Dato: 26-10-2010 | Videnblad nr. 03.00-27 Emne: Generelt

Branding af grønne byer

Det grønne – byens parker og natur – kan være med til at skabe en attraktiv by, som har stærk identitet og brand, både for omverden og byens egne borgere.

Bynatur eller naturen i byen spiller også en væsentlig rolle, når det handler om at brande den grønne by. I Sverige har man for få år siden udpeget den første nationale bypark. Foto: Cecil C. Konijnendijk

Bynatur eller naturen i byen spiller også en væsentlig rolle, når det handler om at brande den grønne by. I Sverige har man for få år siden udpeget den første nationale bypark. Foto: Cecil C. Konijnendijk

Lige som renæssance-byerne gjorde for nogle århundrede siden, slås vores nutidige byer om penge, talent, turister og opmærksomhed i en globaliseret verden. Det er ikke nemt at slå igennem – og mange byer ligner hinanden og prøver at brande sig på de samme punkter. Mange byer vil være grønne og bruge grønt i deres profilering. Men hvad er en grøn by? Hvordan kan en konkurrencedygtig by se ud? Få i det følgende nogle bud på, hvordan man kan indarbejde parker, skove og natur i city-branding?

Happy People

Vi lever i en tid, hvor vores følelser er blevet helt centrale. Tænk bare på udviklingen i politik, hvor politikere er blevet eksperter i at tale til vores mavefornemmelse og til at bruge (eller misbruge) vores følelser.

Oplevelsesøkonomien har aldrig været større – og vi skal alle sammen have det godt og være glade. Og det er vi også i Danmark, i hvert fald ifølge et studie om national glæde lande som tidsskriftet The Economist præsenterede for et par år siden.

De fleste af os i Danmark lever i byer – hele 85 %. Hvordan kan vi blive ved med at være glade, når krisen kradser, og byen ikke kun byder på positive oplevelser, men også på trafikstøj, kø på motorvejen, bandekrig og stress?

Richard Florida

Mange kloge hoveder har tænkt over, hvordan vi kan kreere bedre, mere attraktive byer med en høj livskvalitet. Én af de mest indflydelsesrige eksperter i debatten om den bedre by er professor Richard Florida. Mange kommuner har haft Florida på besøg for at høre, hvordan de kan blive bedre til at tiltrække den kreative klasse, dvs. folk som arbejder inden for videnskab, arkitektur, ingeniørarbejde, design, uddannelse, kunst, musik og underholdning – og som efter Richard Floridas mening skaber den største velstand.

Kritikere har advaret imod for meget fokus på denne café-latte-klasse, fordi der er en risiko for yderligere marginalisering af de svage grupper i samfundet. Florida beskriver i sine bøger, hvordan et godt bymiljø er en vigtig faktor for, at den kreative klasse bosætter sig et bestemt sted.

Gode byer

En anden ekspert som har skrevet om gode byer er Joel Kotkin. Han peger på tre nøglefaktorer som forklarer byernes succes. Disse faktorer, siger Kotkin, har eksisteret i
lige så lang tid, som der har været byer. Hvis en by skal være succesrig, f.eks. i forhold til at tiltrække indbyggere og økonomisk aktivitet, så skal den være:

    • Hellig, dvs. være et center for religion, noget som nok var vigtigere før i tiden, selv om byer som Mekka, Jerusalem og Lhasa stadigvæk brandes på deres rolle som hellige byer. I dag handler det hellige mere om en bys stærke identitet og et vist fællesskab blandt indbyggerne.
    • En succesrig by skal også være tryg. I gamle dage var det byernes mure, som beskyttede befolkningen mod onde kræfter. I dag ligger fokus på trygge omgivelser og en høj livskvalitet.
    • Og så skal byen være travl og være et centrum for økonomi, kultur, transport og socialt liv. Den gode by byder altid på noget – der sker altid noget nyt.

I forhold til dette sidste aspekt beskriver Kotkin byens nuværende rolle som center for oplevelser og underholdning, som noget han kalder »the ephemeral city«. Det handler om at tiltrække turister på storbysferie og brande sig som oplevelsesbyer med teatre, museer, verdens bedste shopping og natteliv.

Second Cities

I dag er det ikke kun storbyerne som er hellige, trygge og travle. Mindre byer profiterer af storbyernes problemer med trafik, støj, høje priser, sociale konflikter, osv. Der tales om second cities – provinsbyer, regionale centre, turistbyer osv. som kan byde på en høj livskvalitet. De hjælpes af nye, billige og gode transport- og kommunikationsmuligheder. F.eks. har lavpris-flyselskaber hjulpet mange second cities frem – og vice versa. Det
gode liv er blevet decentraliseret.

Fra Chicago til Mumbai city forest

Chicago var nok mest kendt som gammel industriby og som Al Capones opholdsted ind til for nogle år siden. Men så kom borgmester Richard Daley til magten i 1989. Daley satsede stort på »det grønne« i et storslået udviklings- og re-branding-projekt. Borgmesterens Clean & Green initiativ gik ud på massiv træplantning og oprydning i byen. Byen startede et tæt samarbejde med en række NGO’er og forskningsinstitutioner. I 2003 blev alle byens 500.000 gadetræer registeret. Nye parker og naturområder samt mange grønne tage blev etableret. I dag er Chicago kommet på listen over de 10 mest grønne byer i USA.

Gennem parker som Millennium Park og massivt træplantning har Chicago styrket sit grønne brand. Foto: Cecil C. Konijnendijk

Gennem parker som Millennium Park og massivt træplantning har Chicago styrket sit grønne brand. Foto: Cecil C. Konijnendijk

Men også byer i lande som Kina og Indien satser på green branding og deres grønne områder. En millionby som Mumbai er stolt af sin bynære skov og i Kuala Lumpur er målet at blive Asiens tropiske haveby i 2020.

Green city branding

Der findes mange eksempler på byer, der brander sig via grønne områder. Man hvordan skal det gøres? Her er nogle bud.

Det er vigtigt at linke de grønne områder til store emner som optager politikkerne (og befolkningen). Klima og bæredygtighed er én af de helt store udfordringer, der sætter det grønne i spil. Men også i forhold til folkesundheden kan det grønne være med. Forskning viser, at ophold i parker og naturområder kan forbedre vores mentale og fysiske helbred – og øge vores velvære. En sund by må også gerne være en grøn by.

Grøn branding skal helst ske i partnerskab, for eksempler i samarbejde mellem de forskellige forvaltninger i kommunen. Der er mange eksempler på spændende nye partnerskaber og institutioner, som er med til at fremme de grønne områders rolle. For eksempel i Finland og Sverige er såkaldte urbane nationalparker blevet etableret i samarbejde mellem staten, kommuner og en række andre aktører. De nye nationalparker er med til at beskytte byernes parker, men de har især også multifunktionalitet og profilering i fokus. Se Videnblad nr. 3.1-67.

Nytænkning skal der også til, når fremtidens parker skal udvikles. Der er mange bud på, hvordan fremtidens byparker vil se ud, og hvordan de finansieres. For eksempel forventer landskabsarkitekt George Hargreaves at byens parker i fremtiden betales af såvel offentlige som private midler.

Kvalitet og benchmarking

Byer kan kun brandes på grund af deres grønne områder, når disse også byder på en vist kvalitet. Men hvordan vurderes kvalitet – og af hvem? Der har været stigende interesse i benchmarking af grønne områder, også internationalt. I England eksisterer der et Grønt Flag program, som bruger uafhængige eksperter til at vurdere, om parkerne har opnået et vist niveau. Hvis dette er tilfældet, så får parken et Grønt Flag.

P.t. er foreningen for Kommunale Park- og Naturforvaltere, sammen med Skov & Landskab og en række kommuner og organisationer i Danmark, Norge og Sverige, i gang med at undersøge, om der kan etableres en Nordic Green Space Award program.



Videnblad nr.: 03.00-27
Forfattere: Karen Sejr og Cecil C. Konijnendijk