at forhindre, at den spredes ved f.eks. at lade være med at plante den og i stedet vælge hjemmehørende rosenarter. De kan  samtidig rapportere om fund, der gør en tidlig opdagelse mulig.

Prioritering af indsatsen

Indsatsen bør prioriteres i følgende rækkefølge:
1. Forhindre, at de etablerer sig nye steder
2. Stoppe spredningen fra etablerede bestande
3. Bekæmpe den, hvor den kan gøre skade

Forebyggende foranstaltninger bør omfatte initiativer til begrænsning af utilsigtet spredning af rynket rose til sårbare naturområder. Nyetablerede planter bør fjernes, så snart de er opdaget, og inden de når at udvikle et omfattende rodsystem. Bekæmpelse af bestande skal være konsekvent og fortsætte – uden at der springes over et enkelt år.

Langsigtede planer og opfølgning

Det er nødvendigt at have en langsigtet plan for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen, indtil målet er nået. Bekæmpelse af etablerede bestande af rynket rose tager mange år. De mange eksempler, der findes på mislykkede rydninger, skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en øget tilgroning med rynket rose.

Det er vigtigt, at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at rynket rose ikke spirer frem igen og retablerer bevoksningen.

Forskning og forvaltning

For at give et bedre grundlag for en evidensbaseret forvaltning af rynket rose er der gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse som led i et EU-LIFE-projekt »LIFE08 NAT/DK/000464 Dry Grassland in Denmark – Restoration and Conservation«. Resultaterne fra forsøgene med slåning og kemisk bekæmpelse er beskrevet i Videnblad nr. 06.00-36.

Bedste praksis vedr. bekæmpelse af rynket rose:

  • Skaf et overblik over forekomsterne
  • Sørg for vedvarende information til og medinddragelse af borgerne
  • Stop spredning til nye lokaliteter
  • Udryd nye bevoksninger, så snart de dukker op
  • Iværksæt en systematisk bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes
  • Følg op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner
  • Anvend forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder, afpasset efter de lokale forhold

 


Videnblad nr.: 06.00-35
Forfatter: Rita Merete Buttenschøn

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt