Samarbejde med frivillige: Man når langt med kaffe, tillid og anerkendelse

Projektet ’Frivillige viser vej’ har på alle måder bekræftet, at der er liv og energi i den grønne frivillighed. Samtidig er konklusionen, at det gode samarbejde mellem frivillige og planlæggere især bygger på gensidig tillid og respekt for de frivilliges særlige bidrag.

Liv og energi i den grønne frivillighed

I projektet ”Frivillige viser vej” har vi undersøgt rammerne for involvering af frivillige i natur- og parkforvaltningen i Danmark. Undervejs har vi set mange forskellige måder at engagere sig på som frivillig: Vi har mødt ejerforeninger, der bygger naturlegepladser. Skoleklasser, der varetager naturpleje på Natura 2000-områder. Brugergrupper der – på tværs af interesser og ønsker – samarbejder om zonering i en skov. Mountainbikere, der etablerer spor i skoven og samtidig passer på skovdigerne, og mange forskellige former for græsningslaug. På alle måder har dette projekt bekræftet, at der er liv og energi i den grønne frivillighed, og at frivillige faktisk viser vej. Samtidig er konklusionen, at det gode samarbejde mellem frivillige og planlæggere især bygger på gensidig tillid og respekt for de frivilliges særlige bidrag.

Kan du og vil du?

Friluftsrådet udgav i 2017 håndbogen ”Frivillige i naturen”. Én af hovedbudskaberne er, at du som planlægger skal afklare, om du både kan og vil arbejde med frivillige. At kunne har vi i dette projekt set udfoldet og udfordret bl.a. i forhold til mulighederne for at opretholde relationer over tid og have økonomisk og organisatorisk råderum til at understøtte de frivilliges aktiviteter og ideer uden tunge procedurer. At ville har vi set udfoldet og udfordret i forhold til, om planlæggere ser frivillige og borgeres perspektiv som reelt værdifuldt, tilgår arbejdet dialogbaseret og har tillid til det, de frivillige leverer. Samlet set er det at kunne og at ville grundstenen for et tillidsfuldt samarbejde.

En gruppe mennesker fra Holbæk Kommune holder møde — Til workshop i Holbæk Kommune, hvor ansatte fra Vej og Park, Natur og Miljø plus Drift og Ejendomme diskuterer, hvordan frivillighed kan rammesættes i kommunen. Foto: Julia B. Hunt

Sådan kan du arbejde med at styrke tilliden

”Vi skal have et tillidsbaseret samarbejde” er en frase, man ofte hører, men hvad mener vi egentlig med tillid? I projektet har vi taget udgangspunkt i en forståelse af tillid på flere niveauer:

Den slags grundlæggende tillid, som vi har til hinanden i samfundet.
Den erfaringsbaserede tillid, som dannes, når noget er gået godt tidligere, og man dermed har en forventning til, at det vil gå godt igen.
Tillid baseret på værdi-lighed, altså tillid til at andre er enige med en og deler værdier og forståelser. Sidstnævnte er stærk i og omkring naturen, bl.a. fordi mange aktører deler en grundlæggende naturfaglighed og naturinteresse.
Proceduretillid, altså tillid til at tingene går ordentligt for sig. Den type tillid har vi også set understøttet i vores projekt.

Tilliden styrkes bl.a. igennem et fokus på værdi-ligheden; at frivilliges og borgeres interesser ikke står i modsætning til kommunens eller planlæggernes, at vi er sammen om at ville den lokale natur, og at fælles løsninger bedst skabes igennem ligeværdige dialoger om de fælles drømme og ideer. Derudover skal der være gennemsigtige procedurer og aftaler, og man skal sikre muligheden for at fortsætte arbejdet med de samme personer, så den erfaringsbaserede tillid kan styrkes. Det er vigtigt at holde fast i, at den tillid der skabes mellem frivillige og planlæggerne skal understøttes kontinuerligt. Fra projektets samlede anbefalinger kan følgende bidrage til at styrke tilliden:

Tag udgangspunkt i situationen, og lad engagementet styre, hvem der er med i et givent projekt, bliver inviteret til møde eller får indflydelse på en proces. Grib de bolde, der kommer, og involvér dem, det giver mening at have med, uanset om det var en del af planen på forhånd, eller hvad deres rolle formelt er. Dit fokus skal være på de aktiviteter, I laver sammen, mere end på den struktur, I laver dem i.

Del ud af dine egne erfaringer og viden, og gå til de grønne frivillige med åbenhed og nysgerrighed. Tillid opstår bedst i det ligeværdige møde, så tal til dem som ligesindede natur- og friluftsfolk, og bring din egen begejstring for området eller projekterne i spil. Hvis du selv er jæger, fisker, spejder eller andet – så tag det med i samtalerne frem for alene at være ’fra kommunen’.

Anerkendelse er mere end ros og ”tak”

Anerkendelse kommer til udtryk på mange måder. Én ting er at give et ”tak” eller en ros. Noget andet (og ofte vigtigere) er at sikre, at de, der har engageret sig, føler sig set i den kommunikation, der er om områder og projekter, eller blive fremhævet som det gode eksempel. Det er også meget virkningsfuldt f.eks. at bede en borgmester eller ledere fra kommunen om at komme forbi og se projektet og hilse på de frivillige, allerhelst ’i civilt’ med hund i snor og vandrestøvler.

Et andet vigtigt element i anerkendelsen hænger tæt sammen med tillid; nemlig anerkendelsen af de lokale frivillige og engagerede borgeres viden og perspektiver. I vores projekt har netop dette aspekt ved anerkendelsen vist sig at være noget af det vigtigste i forhold til det gode samarbejde. Det er fuldstændig afgørende, at man som planlægger forstår, at de frivillige ser det som deres lokale natur. De vil det bedste for deres område og har ofte indsigt i lokale forhold og dynamikker, som man fra kommunekontoret ikke har en chance for at få. Frem for at underkende vigtigheden af det, så brug det aktivt. I vores anbefalinger er vigtigheden af anerkendelse udtrykt med følgende:

Lyt til de grønne frivilliges historier og beskrivelser. Ofte er der stor værdi og indsigt at finde i de frivilliges fortællinger. Der kan være vigtig viden om alliancer, familiehistorier eller gamle fysiske eller menneskelige skel, som påvirker lysten til at involvere sig. Samtidig kan de pege på lokale normer, ressourcepersoner og netværk. Brug den særlige viden og indsigt, når I skal lave nye projekter eller evaluere tidligere initiativer. Det er guld værd!

Husk at anerkende de frivillige og borgernes indsats i jeres kommunikation – både eksternt og internt i kommunen. Det er vigtigt for frivillige, at de kan se sig selv i de historier, der kommer ud om projekterne. De behøver ikke være nævnt ved navn, men en lille bemærkning om de frivilliges evige gå-på mod og ildhu er vigtigt. Det gælder ikke kun, når snores klippes, men også undervejs.

Mød de grønne frivillige, hvor de er. Hop i bilen med gummistøvler på, og gå en tur sammen i det område eller på det areal, de gerne vil engagere sig i. De frivillige bruger deres fritid og sætter pris på at kunne mødes på deres præmisser, i deres område frem for ’hos kommunen’. Det giver også en bedre mulighed for en ligeværdig samtale og kan løsne op for de sværere samtaler.

Kaffe skal der til

Det kan virke banalt, men anerkendelsen og tilliden bindes oftest sammen i de gode snakke og ligeværdige relationer – og intet hjælper den slags bedre på vej end en kande kaffe. Kaffen er også vigtig, fordi den symboliserer, at man som planlægger sætter pris på de frivilliges tilstedeværelse. Det gør en forskel og hjælper samarbejdet på vej. Derfor er den sidste af de samlede anbefalinger:

Vær ikke nærig med kaffe, ostemadder og småkager. De små ting i hverdagen som kaffe og småkager til et møde er det, der holder samarbejdet kørende. Det er vigtigt, at man ikke er nærig med den slags – og mindst lige så vigtigt, at det ikke bliver besværligt. Der skal ikke laves budgetter og afregning for tre kander kaffe og en pakke småkager – det skal bare være der, når man mødes.

Samlet har vi her præsenteret de seks anbefalinger fra projektet. Det kan være, at du allerede gør alle disse ting. Erfaringerne fra ”Frivillige viser vej” er samlet set, at det både er ved at være opmærksom på disse ting, at du kan styrke samarbejdet – og at det også er ved fraværet eller underprioriteringen af dem, at problemerne opstår. Det kan man rette op på ved at lytte og tage afsæt i, at det gode samarbejde forudsætter anerkendelse, ligeværdighed, dialog, tillid – og en god kop kaffe.

Om projektet

Forskningsprojektet ”Frivillige viser vej” er gennemført af IGN i samarbejde med konsulentbureauet Ingerfair og finansieret af udlodningsmidler til friluftslivet via Friluftsrådet.

Kilder:
Bogen ’Frivillige i naturen’ udspringer af den viden og erfaring, der er tilvejebragt igennem en kursusrække om involvering af frivillige i naturparker, som Friluftsrådet afholdt i 2015 og 2016. I alt 60 personer deltog på kurserne.

Kimberly Coleman & Marc J. Stern (2018): Exploring the Functions of Different Forms of Trust in Collaborative Natural Resource Management, Society & Natural Resources, 31:1, 21-38, DOI: 10.1080/08941920.2017.136445.

Peter Thisted Dinesen & Kim Mannemar Sønderskov (2012): Hvorfor stiger tilliden? I Politica, 44. årg. nr. 1 2012, 87-110.

Læs mere:
Frivillige viser vej: Casestudie om frivillige i naturforvaltningen / S. Gentin, J.B. Hunt & L.B. Herslund / IGN Rapport, oktober 2020 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Frivillige viser vej – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse om grønne frivillige i natur- og parkforvaltning / S. Gentin, J.B. Hunt & L.B. Herslund / IGN Rapport, oktober 2020 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 03.03-91
Forfattere: Sandra Gentin, IGN og Julia B. Hunt, tidl. ansat hos Ingerfair