Jorden er et system

Jord er ikke et statisk byggemateriale, men et dynamisk system af partikler, porer, rødder, dyr og andre organismer. Det bør afspejle sig i den måde, man behandler jord på – for at opnå god vækstjord.

Ikke som andre anlægsmaterialer

Jord er ikke som andre bygge- og anlægsmaterialer, hvilket er vigtigt at erkende som fagperson. Jord er derimod et system af luft- og vandfyldte porer, rødder, dyr og andre organismer. Den faste del af jorden er sammensat af partikler af forskellig størrelse, karakter og oprindelse.

På hjemmesiden www.godvækstjord.dk kan man læse en detaljeret beskrivelse af jord, og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med anlægsprojekter. Udgangspunktet er at se jord som et system for at imødegå den antagelse, at man kan behandle jord som alle andre bygge- og anlægsmaterialer.

Halvdelen er porer

Håndtegning af et tredimensionelt udsnit af jord med grovpore, regnormegange og planterødder — Figur 1. Jord som et system. Forestiller man sig en intakt jord med grove porer, ormegange og planterødder, hvor de faste partikler kun udgør halvdelen af volumen, er det nemt at forstå, at flytning, bearbejdning og komprimering påvirker systemet. Tegninger: Torben Dam

Jord under naturlige forhold er mere end faste mineralske partikler og organiske bestanddele. Halvdelen af en jords volumen i naturlig lejring er porer, hvoraf 16-26 % indeholder plantetilgængeligt vand. De 50 % hulrum kan deles op i 18 % grovporer, 17 % mellemporer og 15 % finporer.

Grovporerne danner sammen med mellemporerne et poresystem, der udveksler både vand og ilt med omgivelserne til gavn for planternes rødder og de organismer, der lever i jorden. I finporerne betyder overfladespænding og kemi, at vandet ikke er tilgængeligt for planterne. Det er de grove porer, der først forsvinder, når man kører på våd jord, graver i jorden og transporterer den.

De grove porer stammer fra fysiske revner og sprækker, fra regnormegange og fra døde planterødder, der tidligere har fundet vej igennem jorden. De grove porer er forbundet lodret og vandret i jorden. Porerne forsvinder ved flytning, bearbejdning og komprimering, og det tager tid før de er gendannes.

Tre tilstande viser sårbarheden

Håndtegninger af tre tredimensionelle udsnit af jord, der viser andelen af henholdsvis finporer, mellemporer og grovporer. — Figur 2. Tre tilstande for et jordvolumen. En jord med 50 % porer er optimalt for det system, som nærmest kan betegnes som en levende organisme. 1 m³ jord vejer 1,35 ton. Allerede, når der kun er 38 % porer, forsvinder mange af de grove porer. De 62 % faste bestanddeles tæthed og lejring giver modstand til planternes rodvækst. 1 m³ jord vejer 1,65 ton. Når jorden er komprimeret så tæt sammen som muligt, er der stadig 24 % porer, men mest finporer. 1 m³ jord vejer nu 2,1 ton.

De grove porer er afgørende for jordens evne til periodisk at magasinere og bortlede regnvand og for udvekslingen af atmosfærisk ilt. Tre eksempler på tilstande for et jordvolumen viser, at der er et ret begrænset spillerum for at håndtere jord:

Tilstand 1: Den optimale tilstand med 50 % porer og 50 % faste partikler. Denne jord indeholder den føromtalte fordeling mellem grov-, mellem og finporer.

Tilstand 2: Når modstanden for en rodspids bliver for stor til, at planter kan udbrede deres rodnet, opstår en ny tilstand. Den indtræder, når der blot er 38 % porer, hvilket svarer til et indhold på 62 % mineralske partikler. Jorden indeholder stadig fine porer og en reduceret mængde mellem- og grovporer. Det er særligt de sidste, der er forsvundet.

Tilstand 3: Den sidste tilstand er når jord bliver behandlet som bygge- og anlægsmateriale og skal bære veje eller bygninger, hvor jorden komprimeres. Resulterer er, at der totalt set blot er 24 % porer tilbage, og de fleste er fine porer. De faste partikler svarer nu til 76 % af volumen, og både grovporer og mellemporer er voldsomt reduceret.

Forskellen på de tre tilstande kan ses som vægten af én kubikmeter jord: I tilstand 1 vejer en gennemsnitlig jord 1,35 ton, i tilstand 2 er det 1,65 ton og i tilstand 3 ca. 2,1 ton. I den sidste tilstand betyder det sammenpressede system, at der ikke er plads til udveksling af vand og atmosfæriske ilt, og at der ikke længere er plantetilgængeligt vand. Desuden er modstanden alt for stor for alle planters rødder.

Alle størrelser partikler spiller en rolle

Den vigtigste enkeltfaktor for jordens porøsitet er dens sammensætning af partikler i forskellige størrelser. I jordbruget har man traditionelt været mest optaget af de mindste partikler (finjorden) og beskriver jordes tekstur ved fordelingen af partikler mindre end 2 mm. Således vil en traditionel jordbundsanalyse blot beskrive jorden som andelen af partikler < 0,002 mm (ler) eller som fordelingen mellem ler-, silt- og finsand-partikler (< 2 mm).

Ønsker man kendskab til fordelingen af alle partikler i jorden, skal analysen foretages som angivet i DS/EN 933-1, som er den, man bruger inden for grus- og råstofindustrien.

Viden om alle partiklerne er vigtig for at kunne vurdere en jords egenskab som vækstjord. Lerpartiklerne og de øvrige mindre partikler i finjorden har betydning for evnen til at optage og binde vand, der kan blive tilgængelig for planter. Desuden starter dannelse af jordens krummestruktur her. Grovjorden har stor betydning for jordens porøsitet og mulighed for at bortlede overflødeligt (skadeligt) vand.

Håndtegning af et skematisk snit i jorden, der visere poresystem og partikler i forskellig størrelse. — Figur 3. Et skematisk snit i jorden. De grove porer kan ses som et poresystem, mens mellemporerne er illustreret med enkeltskravering og finporerne med dobbeltskravering. Jordens partikler har stor betydning for poresystemet, og de kan her ses som grovsand og finsand, mens silt og lerpartikler er med til at danne mellemporer og finporer.

To jorde til inspiration

Hjemmesiden www.godvækstjord.dk indeholder forslag til to vækstjorde karakteriseret ved deres partikelstørrelsesfordeling: En ’god dyrkningsjord’, der med høj andel af ler og andre fine partikler giver gode vækstbetingelser, plus den ’lette vækstjord’, der med sin mindre andel af lerpartikler og flere grove partikler bedre er i stand til at opretholde et sammenhængende grovporesystem med fokus på tilførelse af luft og bortledning af vand. De to jorde kan være til inspiration, når den lokale jord efter en analyse skal vurderes ift. vækst.

Læs mere:
www.godvækstjord.dk

Videnblad nr.: 03.00-40
Forfatter: Torben Dam