Dato: 26-09-2011 | Videnblad nr. 03.03-62 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Kirkegården i dynamik med omgivelserne

Kirkegårdens brug ændrer sig i takt med udviklingen i det omgivende samfund. En opdeling i faser kan give forvaltere af kirkegården et overblik og være et redskab til at tage stilling til den fremtidige drift af kirkegården.

Tønder Kirkegård, et eksempel på fase fire.

Tønder Kirkegård, et eksempel på fase fire.

Kirkegårde er – som så mange andre anlæg – udformet ud fra de behov og betingelser der var, da kirkegården blev anlagt. Men samfundet ændrer sig, og der kommer nye forudsætninger som for eksempel ændringer i brugen af kirkegården og nye teknikker i forhold til driften. Ændringerne kan udfordre kirkegårdenes forvaltninger, og det kan ende med, at gravstederne bliver dyrere for brugerne.

Et ph.d.-projekt ved Skov & Landskab opdeler en kirkegårds udvikling i fire overordnede faser: En opstartsfase – hvor kirkegården er nyanlagt, og der er en begyndende brug. Herefter en stabil fase med et intensivt brug. Efterhånden som brugen af kirkegården ændrer sig, vil kirkegården gå over i en fase med ændrede forudsætninger, hvor anlægget ikke længere passer til brugen, og hvor udgifterne til driften bliver forholdsmæssigt store.

Den sidste og fjerde fase kendetegnes som den gamle kirkegård, der er blevet tilpasset nye forudsætninger for brug og drift. Sidstnævnte kræver en bevidst indsats fra kirkegårdens forvaltere.

Forvaltere, oftest gravere og kirkegårdsudvalg, kan bruge opdelingen til at skabe sig et overblik – og dermed som et redskab til at tage stilling til udvikling og fremtidig drift af kirkegården. En kirkegård behøver ikke nødvendigvis at gennemleve alle faser. F.eks. kan man godt forestille sig at fasen, hvor forudsætningerne ændres, og driften bliver forholdsmæssig dyr, kan blive kort og måske i nogle tilfælde helt forsvinde, fordi kirkegårdens udvikling løbende tilpasses de behov og krav, der opstår.

Fase

1: Opstart

2: Fuld drift

3: Ændrede forudsætninger

4: Tilpasning

Antal aktive gravsteder i brug

Mange

Omkostninger i alt

Lav

Høj

Høj

Lav

Omkostninger i forhold til aktive gravsteder

Lave

Lave

Høje

Lave

Forhold mellem aktive gravsteder og ledige arealer

Gravsteder og ledige arealer samlet

Få ledige arealer

Gravsteder ofte spredt

Gravsteder og ledige arealer samlet

Forhold mellem drift og indretning

Drift og indretning passer sammen

Drift og indretning passer oftest sammen

Drift og indretning passer ikke sammen

Drift og ind-retning passer sammen

Tabel 1. Kendetegn ved de fire faser.

Fase 1: Opstart

Når en kirkegård er relativ ny, er der få gravsteder i brug. Indretningen vil afspejle de ønsker til begravelse, der er i lokalsamfundet og være tilpasset den teknologi, der er til rådighed for driften. Kirkegårdens udformning vil ofte også have en arkitektonisk ide. Kirkegården bliver som regel taget i brug område for område, og man kan koncentrere driftsindsatsen på disse områder. Driftsomkostningerne pr. gravsted i brug bliver derfor ikke væsentlig større end for den fuldt udnyttede kirkegårde.

Fase 2: Fuld drift

Efterhånden bliver kirkegården fyldt op. Flere grave hjemfalder til kirkegården, og nye gravsteder kommer i stedet. Flere gravsteder kræver en større arbejdsindsats, men da der er flere gravsteder at fordele på, bliver udgiften pr. gravsted ikke større. Ideelt set kan man sige, at kirkegården hviler i sig selv.

Fase 3: Ændrede forudsætninger

Forudsætningerne i samfundet forandrer sig og dermed også kirkegårdens brug. Typisk handler det om et faldende befolkningstal i sognet, ændrede begravelsesmønstre eller flere kremeringer. Det medfører ledige gravsteder og etablering af urnegravsteder.

Der kan også være ændringer i forudsætningerne for driften, som for eksempel nye teknikker, større maskiner, større omkostninger til arbejdskraft, miljøkrav eller nye betingelser for levering af materialer. Endelig kan der også ske ændringer i selve kirkegårdsanlægget. Det kan være buske eller træer, der er ved at være udlevede, eller som ikke har fået den nødvendige pleje for at kunne udvikle sig hensigtsmæssigt. Og det kræver en større arbejdsindsats.

Resultatet af de ændrede forudsætninger er ofte det samme: Der vil være færre gravsteder i brug i forhold til kirkegårdens areal. De ligger spredt. Kirkegården er ofte ikke tilpasset moderne driftsmetoder, hvilket betyder, at omkostningerne for de tilbageværende gravsteder bliver højere end i de foregående faser.

Fase 4: Tilpasning

Ved en bevidst indsats fra kirkegårdens forvaltere, gravere og kirkegårdsudvalg, kan kirkegården gå fra fase 3 til at blive tilpasset de nye forhold og få driftsresultater der ligner dem i fase 1. Der er forskel på, hvordan det gribes an, afhængigt af de problemer der er, og hvilken retning kirkegården bevæger sig i. Tidligere tiders reguleringsplaner for kirkegårde var ofte indgribende og slettede mange gamle spor. Nu er det mere almindeligt at lave en udviklings- og bevaringsplan, hvor der tages hensyn til både driftsteknik, den aktuelle brug af kirkegården og bevaring af værdifulde træk ved kirkegården.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien er væsentlig ved de fire faser. Især for de kirkegårde som ikke er tilpasset de forhold der er i det omgivende samfund. Ikke alene bliver gravstederne dyrere for brugerne, men kirkegården bliver også dyrere for sognet, da driftsudgifterne i min-

dre grad dækkes af indtægter fra brugerbetaling, som det ses af tabel 2.

Gruppe

Fase

A

1 og 4

B

2

C

3

Årsværk til drift pr. hektar
kirkegårdsareal

1,1

(0,8-1,2)

1,5

(1,3-1,8)

1,6

1,3-2,1

Årsværk til drift pr. hektar
aktivt gravstedsareal

6,9

(5,0-12,1)

6,4

(4,9-7,9)

11,4

8,7-18,2)

Areal aktive gravsteder pr.
kirkegårdsareal

14 %

25 %

14 %

Urner af alle begravelser

27-92 %

40-92 %

66-92 %

Typisk brugerbetaling pr. areal aktivt gravsted

13 kr.

12 kr.

18 kr.

Af udgifterne dækker

brugerbetaling typisk

37 %

38 %

31 %

Tabel 2. Nøgletal fra 27 kirkegårde. Gruppe A består hovedsagelig af nyere kirkegårde eller ældre kirkegårde, hvor der er sket en indsats for at tilpasse kirkegården. Gruppe B består af nyere og ældre kirkegårde med en høj udnyttelse, og gruppe C af ældre kirkegårde med forskellige driftsmæssige udfordringer.

For at få et fornuftigt driftsresultat er det vigtigt at arbejde med driftsstyringen. Hvis et dårligt driftsresultat derimod skyldes, at kirkegården ikke længere er tilpasset forudsætningerne, er driftsstyring ikke svaret. Her må sættes ind med en omdannelse af kirkegården, så den passer bedre til forudsætningerne. Ofte vil omlægningerne være forbundet med større eller mindre investeringer som skal finansieres. Tilpasningen af kirkegården kan i perioder betyde endnu højere driftsudgifter.

Kirkegårde, hvor der gøres en indsats for at ruste sig til fremtiden, kan meget vel være blandt dem der har de højeste udgifter. En vurdering af arbejdsindsatsen må derfor ses i forhold til, hvilken fase kirkegården befinder sig i.

Finansiering

Som nævnt er nogle af de strukturer på kirkegården, der ikke passer til nutidens behov, en del af den kulturarv, som vi gerne vil bevare for eftertiden. Det gælder f.eks. hække, alléer, enkeltstående træer og stisystemer. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan ekstraudgifterne til disse skal finansieres – især på kirkegårde der har mange bevaringsværdige træk. Ligeledes må det overvejes, hvordan de nødvendige ændringer finansieres. Hvis de afspejles i taksterne på den enkelte kirkegård, kan det risikere at forstærke den manglende brug, der i første omgang er skyld i problemerne.

Driftsstyring og planlægning

På en kirkegård, hvor der er god overensstemmelse mellem anlæg, driftsmetoder og brugsmønster er det vigtigt med en god driftsstyring. På en kirkegård som er dårlig tilpasset vil den væsentligste udfordring ikke være at optimere driften men at overveje, hvordan kirkegårdens anlæg kan tilpasses til de nutidige forudsætninger, og hvordan ekstraomkostningerne skal finansieres.



Videnblad nr.: 03.03-62
Forfatter: Christian Kjøller