Dato: 03-06-2013 | Videnblad nr. 05.00-03 Emne: Generelt

Opsamling af regnvand på golfbaner

Kan det betale sig for danske golfklubber at opsamle regnvand til vanding af banerne? For en række golfklubber ser der ud til at være et vist potentiale – både økonomisk, og når det handler om at spare på grundvandet.

Vandingssø på Hornbæk golfbane. Smukt ser det ud, men det er til dels grundvand, og klubben er begrænset af en indvindingstilladelse. På sigt vil det være bedre at udnytte andre kilder til vanding f.eks. opsamling af drænvand og genbrug af gråvand. Foto: Anne Mette Dahl Jensen

Vandingssø på Hornbæk golfbane. Smukt ser det ud, men det er til dels grundvand, og klubben er begrænset af en indvindingstilladelse. På sigt vil det være bedre at udnytte andre kilder til vanding f.eks. opsamling af drænvand og genbrug af gråvand. Foto: Anne Mette Dahl Jensen

Klimaforandringer har og vil i stigende grad øge behovet for vanding af golfbaner. En stigende temperatur øger fordampningen af vand og samtidig falder der mindre sommernedbør. Derudover stiger vinternedbøren, og det kan medføre, at golfbaner skal drænes i et større omfang.

Grundvand er den mest almindelige kilde til vanding af golfbaner, men andre sekundære kilder så som regnafstrømning, drænvand og gråvand er også mulige. Dels ud fra et fremtidigt forsyningsspørgsmål, hvor vanding af golfbaner typisk vil stå i anden række, når der skal gives tilladelser til indvinding fra knappe grundvandsforekomster. Dels økonomisk, idet der kan spares afgifter på såvel køb af grundvand som bortledning af spildevand. Spørgsmålet er, om de tilgængelige sekundære kilder er tilstrækkelige i forhold til banernes vandingsbehov, og om de økonomiske besparelser kan dække udgifter til opbevaring og eventuelle renseforanstaltninger.

Data for fire klubber

Det har forskere på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet undersøgt vha. data fra fire golfklubber, nemlig Hornbæk, Køge, Odense og Tange Sø. I tabel 1 ses grundlæggende arealdata, mens de aktuelle vandingsbehov og vandforbrug med tilhørende omkostninger er beskrevet i tabel 2. Af tabel 3 fremgår den totale årlig nedbør og dens fordeling på klubbernes arealer, samt klubbernes samlede drikkevandsforbrug.

Tabel 1. Arealdata for de fire golfklubber. Data er leveret af klubberne i 2010.

Hornbæk

Køge

Odense

Tange Sø

Samlet areal

ha

56

75

95

65

Drænet areal

ha

4,5

75

10

40

Vandet areal

ha

2,3

4

5

20

Greens

ha

0,9

2

1,5

2

Teesteder

ha

0,5

1,5

1,1

1

Fairways

ha

9

18

17

18

Tage

m2

1.000

2.000

2.500

1.825

P-pladser

m2

2.600

4.500

7.500

3.000

Besfæstede arealer

m2

650

2.000

1.500

1.950

Tabel 2. Data for de aktuelle indvindings- og vandingsforhold i 2009 for fire danske golfklubber. Data er leveret af klubberne i 2010.

Hornbæk

Køge

Odense

Tange Sø

Indvindingskilde

Brønd v/sø

Brønd v/sø

Egen boring

Indvindingstilladelse

m3/år

4.500

16.000

fri

fri

Forbrug til vanding

m3/år

4.500

8.000

8.000

16.000

Vandingsbehov

m3/år

10.000

8.000

8.000

25.000

Statsafgift vanding

kr./år

-

0

40.000

100.000

Vandingsvand

kr./år

-

0

44.000

0

Drikkevand

m3/år

900

700

1120

400

Tabel 3. Årlig beregnet nedbør fordelt på arealer.

Hornbæk

Køge

Odense

Tange Sø

Nedbør på samlet areal

m3/år

310.000

450.000

620.000

460.000

Drænede arealer

m3/år

25.000

450.000

65.000

280.000

Tage

m3/år

600

1.200

1.600

1.300

Belægninger

m3/år

400

1.200

1.000

1.400

P-plads

m3/år

1.500

2.700

4.900

2.100

Nuværende vanding og økonomi

Tre af golfbanerne anvender brønd ved sø eller boring som indvindingskilde, mens Køge pumper direkte fra vandløb. Køge og Odense forventer ikke inden for en overskuelig fremtid at få problemer med at skaffe vand til vanding. I Hornbæk er forbruget begrænset af en indvindingstilladelse, og behovet i 2010 var på det dobbelte af forbruget. I Tange Sø var forbruget på 2/3 af behovet selv om klubben har fri indvinding.

De indsamlede data peger på, at der i Hornbæk kan være en direkte gevinst ved at udnytte sekundære kilder til vanding, da klubben er begrænset af en indvindingstilladelse. For de tre andre klubber er vandingsbehovet ikke begrænset af mængden af vand. Køge undgår at betale statsafgift på vandindvinding ved at anvende overfladevand fra vandløb. For Odense og Tange Sø kan der være en økonomisk gevinst, i størrelsesordenen 100.000 kr./år ved at gøre som Køge.

Potentiale i regnvand

Den årlige nedbør og fordeling på klubbernes arealer er vist i tabel 3. I opgørelsen er der skelnet mellem belægninger (fliser og asfalt), parkeringspladser, tage og drænede arealer. Nedbør på tage, belægninger og parkeringspladser er beskedent i forhold til drænede arealer, som udgør det største areal. Den årlige nedbør kan ikke udnyttes fuldt ud til vanding. Dels fordi man ikke kan opsamle al nedbør som følge af tab ved fordampning, overfladeafstrømning og nedsivning. Dels fordi en stor del af nedbøren falder uden for vandingssæsonen, så udnyttelse af denne del forudsætter bassinkapacitet til opbevaring i lang tid.

Regnvand fra befæstede arealer så som tage og belægninger har et mindre tab af vand ved fordampning og nedsivning end græsarealer. Vand fra tage kan normalt anvendes direkte til vanding og i klubhuse til toiletskyl og vask. Man skal følge et regelsæt, som er beskrevet i Rørcenter-anvisning nr. 3 fra Teknologisk Institut.

I Køge bliver regnvand fra tage ledt til sø i stedet for kloak. Vand fra befæstede arealer kan også benyttes til vanding, men det vil typisk kun have en acceptabel kvalitet, hvis vandet renses først. Alt vand fra befæstede arealer er juridisk set spildevand. Anvendelse skal ske med omtanke og kræver myndighedsgodkendelse.

Opsamling af drænvand

Nedbør på drænede arealer opsamles via dræn, og af tabel 2 ses, at alle baner undtagen Hornbæk, har betydelige drænede arealer. Mængden af vand i drænene afhænger af jordbundsforholdene. På sandjord er det vanskeligt at fange overskydende nedbør i dræn under rodzonen, og typisk er sandjorde ikke drænede.

Ved høj grundvandsstand løber der meget vand i drænene, mens de typisk tørrer ud om sommeren. Der forestår således en stor opgave i at kvantificere den mulige udnyttelse af drænvand til vanding under forskellige forhold. Her er Køge et godt eksempel, hvor man dræner hele arealet og opsamler drænvandet i søer, der kan bruges til vanding.

Genbrug af gråvand

En stor del af golfklubbernes forbrug af drikkevand bliver til gråvand, der omfatter alt spildevand fra bygninger, bortset fra toiletspildevand. Gråvand er altså vand fra opvaskemaskiner, vaskemaskiner, håndvaske og brusere.

Denne vandressource er størst om sommeren, hvor der er størst aktivitet på golfbanerne. Gråvand kan indeholde smitstoffer og kan derfor udgøre en risiko for folk på banerne. Gråvand skal derfor renses og hygiejniseres før anvendelse, og der skal indhentes tilladelse hos myndighederne. Rensning og genbrug af gråvand i klubhuse kan give en dobbeltbesparelse, hvor der både spares på indkøb af drikkevand og udgifter til afledning via kloak. Besparelserne bør undersøges i forhold til udgifter til forskellige typer renseanlæg. Gråvandets anvendelighed skal også vurderes i forhold til vandingssystemet på den lokale golfbane.

Andre kilder til vandingsvand

Regnafstrømning fra naboarealer, f.eks. store tagflader på naboejendomme eller evt. fra separatkloakerede arealer, kan muligvis udnyttes. Mulighederne for at udnytte disse kilder til vanding afhænger i høj grad af de lokale forhold, hvilket ikke er undersøgt for de fire golfbaner.

Stort potentiale

Behovet for vanding på golfbaner forventes at stige i takt med klimaændringerne. Drænvand er en stor ressource, der primært høstes i vinterhalvåret og derfor kræver stor bassinkapacitet. Afstrømning fra befæstede arealer kan være betydelig i sommerhalvåret og er velegnet til vanding. Tagvand kan anvendes direkte til vanding, mens gråvand og vand fra P-arealer kræver særlig tilladelse.



Videnblad nr.: 05.00-03
Forfattere: Per Eduard Robert Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen og Marina Bergen Jensen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt