Urban Heat Island 2

Københavns Klimaplan 2009 beskriver de overordnede klimamål for København. Klimaplanen skal omsættes til handling blandt andet via realisering af Københavns Klimatilpasningsplan. Som bidrag til tilpasningsplanen har Skov & Landskab i samarbejde med DHI og GRAS ud fra satellitdata beskrevet temperaturvariationer i byen i den tørre og rekordvarme sommer 2006. Variationerne er beskrevet i forhold til byens tæthed og grønne struktur. Læs mere i Videnblad nr. 3.01-71.

Målinger af overfladetemperatur

Som udgangspunkt for kortlægningen af Urban Heat Island fænomenet i København er overfladetemperaturen blevet kortlagt ved hjælp af satellitdata for udvalgte dage i sommeren 2006 (se figur 1).

Figur 1. Kort over overfladetemperaturer i København og omegn på udvalgte dage i 2006.

Her ses store regionale variationer med en klar tendens til højere overfladetemperaturer i bebyggede områder, herunder Københavns indre bydele. De koldeste områder er vandoverflader (hav, søer) efterfulgt af de større skovområder (Dyrehaven ved Klampenborg, skovene omkring Furesøen og Vestskoven ved Albertslund). Sommerens varmeste dag, d. 20. juli, resulterede i overfladetemperaturer på op til 47 °C.

Temperatur og arealanvendelse

For at præcisere hvordan arealanvendelse påvirker overfladetemperaturen, er arealanvendelsen i København samlet i fem kategorier, nemlig lav bebyggelse, høj bebyggelse, industri, rekreativt område og skov, der i figur 2 er afbilledet med de observerede overfladetemperaturer i sommeren 2006.

Det kan konstateres, at de forskellige bebyggelsestyper resulterer i markant forskellige overfladetemperaturer. De største forskelle ses mellem industriområder og skov, hvor forskellen på den varmeste dag er på ca. 10 °C. Men også mellem høj og lav bebyggelse er der betydelige forskelle, omtrent 3 °C.

Endelig er det interessant, at lav bebyggelse ikke kan skelnes fra decideret grønne områder.

Figur 2. Gennemsnitlig overfladetemperatur for forskellige arealtyper på fire undersøgte dage i 2006.

Vegetationstyper og temperaturer

Zoomes der ind på nogle af de større grønne områder i Københavns Kommune, kan der skelnes mellem overfladetemperaturer for forskellige vegetationstyper. Analysen kan kun gennemføres for grønne områder, der både dækker adskillige celler af 60 m x 60 m, som er den opløsning satellitmålingerne har, og har forskellige vegetationstyper.

Al vegetation virker nedkølende så længe de transpirerer vand. Over længere tørkeperioder skiller arealer med trægrupper sig positivt ud med lavere overfladetemperaturer end f.eks. græsdominerede arealer. Det ses tydeligt i København hen over den varme og tørre sommer 2006.

I Fælledparken ses f.eks. en forskel på omkring 9 °C i overfladetemperatur d. 20. juli 2006, når man sammenligner græsarealer med arealer med træplantninger. Græsarealernes overfladetemperatur i parken er oven i købet kun en smule lavere (39 °C) end overfladetemperaturen i de bebyggede arealer, f.eks. Panum Instituttet (42 °C).

Forklaringen er, at græsset på grund af et mere overfladisk rodsystem udtørrer hurtigere og derfor sidst på sommeren ikke længere transpirerer vand, mens træerne, der kan hente vand fra dybere jordlag, fortsat kan virke kølende.

Udover vandforholdene spiller træernes bladareal ind. Træer har blade i flere lag, svarende til et højt bladarealindeks sammenlignet med græs, og kan derfor potentielt afgive mere vand og samtidig reflektere eller absorbere mere indstråling.

Urban Heat Island i København

Urban Heat Island er en realitet i Københavns Kommune. For den undersøgte sommer 2006 er der konstateret absolutte forskelle i overfladetemperaturer på op til 12 °C mellem for eksempel områder uden for byen og de indre kvarterer.

Det anbefales at bruge de observerede forskelle mellem bydelene fremadrettet i byplanlægningen.

Dæmp UHI med grønt

Der er flere metoder til at dæmpe effekten af hedebølger i byen. En udbredt grøn struktur med stor andel af træer udgør sammen med valg af lyse bygningsmaterialer (høj albedo) de væsentligste elementer.

En jævnt fordelt grøn struktur, der løber gennem alle byens gader og gårde, og som når højt op ad facader og henover tage, har mere effekt end få store parker. I tæt bebyggede områder vil det altid være en udfordring at finde eller skabe plads til vegetation. Her bør grønne tage og facader medtænkes som en oplagt mulighed for at øge størrelsen af plantedækkede overfladearealer.

De store parker med gamle skyggegivende træer er vigtige som steder hvor temperaturen er markant lavere. Udover form og udbredelse er valget af arter vigtigt. Træer er takket være skyggevirkningen og et dybgående rodnet absolut bedst, men naturligvis vanskeligst at finde plads til. Hvor der ikke kan benyttes træer anbefales vegetationstyper med dybtgående rodnet.

Satsningen bør dog ikke alene gå på at øge antallet af træer og arealer med træbevoksning, men i lige så høj grad på at sikre en god etablering og skabe gode vækstbetingelser for at få træer og øvrig vegetation til at trives og opnå en størrelse, som sikrer funktionalitet i forhold til byklimaet. Her er den primære udfordring at sikre vandforsyningen, og teknikker til kobling af lokal regnvandshåndtering med vanding af byens grønne struktur er et oplagt innovationsområde.

Videnblad nr.: 03.01-72
Forfattere: Oliver Bühler, Marina Bergen Jensen, Christian Tøttrup, Rasmus Borgstrøm og Karen Sejr