Dato: 15-10-2014 | Videnblad nr. 03.11-55 Emne: Friluftsliv

Kløverstier - nye veje til lokale opdagelser

Danmark har med kløverstierne fået endnu et koncept, som skal gøre det nemmere for befolkningen at være fysisk aktive og gå på opdagelse i det lokale landskab. Det er de tre store idrætsorganisationer, DGI, DIF og DFIF, der sammen med Friluftsrådet og Nordea-fonden har udviklet konceptet. En evaluering af en af de første kløverstier tyder på, at konceptet baner vej for flere oplevelser.

Kløverstiernes logo
Figur 1. Kløverstiernes logo symboliserer de fire forskellige ruter med hver deres længde svarende til alpinpister, hvor farverne angiver sværhedsgraden.

En Kløversti består af fire forskellige ruter, der udgår fra samme sted. Ruterne har forskellige længder, og de er tydeligt afmærket med hver deres farve, som det kendes fra sværhedsgraderne på alpinpister. Brugerne kan således gå, løbe eller cykle den længde, som passer til deres formåen eller ønske. En Kløverstifolder fortæller om de forskellige ruter og viser dem på et kort. Men ruterne formidles også via mobilapplikationen »Endomondo«, således at brugerne kan anvende en mobiltelefon til at finde rundt på ruterne. Selvom motionsaspektet er vigtigt for idrætsorganisationerne, så er formidlingen af det lokale landskabs natur- og kulturværdier et ligeværdigt element i konceptet. På en række punkter langs ruterne fortælles små historier om kulturhistorien eller naturen. De formidles via mobiltelefonapplikationen.

Kløverstiens ruter følger typisk eksisterende stier eller (mark)veje. Det er ikke ambitionen med konceptet, at der skal anlægges en masse nye stier. Det handler snarere om at aktivere og formidle den infrastruktur, som allerede findes.

Konceptet er målrettet landets 98 kommuner, dog således, at der skal indgå et samarbejde med andre aktører, f.eks. lokale foreninger. Fra begyndelsen var det tanken, at der skulle være én Kløversti i hver kommune. En indledende pilotfase blev iværksat i 10 kommuner i 2011, og der viste sig hurtigt interesse for at kunne etablere flere Kløverstier i samme kommune, så det er der nu åbnet op for. Der er ved indgangen til 2014 Kløverstier i 19 kommuner, og flere er på vej.

Kløverstien i Brøndby

Kløverstien i Brøndby Kommune er blandt pilotstierne. Kløverstiens ruter udgår fra stationen, og det er helt bevidst, at ruterne både skal formidle historien om transformationen fra rurale landsbyer til storby og vise de grønne sider af kommunen i bl.a. Brøndbyskoven og langs Vestvolden. Ruterne går derfor både ad fortov, ad stier igennem park-strøg, cykelstier og skovveje samt ad eksisterende, rekreative stier.

Brugerundersøgelse

Hen over sommeren 2013 blev en mindre evaluering af Kløverstierne gennemført. Den omfattede bl.a. en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af ruterne på Kløverstien i Brøndby Kommune. Brugerne blev konfronteret med undersøgelsen ved skilte ude på ruterene, og de kunne svare med det samme via deres mobiltelefon. Alternativt kunne de tage en seddel med link til spørgeskemaet og svare hjemme fra en computer. Der var 153 personer, der deltog i undersøgelsen. Da metoden ikke giver mulighed for at vide noget om de personer, der IKKE svarede, kan man ikke fastslå, om undersøgelsen er repræsentativ for Kløverstiens brugere. Der er fx kun ganske få børn blandt deltagere, så på det punkt rammer undersøgelsen ikke. Aldersspredningen blandt voksne er imidlertid stor med deltagere op til 88 år.

Spørgsmålene gik først på anvendelsen af det konkrete stiforløb. Da ruterne på Kløverstien fulgte eksisterende stiforløb, kunne der svares på disse spørgsmål helt uafhængigt af, om brugerne vidste, at de befandt sig på en Kløversti. Den næste del af spørgsmålene blev kun stillet til de brugere, som kendte til Kløverstien. Nedenfor fokuseres på den betydning, Kløverstien har haft for denne sidste gruppe af svarpersonerne, som udgjorde 71 ud af de 153 svar.


Figur 2. Udsagn under overskriften: »Kløverstien er ret ny. Der kommer nu en række udsagn om stien«. N=71


Figur 2. Udsagn under overskriften: ”Kløverstien er ret ny. Der kommer nu en række udsagn om stien”. N=71

Kløverstien betydning

Godt halvdelen af svarpersonerne vidste ikke, at de var på tur på en Kløversti. For denne gruppe kan man dårligt hævde, at etableringen af Kløverstien har gjort nogen forskel. Den anden halvdel blev bedt om at angive, hvor enige de var med ni forskellige udsagn om Kløverstien. Svarene fremgår af figuren.

Figur 2 viser, at Kløverstien for knap halvdelen af gruppen har bidraget til at øge kendskabet til områdets natur og historie, og dette punkt er helt i tråd med en af de centrale målsætninger med Kløverstikonceptet. En anden central målsætning er at gøre det lettere at komme ud og rundt i lokalområdet. Det gælder også næsten halvdelen af gruppen. De øvrige udsagn scorer lidt lavere.

Et af udsagnene er særlig interessant at fremhæve. I alt 21 % svarer »ja, i høj grad« eller »ja, lidt« til udsagnet »Jeg kommer mere ud i naturen end før, Kløverstien kom«. Kløverstien har altså ikke kun betydet, at man anvender den sti frem for andre muligheder. En femtedel af gruppen kommer faktisk mere ud i naturen.

Man kan således konkludere, at Kløverstien både bidrager kvalitativt i form af mere viden, og at det er blevet lettere at komme ud. Og samtidig har projektet medvirket til mere aktivitet i lokalområdets natur.

Afslutningsvis skal det understreges, at der er tale om en mindre undersøgelse, og at tallene i figuren kun omfatter den halvdel af personer, der faktisk vidste, at de befandt sig på en Kløversti. Tæller man den anden halvdel med, vil man med rette kunne hævde, at Kløverstien ikke (endnu) har haft betydning for dem, og at effekterne i figur 2 derfor rundt regnet vil blive halveret.

Kilde:
Præstholm, S. (2014): Kløverstierne – en undersøgelse af planlæggernes og brugernes erfaringer. Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet.

Se mere om Kløverstierne på www.friluftsraadet.dk/kløverstier



Videnblad nr.: 03.11-55
Forfatter: Søren Præstholm