Kirkegårde i tal (2)

Antal forvaltninger og arealer

Nogle steder angives antallet af kirkegårde i Danmark til 2100, antageligt regnes med én kirkegård i hvert af de omkring 2100 sogne. Situationen er dog ikke så enkel: nogle sogne er fælles om en kirkegård, mens andre har flere kirkegårde. Tabel 1 og 2 sammenfatter antallet af kirkegårdsforvaltninger ud fra oplysninger fra Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK) og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere (FDK), som er de faglige organisationer for kirkegårdsledere, gravere og gravermedhjælpere. Disse oplysninger suppleres med arealoplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsens kort.

Begravelser i naturprægede omgivelser nyder stigende popularitet. Foto: Christian Phillip Kjøller

Tabel 1. Kirkegårdsforvaltningernes antal og areal. Skønnede størrelser, 2008.

En kirkegårdsforvaltning forstås her som en driftsenhed med en graver eller kirkegårdsleder og tilhørende medarbejdere. Af tabel 1 ses, at de kirkegårde, der drives af menighedsråd, udgør langt den største del af kirkegårdsforvaltningerne, og at de 11 kommunale kirkegårdsforvaltninger står for driften af omkring 15 % af kirkegårdsarealet. De kommunale kirkegårdsforvaltninger findes i de større bykommuner og dækker oftest en væsentlig del af begravelsesopgaven i disse kommuner. De 11 kommunale kirkegårdforvaltninger er København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hillerød, Odense, Esbjerg, Århus, Randers og Aalborg. Frederiksberg Begravelsesvæsen er dog formelt organiseret som en selvejende virksomhed.

Der findes enkelte kirkegårde for andre trossamfund, fortrinsvis mosaiske og katolske, men de fleste, som stadig er i brug, drives i praksis af de kommunale kirkegårdsforvaltninger. En undtagelse er den nyanlagte muslimske begravelsesplads i Brøndby.

Tabel 2 viser fordelingen af små og store kirkegårdsforvaltninger i Danmark, idet forvaltninger med højst 3,5 årsværk organiseres i FAKK og forvaltninger med over 3,5 årsværk organiseres i FDK. Ikke overraskende ses det, at de mindre kirkegårdforvaltninger udgør den overvejende andel på 92 %, mens de større kirkegårdsforvaltninger driver en forholdsmæssig større del af kirkegårdsarealet. Udviklingen går mod færre kirkegårdsforvaltninger, da nogle forvaltninger bliver slået sammen, og der kommer øget samarbejde.

Tabel 2. De folkekirkelige kirkegårdsforvaltningers antal og arealer fordelt på faglig organisation.

 
Tabel 3. Begravelseshandlinger 2007.

Tabel 4. Fordeling af døde på kistebegravelser og urnenedsættelser 2004.

Begravelseshandlinger

Begravelseshandlinger er en væsentlig del af kirkegårdsforvaltningernes aktiviteter. Handlingerne forestås oftest af gejstligt personale eller af de pårørende og vedrører derfor kun kirkegårdene, for så vidt at handlingen foregår på kirkegården eller i kirkegårdens kapel, eller hvis kirkegårdens personale medvirker.

Forhold vedrørende begravelseshandlinger er umiddelbart tilgængelige fra Danmarks Statistiks kirkestatistik. Det er tallene for 2007, der vises i tabel 3. Antallet af handlinger stemmer overens med dødstallet på 55.604. Det ses at hen ved 90 % af begravelseshandlingerne sker i folkekirkeligt regi. Antallet er højere, end medlemstallet på 83 % af befolkningen umiddelbart lægger op til. Men når det tages i betragtning at medlemstallet for den del af befolkningen, som er over 70 år, ligger over 90 %, er andelen mere forståelig. Andre trossamfund tegner sig kun for en lille del af begravelseshandlingerne. Derimod er det næsten 10 % som begraves uden gejstlig medvirken, og tallet har vist en stigende tendens de senere år. Asken fra en del af disse handlinger bliver sandsynligvis spredt over havet, men størstedelen bliver sat ned på kirkegårde.

Det må forventes at mange af de der begraves uden gejstlig medvirken i fremtiden vil blive nedsat på de fremtidige neutrale skovbegravelsespladser.

Nedsættelsesmåder

Kistebegravelser og urnenedsættelser giver altid aktivitet på kirkegården, da det er kirkegårdens personale som forestår gravning, tilkastning mm.

Oplysninger om begravelser og nedsættelser findes ikke samlet i en statistik, men tallene kan anslås ud fra forskellige tilgængelige oplysninger. I et svar fra kirkeministeriet til Folketingets Kirkeudvalg oplyses det, at der i 2004 blev givet 25 tilladelser til at nedsætte urner på privat grund samt 1.400 tilladelser til spredning af aske over havet. Det kan antages at de øvrige omkring 39.300 kremationer er nedsat på kirkegårde og at den altovervejende del af de omkring 15.000 afdøde som ikke er blevet kremeret ligeledes er begravet på kirkegårdene. Omkring 97 % af de afdøde i 2004 må derfor formodes at være blevet nedsat på landets kirkegårde.

Videnblad nr.: 03.03-56
Forfatter: Christian Kjøller