Dato: 28-09-2009 | Videnblad nr. 03.00-24 Emne: Generelt

Skohornsparker

Måske er det på tide at lede efter muligheder for nye parker på utraditionelle steder. Sådanne muligheder kalder Peter Harnik for skohornsparker – parker, der kan lirkes eller klemmes ind uventede steder.

Oakland Cemetry i Atlanta, USA fungerer både som park og kirkegård. Foto: Joey Ivansco

Oakland Cemetry i Atlanta, USA fungerer både som park og kirkegård.

 At skabe plads til grønne områder i tætbyggede byer kræver nytænkning, og i artiklen »Shoehorn Parks« nævner Peter Harnik mange eksempler på hvor, det kan lade sig gøre.

Kirkegårde

Før parkerne kom til, var kirkegårdene de vigtigste plejede, grønne områder i byerne. Da parkerne opstod, aftog kirkegårdenes betydning som rekreative grønne områder. Men mange byer har store offentlige kirkegårdsarealer – både med og uden gravsten, der kan afhjælpe mangel på parker, hævder Peter Harnik.

Kan en kirkegård blive til en park? En kirkegård kan helt sikkert betragtes som et sted at passere igennem eller et åndehul. Om den rummer flere muligheder afhænger blandt andet af de regler, der gælder for stedet. Jo mere der er tilladt, f.eks. at lufte hund, cykle, holde skovtur, boldspil, sidde under et træ, jo mere bliver kirkegården til en park.

The Trust for Public Land

Peter Harnik er direktør for Center for Park Excellence ved the Trust for Public Land i Washington D.C. Han er forfatter til The excellent City Park System. Dette Videnblad er skrevet på grundlag af Peter Harniks artikel »Shoehorn Parks«, som tager forskud på indholdet i hans kommende bog: The Complete City Park System. Bogen udkommer på Island Press forår 2010.

 

The Trust for Public Land er stiftet i USA og har til formål at bevare arealer som borgerne kan nyde som park, haver og andre naturområder for derved at sikre et samfund, der er værd at leve i for de kommende generationer. Læs mere på The Trust for Public Land

Skolegårde

Skolegårde er ofte store og centralt beliggende arealer, der har til formål at give adgang til rekreative muligheder for skolebørn. En god skolegård har frodigt græs, store træer, legepladser og sportsanlæg og kan derfor virke næsten som en park. Skolegårde kan dog være lukket for offentligheden, ikke kun i skoletiden, men også når skolen er lukket. Sådanne skolegårde er friarealer, der kun benyttes en del af dagen af en begrænset brugerkreds. De har ellers et fantastisk potentiale til at være mere end det.

Hustage

Er det muligt at anlægge parker på tage? Hvis ja – hvilke aktiviteter og hvilke faciliteter egner sig hertil? Det kræver viden, både omkring hustage og parker, at besvare disse spørgsmål kvalificeret. Noget af den nødvendige viden er generel, men meget af den vil være specifik for hver enkelt by. For eksempel: Hvor meget fladt tagareal er tilgængeligt i parkfattige områder? Hvor meget koster parken at anlægge? Hertil kommer spørgsmål om tagets bæreevne, afvandingsmuligheder, støj, sollys m.m. Endelig er der spørgsmål omkring adgang og sikkerhed for brugerne.

Peter Harnik bruger taget på Riverbank State Park i New York City som eksempel. Det er et 28 hektar stort tag oven på et nyt rensningsanlæg ved Hudson River som rummer to svømmebassiner, en skøjtebane, et teater, fire tennisbaner, fire basketball baner, et softball område, en fodboldbane, fire håndboldbaner, en løbebane, to legepladser, en bådedok og en restaurant.

De mest succesfulde taghaver er dem, der er bygget over underjordiske parkeringsanlæg som for eksempel Yerba Buena Garden i San Francisco, mener Peter Harnik. Nye tagparker indarbejder i stigende grad flere økologiske funktioner. For eksempel i Nashville på Tennessees Public Square samles alt regnvand til senere brug til kunstvanding.

I tæt bebyggede områder, som mangler parker, kan parker på tage gøre en stor forskel.

Vandreservoir

Mange amerikanske byer har drikkevandsreservoirer, der bruges til parker. På Griggs Reservoir Park i Columbus, Ohio, kan de besøgende gå hen til vandkanten og dyppe tæerne, eller de kan tage sig en sejltur på det. Vandet er rent, men endnu ikke klar til menneskeligt forbrug. Modsat er McMillan’s reservoir i Washington DC helt lukket for adgang, skønt det er smukt anlagt som parklandskab med stier.

Afvanding

Af både klimamæssige, økonomiske og juridiske årsager bør ekstrem nedbør ligge højt på agendaen fremover. De dage bør være forbi, hvor der anlægges kæmpestore kloakker. Byer, der har store naturlige vådområder, bør beskytte dem med det formål at kunne håndtere og filtrere ekstrem nedbør. En del amerikanske byer konstruerer nu kunstige »swales« (lavtliggende strækning eller græsbevokset fordybning) og andre foranstaltninger, der kan opsamle og forsinke regnvand fra asfalterede overflader.

I New York er der udarbejdet et »Blue-Belt system«. Et system af grønne områder, beskyttet mod bebyggelse, der har som primær funktion at håndtere regnvand. De grønne områder er samtidigt åbne for offentligheden.

I Seattle er der ligeledes skabt et 130 hektar stort område til opsamling af regnvand, der samles i en park i forbindelse med nyt socialt boligbyggeri.

Lukning af veje og nedlægning af parkering

I hver eneste by er der potentielt mange hektar vejareal, der egner sig til omdannelse til park eller til rekreativt område. Hvis det ikke var for parkeringspladser, ville der være rigeligt med plads til parker. Det er ikke mennesker, der fylder meget i gaderne – det er bilerne.

Andre muligheder

Der er flere andre muligheder for at finde nye arealer til rekreative områder i byerne. Eksempelvis i form af overdækkede motorveje eller anlæg af parker oven på tidligere lossepladser, hævder Peter Harnik og han spørger til slut: På hvilke arealer vil I bede om at få skabt skohornsparker?

Eksempler fra Danmark, Europa og den øvrige verden

Dette Videnblad citerer udelukkende Peter Harniks eksempler fra USA og rummer ikke eksempler fra den øvrige verden, skønt der netop i disse år er mange.

 

Herhjemme er Ørestadens vandsystem for eksempel et godt eksempel på, hvordan de rekreative og æstetiske værdier i vand kan kombineres med rensning og filtrering. Andre eksempler kan bl.a. ses i kataloget fra udstillingen »Fremtidens arkitektur er grøn« på Louisiana: I’m lost in Paris, vertikale haver og eksempler på grønne højhuse som Bosco verticale i Milano, Ken Yeangs værker og Cradle to Cradle. Også begrebet »lommeparker«, omtalt i Videnblad nr. 3.0-21, er tæt relateret til skohornsparker.



Videnblad nr.: 03.00-24
Forfattere: Bibi Lisbet Edinger Plum og Andrej Christian Lindholst