Dato: 29-09-2010 | Videnblad nr. 03.03-61 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Det kommunale skovlandskab

Efter kommunesammenlægningen i 2007 forvalter mange kommuner store skovearealer. En undersøgelse blandt 18 kommuner viser, at en gennemsnitskommune forvalter mere end 550 ha skov fordelt på 20 lokaliteter, og at løvtræer og udbuddet af rekreative faciliteter er mere udbredt i de kommunale skove end i øvrige skove.

Udsigt over den sydlige del af Århus og Maseliesborg-skovene. Foto: Marie Stenild

Udsigt over den sydlige del af Århus og Maseliesborg-skovene. Foto: Marie Stenild

Bynære skove har positiv indflydelse på såvel sociale, økonomiske som miljømæssige forhold og er desuden blandt danskernes foretrukne områder for rekreation. Rekreation og naturbeskyttelse er da også de primære mål for kommunernes skovdrift, mens produktion af træ er sekundært.

18 kommuner har formidlet skovdata i undersøgelsen som er sammenfattet her. Kommunerne udgør en femtedel af landets kommuner, de forvalter en fjerdedel af landets areal og huser en tredjedel af landets befolkning.

Undersøgelsen er initieret af forskere fra Skov & Landskab og Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnarp inden for rammerne af Nordic-Baltic Centre of Advanced Research on Forestry Serving Urbanised Societies (CARe-FOR-US), som er et netværks- og forskningssamarbejde, der koordinerer og gennemfører forskning og udviklingsprojekter i relation til skov som bynær ressource. En sammenstilling af kommunale skovdata kan bidrage til at skabe et overblik over det kommunale skovlandskab og et grundlag for udvikling af nye forvaltningsredskaber.

Kommune

Skovareal (ha)

Antal skove

Middel størrelse (ha)

Billund

Bornholm

Brøndby

Frederikshavn

Haderslev

Herning

Holstebro

Gribskov

Ishøj

København

Lolland

Middelfart

Næstved

Odense

Ringkøbing-Skjern

Silkeborg

Thisted

Århus

Total

132,7

772,1

215,61

798

105,7

2011,5

1457,64

11,7

53,2

127

74,15

223

147,3

410

725

849,2

91,81

1811,91

10017,5

23

14

4

20

6

46

29

5

11

14

9

5

9

29

23

52

10

34

343

5,8

55,2

53,9

39,9

17,6

43,7

50,3

2,3

4,8

9,1

8,2

44,6

16,4

14,1

31,5

16,3

9,2

53,3

29,2

Tabel 1. Samlet skovareal, antal skove og gennemsnitlig skovstørrelse for hver af de 18 kommuner som har bidraget med oplysninger.

Kommuner er store skovejere

De 18 kommuner forvalter 343 skove med et samlet areal på 10.017,5 ha, hvilket svarer til 20 skove med et samlet areal på 556,5 ha pr. kommune (se tabel 1). Skovarealet varierer dog meget mellem kommunerne, fra nogle få ha til mere end 2000 ha. Kommunerne i hovedstadsområdet ejer begrænsede skovarealer, mens de midtjydske kommuner forvalter store skovarealer. Flere midtjydske kommuner er nu »store skovejere« med mere end 1000 ha, og bryder dermed de sidste årtiers udvikling, hvor opdeling af store private skovejendomme og sammenlægning af statsskovdistrikter har resulteret i et faldende antal store skovejere.

Mange små skove

Modsat de fleste andre store skovejere er kommunernes skovareal opdelt på mange lokaliteter, som er jævnt fordelt på forskellige størrelser. Den gennemsnitlige skov er 29,2 ha, men næsten 1/3 er mindre end 5 ha. Den store spredning i størrelse og rigdommen af små skove gør det interessant at arbejde med en differentiering af driften og udbuddet af rekreative faciliteter mellem skove af forskellig størrelse og beliggenhed.

Skov møder skov

Tre fjerdedele af skovene er beliggende i bymiljø eller ved byranden, og de resterende ligger i landlige omgivelser. Helårsbeboelse og landbrug er de mest almindelige »naboer« til skovene, men mere end hver fjerde skov grænser også op til en anden skov (n=90, 26,2 %). I nogle tilfælde er det en anden kommunal skov, f.eks. er det store sammenhængende skovområde vi kender som »Marseliesborg skovene« ved Århus opdelt i flere forskellige skovenheder med hver sit navn. Andre tilstødende skove er private eller statens.

Mange skove støder også op til naturområder, søer og parker. Nærheden til anden skov og andre grønne områder understreger mulighederne for og nødvendigheden af, at samarbejde omkring stisystemer og andre rekreative faciliteter samt at koordinere driftsindsatser og miljøarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og mellem kommuner, staten og private skovejere.

Eg dominerer i flest skove

Oplysninger om de tre mest dominerende træarter i hver skov, viser at eg og bøg er dominerende træarter i ca. halvdelen af skovene, mens rødgran, ask og skovfyr alle er dominerende i omkring 1/5 af skovene (se tabel 2). Resultatet antyder, at løvtræer er mere udbredte i kommunale skove end i de danske skove som helhed, hvor nåletræer udgjorde 57,5 % af det bevoksede areal ved den seneste skovtælling i 2008.

I samme skovtælling udgjorde eg mindre end 10 % af skovarealet, og det er derfor overraskende, at eg er den art, som angives at være dominerende i det største antal af de 343 skove. At eg er en dominerende art i halvdelen af de kommunale skove kan imidlertid forklares med, at arten har været brugt hyppigt i de sidste årtier i bynær skovrejsning, hvor kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og vandværker har samarbejdet om etablering af nye skove for at skabe rekreationsmuligheder og beskytte grundvand og natur.

Art

Antal skove

Andel i %

Landsplan i %

Eg 

Bøg

Rødgran

Ask

Skovfyr

Birk

Ær

Rødel

Lærk

Sitkagran

Ædelgran

169

151

66

60

59

40

30

28

25

23

14

49,3

44,0

19,2

17,5

17,2

11,7

8,7

8,2

7,8

6,7

4,1

8,6

12,9

19,1

3,6

12,2

n.a.

3,2

n.a.

n.a.

6,4

2,6

Tabel 2. Træarter og skove, hvor arten dominerer i relation til det samlede antal skove forvaltet af de 18 kommuner og landets samlede skovareal.

Mange rekreative faciliteter

Udover den store træartsvariation rummer mange af skovene andre naturtyper og et varieret udbud af rekreative faciliteter. Omkring 80 % af de 18 kommuners skovareal er bevokset, mens de resterende 20 % udgøres af andre naturtyper og rekreative anlæg som p-pladser, boldbaner, shelterpladser, legepladser mm. Stier, borde og bænke, p-pladser, bålpladser, ridestier, shelters, toileter, legepladser, hundeskove, skovbørnehaver og huse til udlåning er de rekreative faciliteter, som findes i flest skove.

Der er en klar tendens til, at mængden og variationen af rekreative faciliteter er størst i store skove og mindst i mindre skove, og mange små skove har slet ikke stier eller andre rekreative faciliteter. Enkelte af de 18 kommuner har imidlertid ikke formidlet oplysninger om rekreative faciliteter, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed.

Et skridt mod et landsdækkende overblik

Sammenstillingen af skovdata fra de 18 kommuner viser, at det kommunale skovlandskab på flere områder afviger fra de danske skove som helhed, og at mange kommuner er blevet store skovejere, der står overfor at skulle optimere skove af vidt forskellig størrelse, beliggenhed, træartssammensætning mm. som bynær ressource. Ved at udvide sammenstillingen til de resterende 80 kommuner kan der skabes et landsdækkende overblik over det kommunale skovlandskab og et vidensgrundlag for udvikling af nye forvaltningsredskaber, der kan bidrage til at optimere mangfoldigheden af skove som bynær ressource.



Videnblad nr.: 03.03-61
Forfattere: Anders Busse Nielsen, Rasmus Bartholdy Jensen og Cecil Konijnendijk