Dato: 09-03-2010 | Videnblad nr. 03.19-14 Emne: Diverse

Daginstitutioners udearealer - legeelementer, faldzoner og vandleg

Når man skal vælge legeelementer til daginstitutionens udeareal, er det vigtigt med en kombination af præfabrikerede og ikke prædefinerede legeelementer. Også sammenhængen med omgivelserne er vigtig, da den kan øge elementernes legeværdi. Videnbladet tager endvidere fat i disponeringen af faldzoner, der hænger uløseligt sammen med legeelementer. Også vandleg, som kan aktivere rigtig mange børn, behandles. Her gælder det om at vælge de rigtige løsninger, da de ellers kan komme til at stå ubenyttet hen.

Gynger er et meget populært men også pladskrævende legeelement. Et alternativ kunne være hængekøjer, der stimulerer mange af de samme sanser. Foto: Anne Dahl Refshauge

Gynger er et meget populært men også pladskrævende legeelement. Et alternativ kunne være hængekøjer, der stimulerer mange af de samme sanser. Foto: Anne Dahl Refshauge

Præfabrikerede legeelementer

Der er både fordele og ulemper ved præfabrikerede legeredskaber. Der er ofte mange muligheder samlet på ét redskab, og børnene udvikler forskellige kompetencer, både fysisk og socialt, når de leger på legeredskaber. Alligevel kan man opleve, at redskaberne hurtigt mister deres attraktionsværdi og bliver kedelige for børnene.

Fordelene afhænger især af redskabernes placering i forhold til andre legemuligheder og i forhold til omgivelserne. Tænker man det med i sit design, kan legen brede sig ud på en anden måde end i de tilfælde, hvor redskabet ophører med at tilbyde noget, så snart man træder ned fra det og ud i faldzonen.

Gynger er populære hos begge køn og i alle aldersgrupper. Er man af pladshensyn nødt til at vælge gynger fra, kan terræn, kolbøttestænger og hængekøjer kompensere herfor i forhold til udviklingen af den vestibulære sans (balancesans).

Ikke prædefinerede elementer

Ikke præ-definerede elementer som træstammer, store sten, trædæk, skulpturer eller lignende kræver mere af børnenes fantasi end mange traditionelle redskaber. Det er ikke på forhånd givet, hvordan elementet skal indgå i legen, hvorved der opstår flere variationsmuligheder. Der er dog ikke nogen garanti for, at børnene bruger elementerne, hvilket igen afhænger af, om de indgår i et samspil med omgivelserne. Er man i stand til at veksle mellem brugen af traditionelle legeredskaber og ikke prædefinerede elementer, vil der både være noget genkendeligt og trygt for børnene samt noget anderledes og udfordrende.

Faldzoners størrelse

Faldzoner må have en vis størrelse for ikke at begrænse valgmuligheder i forhold til redskaber. Det anbefales dog, at faldzoner ikke optager mere end 25 % af det samlede udeareal, men det skal naturligvis vurderes fra sag til sag. Arealet kan med fordel opdeles med f.eks. beplantning eller på andre måder. Ellers opstår der typisk store isolerede øer med legeredskaber, som ikke er i samspil med omgivelserne.

Faldzoners placering og materialer

Faldzoner udgøres oftest af grus. Hvis faldzonen i grus placeres for tæt på institutionsbygningens indgange, kan det give problemer med grus, der slæbes indenfor. Grus af typen 1-4 mm sømaterialer har endvidere vist sig at give støvproblemer om sommeren, og man bør derfor sørge for en god kvalitet.

Andre materialer, der kan anvendes i stedet for grus, er sand, faldgummi og trædæk. Sand har den fordel, at faldzonen kan bruges som sandkasse samtidig. Dette afhænger dog af, hvilket redskab man vælger at placere i faldzonen, da bevægelige redskaber som gynger kan give konflikter i sammenhæng med sandleg. Derudover skal sandet skiftes oftere end faldgrus. Faldgummi er fleksibelt men stadig et dyrere materiale end de andre. Til gengæld kan det lægges på et terræn, der ikke er fladt. Trædækket kan kun bruges i forbindelse med visse typer redskaber (se producentens oplysninger herom). For kanter omkring faldzoner gælder mange af de samme forhold som ved kanter omkring sandkasser (se Videnblad 3.19.12).

Med visse typer legeelementer er det muligt at tilpasse elementerne det eksisterende landskab. Foto: Anne Dahl Refshauge

Med visse typer legeelementer er det muligt at tilpasse elementerne det eksisterende landskab. Foto: Anne Dahl Refshauge

Vandleg

Leg med vand er noget alle børn holder af, men ikke ubetinget. Det afhænger af, i hvilken form vandlegen tilbydes. Vandpytter har stor legeværdi; der kan hoppes i dem, sejles med små både på dem, og der kan hentes vand til brug i f.eks. sandleg. Det gode ved vandpytter er derfor, at børnene aktiveres, og at pytterne er alsidige i deres tilbud. Lunker til vand kan derfor med fordel tænkes aktivt ind i planlægningen af udearealet.

At hælde vand i en rende og se det løbe ned på jorden er derimod hurtigt overstået, særligt hvis vandets udspring er så højt placeret, at børnene hverken kan se eller nå det. Hvis der bruges render, skal børnene selv kunne styre vandets forløb. En gammeldags vandpost er mere aktiverende, da børnene her selv skal handle for at få vandet i gang. Vandet kan med fordel integreres sammen med sandleg, og dermed indgå i konstruktionslege.

Derudover kan man forsøge at integrere afvanding og opsamling af regnvand med legemuligheder og dermed give børnene et miljømæssigt læringsaspekt.

Anbefalinger til legeelementer, faldzoner og vandleg
  • Varier mellem præfabrikerede legeelementer og ikke-prædefinerede legeelementer (træstammer, store sten, trædæk, skulpturer eller lignende).
  • Er der ikke plads til gynger, kan terræn, kolbøttestænger og hængekøjer kompensere for dette i forhold til udviklingen af den vestibulære sans.
  • Faldzoner bør maksimalt udgøre 25 % af det samlede areal og gerne delt op i flere arealer.
  • Arealer med faldgrus bør ikke placeres tæt på indgange til nstitutionsbygningen, med mindre denne har vindfang.
  • Andre faldunderlagsmaterialer kan være sand, træ eller gummi (afhænger af valg af redskab). Sømaterialer af dårlig kvalitet kan give støvgener om sommeren.
  • Hvis faldzonen er tiltænkt vuggestuebørn, bør der enkelte steder være næsten
    niveaufri adgang til området.
  • Etabler evt. kasser til løst materiale (sten, flis, eller materialer børnene selv samler).
  • Vandleg skal være aktiverende og have et formål og ikke blot være noget, man skal kigge på. Gode eksempler er vandpytter/lunker og vandposter, gerne i forbindelse med sand eller med et system af render, hvor børnene selv er med til at styre vandets forløb.
  • Integrer gerne afvanding og opsamling af regnvand med vandleg.

Kilde

Refshauge, Anne Dahl, 2006: 11 institutionslegepladser – en erfaringsopsamling, 2006. 45 points speciale ved Skov & Landskab.
11 nye daginstitutioner indgik i undersøgelsen, hvor analyser af udearealerne blev sammenholdt med interviews af både daginstitutionslederne og landskabsarkitekterne, samt med et litteraturstudie om børns leg og planlægning af udearealer.



Videnblad nr.: 03.19-14
Forfatter: Anne Dahl Refshauge