Dato: 28-11-2012 | Videnblad nr. 03.01-82 Emne: Planlægning

Principper for strategisk byomdannelse

Byudvikling handler i stigende grad om at omdanne eksisterende områder med et strategisk formål. Dermed bliver arkitekter konfronteret med nye metodiske problemstillinger. Med aktør-netværk teori (ANT) er det muligt at forstå og kvalificere en ny tilgang til byudvikling, som tager afsæt i det enkelte steds udviklingspotentiale.

I dag forventer mange planlæggere og politikere, at byomdannelsesprojekter kan påvirke den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling ud over grænserne af et givent udviklingsområde. Byomdannelse handler i høj grad om at forbedre samspillet mellem eksisterende forhold og interesser – og at gøre dette på tværs af forskellige skalabetragtninger: lokalt, regionalt og globalt. Arkitekter spørger derfor i stigende grad, hvad fysiske tiltag kan gøre frem for, hvordan de burde se ud. Ideen er at styre byudviklingen i en ønsket retning ved hjælp af målrettede indgreb i eksisterende byområder. Samtidig er det en udbredt opfattelse, at det er nødvendigt at kunne optage nye interesser og erkendelser undervejs i en ofte langvarig proces med ukendt resultat.

Den strategiske byomdannelse konfronterer arkitekter med nye metodiske problemer. I forhold til at afdække og sandsynliggøre lokale udviklingspotentialer rykker stedsanalysen i centrum for designprocessen: Ved at arbejde skiftevist med analyse og projektudvikling formulerer arkitekter på samme tid lokale problemstillinger og relevante fysiske tiltag. Problemformuleringen bliver med andre ord en integreret del af designprocessen. Arkitektens arbejde bliver derfor til handlingsorienteret produktion af ny viden. Denne viden er situationel og ikke generel. Herigennem skaber arkitekten mulige fremtidige steder.

Metodisk inspiration fra aktør-netværk teori

Arkitektens kreative stedskonstruktioner kan beskrives som oversættelse (translation), se figur 1. »Oversættelse« er et nøglebegreb inden for aktør-netværk teori (ANT). ANT-analysen er en metode til at beskrive, hvordan komplekse forbindelser bygges op, og hvordan de vedligeholdes med henblik på at opnå et bestemt formål, fx udviklingen af et produkt. Ifølge ANT samler menneskelige aktører (forskellige brugere, interessenter eller fagfolk som bliver påvirket af og påvirker stedet) og ikke-menneskelige aktører (bygninger, byrum, veje, naturens processer, osv.) sig i gensidig afhængige, foranderlige aktør-netværker i kraft af deres »handlen« (agency). Handlen skal her ikke forstås som en formålsbestemt aktivitet, men som aktørens evne til at forandre andre aktører. Det er afgørende, at en aktør defineres igennem det, den gør ved andre aktører på stedet.

En aktør kan derfor være enhver ting, idé eller person, som har en mulig effekt på stedets udvikling; fra landskabets topografi over aktuelle udviklingsplaner til betydningsfulde interessenter. Igennem designprocessen bliver deres indbyrdes forhold studeret og »oversat« til nye, mere produktive aktør-netværker, dvs. nye forbindelser mellem de involverede aktører (se figur 1).

Figur 1. Designprocessen som oversættelse. Diagrammet illustrerer fire afgørende momenter i en designproces – fra formuleringen af den første vision for et givent sted, over afprøvningen af forskellige udviklingsmuligheder ved hjælp af kort og diagrammer, til udviklingen af et projekt og endelig det øjeblik, hvor det realiserede projekt udfolder sin virkning på stedet. Inden for aktør-netværk teori taler man om problematisering, tiltrækning, indrullering og mobilisering af relevante aktører i ét samvirkende aktør-netværk. Diagram: Anne Tietjen og Henning Stüben efter Michel Callon.

Figur 1. Designprocessen som oversættelse. Diagrammet illustrerer fire afgørende momenter i en designproces – fra formuleringen af den første vision for et givent sted, over afprøvningen af forskellige udviklingsmuligheder ved hjælp af kort og diagrammer, til udviklingen af et projekt og endelig det øjeblik, hvor det realiserede projekt udfolder sin virkning på stedet. Inden for aktør-netværk teori taler man om problematisering, tiltrækning, indrullering og mobilisering af relevante aktører i ét samvirkende aktør-netværk. Diagram: Anne Tietjen og Henning Stüben efter Michel Callon.

Figur 1. Designprocessen som oversættelse. Diagrammet illustrerer fire afgørende momenter i en designproces – fra formuleringen af den første vision for et givent sted, over afprøvningen af forskellige udviklingsmuligheder ved hjælp af kort og diagrammer, til udviklingen af et projekt og endelig det øjeblik, hvor det realiserede projekt udfolder sin virkning på stedet. Inden for aktør-netværk teori taler man om problematisering, tiltrækning, indrullering og mobilisering af relevante aktører i ét samvirkende aktør-netværk. Diagram: Anne Tietjen og Henning Stüben efter Michel Callon.

Designprocessen som oversættelse

At begribe steder som aktør-netværker og en designproces som en oversættelse er på mange måder konstruktivt i forhold til arkitekternes tilgang til byomdannelse. Med ANT kan vi definere et sted som det dynamiske resultat af de interaktioner, som finder sted mellem forskellige aktører – mennesker, bygninger, trafikale forhold, indkøbsvaner etc. – i et givent område. Som en konsekvens heraf, tilbyder ANT også en alternativ, relationel forståelse af stedets kontekst. Stedet relaterer sig til andre steder i kraft af den rækkevidde eller udstrækning, som aktørernes handlinger har. En sådan procesbaseret kontekstforståelse gør det netop muligt at studere og udvikle byområder på tværs af forskellige skalabetragtninger: lokalt, regionalt, globalt.

Endelig giver ANT værdifulde anbefalinger for en tilgang til byomdannelse, der ikke fokuserer på hvordan ting bør se ud, men hvad fysiske tiltag kan gøre for udviklingen af et sted. Oversættelsen af en eksisterende situation til en mulig fremtidig situation forbinder stedsanalysen med formuleringen af et projektforslag ved at artikulere mulige forbindelser mellem eksisterende og fremtidige fysiske forhold, ideer og praksisser. Denne tilgang er transparent – dvs. man kan efterprøve og diskutere de iagttagelser, analyser og hypoteser et projektforslag bygger på. På dette grundlag bliver det muligt at dele og videreudvikle arkitektens handlingsorienterede viden om steder med mange forskellige parter. Det giver os også mulighed for løbende at optage nye interesser og erkendelser i en langsigtet byudviklingsproces med ukendt resultat.

Referencer:
Callon, M. 1986: Some Elements of a Sociology of Translation: Domestication of the Scallops and the Fishermen of St.
Brieuc Bay. In Law, J. (red.) 1986: Power, Action and Belief: A New Sociology of Knowledge. London: Routledge, 196-223.
Tietjen, A. 2011: Towards an Urbanism of Entanglement: Site explorations in polarised Danish urban landscapes. Aarhus: Arkitektskolens Forlag, 2011.
Tietjen, A. 2011: Stedskonstruktioner. In: Clemmensen, T.J. (red.) 2011. Grænseløse byer – Nye perspektiver på by- og landskabsarkitekturen.



Videnblad nr.: 03.01-82
Forfatter: Anne Tietjen