Biologi og principper for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Kendskab til kæmpe-bjørneklos biologi gør det nemmere at tilrettelægge en effektiv bekæmpelse. Det handler om at sætte ind, når planten er mest sårbar, og sørge for løbende opfølgning. En årsplan kan fungere som huskeliste.

Kendskab til biologien er en vigtig forudsætning for succes i bekæmpelse af bjørneklo. Skærmkapning skal f.eks. ske før frøene kastes, men samtidig så sent, at planten når at ”opfatte”, at den har blomstret og derfor skal dø. Foto: Hans Peter Ravn

Kæmpe-bjørneklo er et problem i kraft af sin voldsomme vækst, der ikke giver plads til andre planter, og sin evne til at brede sig. Det gør samtidig bekæmpelsen til en udfordring. Kendskab til plantens biologi er en vigtig forudsætning for succes og bør bruges i tilrettelæggelsen af bekæmpelsen. Se oversigt over kæmpe-bjørneklos livscyklus i boksen nedenfor.

Bekæmpelsesprincipper

Kæmpe-bjørneklo overvintrer som en knold, der kan gøres ukampdygtig ved rodstikning eller fjernes ved opgravning. Det vil slå den aktuelle plante ihjel.

Blomstrende planter dør efter frøsætning. Det udnyttes ved skærmkapning, hvor planten får lov at gennemføre blomstringen, men hvor skærmene fjernes, inden frøene modnes og spredes. Det er afgørende, at kapningen af skærmene sker så sent, at planten "opfatter", at den har blomstret og derfor dør. Hvis skærmene fjernes for tidligt, vil planten søge at sætte nye skærme, eller den vil kunne overleve som knold til næste år.

Fjernelse af sollys medfører, at planten før eller siden dør. Det kan udnyttes ved at afdække planterne med plast. De skal dog være helt afskåret fra sollys i en relativt lang periode – fra marts til august eller flere år – før de dør.

Planten kan også udpines ved slåning eller græsning. Plantens overjordiske dele skal fjernes så hyppigt, at den ikke når at samle næringsstoffer nok til at blomstre. Planten dør ikke, men holdes i vegetativ form i en længere periode og bidrager således ikke til frøproduktion og spredning af problemet.

Endelig er der sprøjtning med glyphosat. Midlet trænger ind i planten gennem blade og stængler og angriber såvel overjordiske dele som rodsystemet, hvorefter planten dør. Det anbefales at sprøjte tidligt på sæsonen (april-maj), da virkningen er bedst, når planterne er små.

Bjørneklos livscyklus

Kæmpe-bjørneklo er en flerårig skærmplante, som samler næring i 3-5 år med henblik på at blomstre og sætte frø, hvorefter planten dør. På magre jorder kan planterne samle næring helt op til 12 år, før de blomstrer og dør.

Fremspiring om foråret
Kæmpe-bjørneklo overvintrer som en knold i jorden. I det tidlige forår, ofte i marts, spirer knolden og sætter mange store blade, der hurtigt dominerer det område, hvor planterne står. Planterne når en højde på ca. 0,5 m i løbet af den første måned.

Frø spirer også i det tidlige forår, hvis de har været udsat for en længerevarende kølig periode om vinteren. Et par måneder med temperaturer under 4° C er som regel nok til at bryde frøenes dvaletilstand. Allerede en uges tid efter spiring er planterne meget lette at identificere som kæmpe-bjørneklo. Kimbladene er dog linje-lancetformede til forskel fra de senere blade.

Ca. 95 % af frøene spirer den første sæson. Året efter er det 95 % af resten. Der er eksempler på, at frø har ligget mange år i jorden, hvorefter de pludselig spirer. Det er usædvanligt, men kan forekomme, hvis de rette spireforhold (kuldeperioder og fugtighed) ikke har været til stede.

Frøsætning og spredning
Fra slutningen af juni til midt i juli begynder planterne at sætte blomsterstande. Frøene er modne i slutningen af august eller begyndelsen af september. Når frøene er kastet, kan der ligge omkring 10.000 frø per m² omkring de planter, der har blomstret. Om foråret vil tætheden ofte være omkring 2.000 spirede planter per m². Den store frøproduktion er en af grundene til plantens succes.

Frøene er forholdsvis tunge, og de spredes sjældent mere end 50 m med vinden, men op til 10 km i vandløb. Det skyldes, at frøene er olieholdige og derfor kan holde sig flydende længe. De tåler ophold i fersk- og saltvand i et par dage.

Overvintring
Planter, der har blomstret, dør den efterfølgende vinter. Resten af planterne visner ned omkring oktober og overvintrer som en knold.

Plantesaft

Saften fra kæmpe-bjørneklo kan give ætsningsskader, og derfor er det vigtigt at bruge værnemidler, når man bekæmper høje planter.

Årsplan for indsatsen

Kontinuitet og timing er vigtige parametre i bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo, og en årsplan for indsatsen kan understøtte dette. Måske er man godt i gang, men taber tråden hen over sommeren, hvor der er brug for medarbejderne til hækklipning, græsslåning og afholdelse af ferie. Og så kan indsatsen være forgæves. Årshjulet omfatter de enkelte faser i bekæmpelsesprogrammet:

Besigtigelse og registrering

Arbejdet indledes med en kortlægning af problemet og en indsatsplan, se Videnblad 06.00-39. Besigtigelse og registrering af de enkelte arealer bør foretages så tidligt som muligt – gerne allerede i efteråret, og kan evt. koordineres med andre besøg i området. Et standardiseret indrapporteringsskema og uddannelse især af kommunens park-, vej- og vandløbsmedarbejdere vil lette denne opgave.

Oplysningsaktiviteter

Oplysningsaktiviteter, der skal få befolkningen til at indrapportere forekomster af kæmpe-bjørneklo, skal i sagens natur iværksættes, når planterne er synlige. En eventuel kampagne iværksættes ca. medio april for at få en hurtig registrering af nye forekomster. En opfølgende kampagne kan iværksættes i begyndelsen af juli, når planterne blomstrer. På det tidspunkt er planterne mest synlige, og det er stadig muligt at lave en effektiv bekæmpelse.

Bekæmpelse på egne arealer

Bekæmpelsesmetoder vælges ud fra det enkelte områdes karakter og de ressourcer, der er til rådighed – se Videnblad 06.00-41. De fleste bekæmpelsesmetoder kan iværksættes forholdsvis tidligt på sæsonen (april), og det er som regel en fordel af starte tidligt. Det gælder især afdækning, rodstikning og opgravning, som er lettest, når planterne er synlige, men ikke alt for store. Også slåning kan med fordel starte tidligt. Der skal slås mange gange i løbet af en sæson for hele tiden at fjerne plantens mulighed for fotosyntese. Det samme gælder græsning, som dog sagtens kan være effektiv, selv om den iværksættes senere på sæsonen. Sprøjtning kan også iværksættes tidligt, da den har størst effekt på små planter.

Henvendelse til private lodsejere

Samtidig med at bekæmpelsen iværksættes, bør man rette henvendelse til private lodsejere for at gøre dem opmærksom på deres forpligtelse til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo. Eventuelt kan man invitere lodsejerne til et møde med fokus på bekæmpelse på forskellige arealer.

Overvågning og opfølgning

Nogle bekæmpelsesmetoder skal gentages regelmæssigt gennem hele sæsonen. Det gælder f.eks. slåning, hvor det anbefales, at arealerne slås ca. hver tredje uge. Græsning skal være kontinuerlig for at have virkning, og det samme gælder for afdækning, da en kort periode uden afdækning vil få planterne til at gro. Det er også nødvendigt at følge op på rodstikning og opgravning, idet der sagtens kan være planter, som ikke er fundet ved første bekæmpelse. Generelt bør der iværksættes opfølgning ca. en måned efter bekæmpelse. Sprøjtning har først effekt efter to-tre uger, hvorfor det anbefales at følge op ca. en måned efter den første sprøjtning. Skærmkapning kan kun foretages i en relativt kort periode midt på sommeren (juli-august). Efter skærmkapning bør arealerne besigtiges mindst hver tredje uge.

Opfølgning i forhold til lodsejere

Et par måneder efter det første brev til lodsejerne bør kommunen gennemføre en kontrol af arealerne, og iværksætte en fornyet henvendelse til de lodsejere, som ikke har reageret på den første henvendelse.

Evaluering og forberedelse af næste års indsats Endelig, når årets kampagne er afsluttet medio oktober eller deromkring, bør der foretages en evaluering som samtidig indgår i planlægningen af den næste sæson. Evalueringen kan omfatte alle årsplanens faser med fokus på registrering og besigtigelse, bekæmpelsesmetodernes effekt og effekten af PR- og kampagneaktiviteter.

Læs mere

Kjell Suadicani, Rita M. Buttenschøn, Hans Peter Ravn og Vivian Kvist Johannsen (2017): Kæmpe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 56 s. ill.

Videnblad nr.: 06.00-40
Forfattere: Kjell Suadicani, Hans Peter Ravn og Rita M. Buttenschøn