Dato: 09-03-2010 | Videnblad nr. 03.19-13 Emne: Diverse

Daginstitutioners udearealer - beplantning og terræn

Beplantning og terræn kan være berigende elementer på en daginstitutions udeareal, både som rumdelende og sansegivende elementer og til leg. I det følgende gives nogle forslag til, hvordan man kan tilføre beplantning og terræn på arealerne – uden at de bliver ufleksible.

Bakker kan være med til at sætte lege igang. En rulletur ned ad skråningen kan fortsætte i en bevægelsesleg ud på resten af udearealet. Foto: Anne Dahl Refshauge

Bakker kan være med til at sætte lege igang. En rulletur ned ad skråningen kan fortsætte i en bevægelsesleg ud på resten af udearealet. Foto: Anne Dahl Refshauge

Beplantningens potentialer

Børn opfatter ikke nødvendigvis beplantning som noget, der bare er til at kigge på. For børn kan beplantning også udgøre et rumdelende element, et legeelement og et sanseelement, hvilket taler for en alsidig og varieret beplantning. Mange sansninger sker i kontakten med planter, hvad enten det er de skrøbelige planter, man sanser med en vis forsigtighed, eller det er legekrattet, som man sanser med hele kroppen, mens man leger i det.

Selv mindre arealer med beplantning kan have stor betydning for børnene, der kan inddrage dem i deres forskellige lege såsom regellege og rollelege (se Videnblad 03.19-04).

Buske giver flere legemuligheder end træer, da man bl.a. kan gemme sig mellem, under og i dem. De er også i højere grad rumdannende og kan derfor understøtte rollelege, der ellers typisk finder sted i legehuse og lignende. Træer er til gengæld gode som skyggegivende og identitetsskabende elementer.

Et andet potentiale er beplantningens evne til at skabe variation. Det sker både gennem årstidernes skiften og gennem løse materialer, såsom blade, kogler og grene.

Ufleksibel beplantning

Det er vigtigt at udnytte den ofte sparsomme plads på daginstitutionernes udearealer. Derfor er det også nødvendigt, at beplantningen ikke er med til at gøre arealerne ufleksible. F.eks. giver store partier af bunddække hverken de store sansemæssige eller rumlige oplevelser for børnene, og de kan heller ikke bruges som legeelement.

Træer kan også være med til at gøre visse arealer ufleksible, så de f.eks. ikke kan bruges til boldspil. I stedet kan man placere træerne i kanten af arealet, eller tæt i grupper, hvorved der kan opstå leg mellem stammerne.

Beskyttelse af beplantningen

Nyetablerede plantninger skal beskyttes det første år, da børnene påfører planterne et enormt slid. Fodhegn bruges typisk som beskyttelse omkring nyetablerede plantninger, men de kan have svært ved at modstå det pres, der er fra de mange børn i en institution. Beplantningen får dermed ikke fred til at etablere sig og være til glæde for kommende generationer af institutionsbørn. Såkaldte havehegn kan derfor være både en bedre og billigere løsning til at holde børnene ude i etableringsperioden, men det er vigtigt, at institutionerne ikke fjerner hegnene for tidligt.

Man kan også regulere børnenes færdsel igennem plantebedene. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af trædestubbe eller lignende, hvorved man gør det til en leg at regulere børnenes færden gennem bedet.

Denne beplantning er både rumdelende og kan bruges i fange- og gemmelege. Samtidig byder bl.a. jordbærplanter på forskellige sanseoplevelser. Foto: Anne Dahl Refshauge

Denne beplantning er både rumdelende og kan bruges i fange- og gemmelege. Samtidig byder bl.a. jordbærplanter på forskellige sanseoplevelser. Foto: Anne Dahl Refshauge

Terrænets potentialer

Bakker og terræn på en legeplads kan tilføre en fornemmelse af natur til arealet særligt i kombination med beplantning. Terræn kan ligeledes være rumdannende og giver mulighed for forskellige rumlige oplevelser som oppe eller nede, åbent eller lukket. Det er med til at pirre børnenes nysgerrighed og deres lyst til at udforske udearealet. En bakke kan bruges til at rulle eller løbe nedad, og denne bevægelse kan fortsætte ud i resten af rummet og blive absorberet i andre lege. Terrænets udformning giver også motoriske udfordringer til børnene og kan gøre dem mere fysisk aktive.

Ufleksibelt terræn

Som det er gældende for beplantning kan også bakker gøre arealet ufleksibelt, hvis de er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til udearealets øvrige tilbud. En bakke kan være mere ufleksibel at anvende end en flade, og det bør overvejes, om der er plads til begge dele. Ellers kan der nemt opstå konflikter mellem piger, der vil sidde på tæpper og lege picnic, drenge der vil spille fodbold og andre, der vil lege vilde tagfatlege på og omkring bakken.

Hældninger

Vælger man at placere en græsbakke på arealet, vil der være en højere risiko for slid og bar jord, men til gengæld også flere motoriske udfordringer end på en flade. Sliddet afhænger dog også af bakkens hældning, da en stejl hældning (1:2) giver flest motoriske udfordringer, men størst risiko for slid, mens en lavere hældning kan blive for kedelig for de store børn. Det er derfor vigtigt at kende målgruppen, da en hældning på 1:4 egner sig godt til vuggestuebørn, men varier gerne hældningen, så børnene kan vokse med bakkerne.

Nogen slitage kan nok aldrig undgås, og meget afhænger også af institutionens pædagogik i forhold til, om mindre arealer med bar jord og mudder betragtes som problematiske.

Anbefalinger til beplantning og terræn
  • Beplantningen bør være alsidig og varieret og dermed kunne opfylde funktionen som legeelement, sanseelement og rumdelende element, gerne på samme tid.
  • Træer giver ikke lige så mange legemuligheder som buskbeplantning, men de er gode som skyggegivende beplantning og bør derfor placeres strategisk og på en sådan måde, at de ikke gør arealer ufleksible.
  • Alle nyetablerede planter bør beskyttes med havehegn. Man kan evt. lade en enkelt beplantning være åben for færdsel men da sørge for en evt. genplantning og beskyttelse, når det vurderes, at de andre plantninger kan klare børnenes færdsel og leg.
  • Trædestubbe eller lignende i plantebede kan regulere børnenes færdsel heri og
    forhindre nedtrampning.
  • Terræn kan anbefales som rumdelende og motorisk fremmende element, men hvis det vil gøre arealet meget ufleksibelt, bør man overveje placeringen af det nøje. 
  • Bakker kan have en hældning på op til 1:2 men gerne med en variation af flere hældninger, så udfordringen er vekslende.

Kilde

Refshauge, Anne Dahl, 2006: 11 institutionslegepladser – en erfaringsopsamling, 2006. 45 points speciale ved Skov & Landskab.
11 nye daginstitutioner indgik i undersøgelsen, hvor analyser af udearealerne blev sammenholdt med interviews af både daginstitutionslederne og landskabsarkitekterne, samt med et litteraturstudie om børns leg og planlægning af udearealer.



Videnblad nr.: 03.19-13
Forfatter: Anne Dahl Refshauge