Jord: Lad os tænke mere cirkulært

Velfungerende jord en forudsætning

Jord indgår i alle landskabsarkitektoniske projekter og er der som udgangspunkt allerede, når programmet fastlægges, og de første streger tegnes. En velfungerende jord er en forudsætning for, at ambitionerne med projektet kan omsættes til oplevede kvaliteter, og må derfor have topprioritet.

Principper fra cirkulær økonomi

Tankegangen bag cirkulær økonomi kan bruges til at beskrive udfordringer og potentialer i en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af jord. Rapporten ’Cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen’ indkredser fire principper, der kan ses som en af flere metoder til at beskrive, hvordan landskabsarkitekter kan agere ressourceansvarligt. Over­fører man principperne til jord, handler det overordnet set om at beskytte, dyrke og bruge jorden og at holde den ren.

Det mest bæredygtige: Bevar jorden intakt

Den mest bæredygtige forvaltning af jord må være, når god vækstjord kan bevares intakt, som den findes på stedet. Herved kan jordens krum­mestruktur og porøsitet opretholdes, hvilket vi kalder ’den nære cirkel’. Filosofien bag er at opretholde materialets nuværende kvalitet og samtidig minimere ressourcer til forarbejdning, nyproduktion og tung CO2-udledende transport. Det lyder som et enkelt råd, men kræver i praksis en vedholdende faglig indsats fra projektets første faser frem til ibrugtagning af anlægget.

En tidlig vurdering af bevoksningen på stedet, af jordens vandledningsevne og næringsforhold er nødvendige for at afgøre jordens potentiale som medie for plantevækst. Dertil må de eksisterende terrænforhold og omfanget af de nødvendige ændringer klarlægges tidligt. I anlægsfasen skal byggepladsen opdeles i zoner, så jorden beskyttes mod traktose.

Dyrkning bidrager til tekstur og struktur

Jordens indhold af levende organismer, eksempelvis muldvarpe, regnorme, svampe og bakterier er alle af fundamental betydning for jordens sundhed, tekstur og struktur. Organismernes trivsel og omsætning afhænger af mængden af organisk stof i og på jorden samt ilt- og vandindholdet i jorden.

Dyrkning af jorden har potentiale til at opretholde eller gendanne god tekstur og struktur. Plantevalg og driftsprincipper er afgørende parametre. Det betegnes ’langvarig cirkulation’ og handler om at opretholde høj kvalitet og nedbringe miljøbelastningen gennem hele materialets levetid. Den rette plantetæthed ved etablering og jorddække er tiltag, der har indflydelse på jordens kvalitet og dermed ressourceforbruget til drift i et langt tidsperspektiv. Det samme er forebyggelse af jordtræthed ved at designe med blik for rotation af planter i plantebedet.

Forbedring i stedet for udskiftning

Alt for ofte bliver jorden på stedet skrevet ud af projektet fra starten. Der kalkuleres med bortskaffelse og indkøb af ny vækstjord med dokumenterede egenskaber i form af humusindhold, partikelfordeling og reaktionstal. Uden frø og rodukrudt naturligvis. Ny jord kan være nødvendig i nogle projekter, f.eks. når forurenet jord skal udskiftes. Imidlertid kan en forbedring af jorden på stedet være et alternativ, hvor jord, der har mistet sin egenskab som god vækstjord, får forlænget levetiden gennem en lettere forarbejdning. Ideen er at bruge materiale, der ellers ville blive kasseret, hvilket vi betegner ’gentagen cirkulation’.

En simpel sigteanalyse til få tusind kroner giver et indblik i jordens tekstur og kan bruges som grundlag for at beslutte, hvad der (evt.) skal tilføres. En næringsindholdsanalyse afslører mangler eller overskud i relation til kommende beplantning. Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde angiver kvalitetsparametre for en god vækstjord. Det er produkter, der kan handles ind i genindvindingsindustrien, men måske ligger den – med få justeringer – for fødderne af dig. Ansvar, reducering af risici, anlægsprojekter med stramme tidsplaner eller for lidt plads på byggepladsen er nogle af de forhold, der gør, at jorden i dag ikke udnyttes i den grad, som vi ser potentialet for.

Lad være at blande med andre materialer

God jord kan blive en fattig ressource, hvis den blandes med andre materialer, som det kan være svært siden at udskille. Det kan betyde, at jord ryger ud af det cirkulære kredsløb som affald. Målet må være at holde materialet så rent som muligt for at holde døren åben for så mange anvendelsesmuligheder som muligt, hvilket vi kalder ’rene cirkler’.

Afrømning af hhv. muldjord og råjord og oplag i depot er en metode til at holde jorden så ren som mulig og dermed bevare ressourcen intakt. Jorddepotets opbygning og jordens vandindhold på afrømnings- og opbygningstidspunktet er de væsentligste parametre for, at den lokale jord kan opmagasineres og siden genanvendes. I projektet kan man desuden bidrage til at holde jord som en ren ressource ved f.eks. at minimere brugen af geotekstiler og membraner. Det gør det lettere at genbruge jorden, når det engang bliver tid til det.

Hårdt brug for at gøre mere

Jord er en fælles ressource, vi som fagfolk naturligvis skal forvalte på ansvarlig vis. Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet opgør byggeriets andel af det danske affald til 41 pct. Det viser med al ønskelig tydelighed, at fælles tiltag har potentiale til at gøre en forskel. Jord er ikke inkluderet i opgørelsen. Nok fordi det er svært at opgøre, hvornår jord er affald, for der kan jo altid blive en støjvold eller en ny boligø ud af det.

Det er en tænkning, der på den lange bane er uholdbar og et problem, som skal adresseres. God jord er for vigtig en ressource til at blive behandlet som et restprodukt, der blot skal skaffes af vejen. At det sker, kan skyldes, at jord ofte bliver opfattet som ’noget, der bare er der’ og er svært at håndtere i komplicerede rådgivningsforløb og pressede anlægs- og tidsplaner. Det er en udfordring, men trods alt et sted hvor vi fagfolk kan gøre mere næste gang for at passe på jorden.

Læs mere:
Cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen, udarbejdet af Danske Landskabsarkitekters udvalg for cirkulær økonomi

www.godvækstjord.dk

Dette Videnblad er en let redigeret udgave af artiklen ’Lad os tænke mere cirkulært’ af samme forfattere i Landskab nr. 7-2020

Videnblad nr.: 03.00-39 
Forfattere: Jan Støvring, IGN • Martin Hedevang Andersen, ORCA Cirkulær Landskabsarkitektur • Jakob Sandell Sørensen, Schønherr • Torben Møbjerg, LYTT Architecture