Får - et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af ukrudt på golfbanen

I øjeblikket findes der ikke mange effektive alternativer til kemisk bekæmpelse af ukrudt på golfbaner. Der må derfor alternative metoder i brug, da det ikke er hensigtsmæssigt med ukrudt i store mængder på spilleflader. Et par danske golfbaner har valgt at bruge får i et forsøg på at reducere ukrudtstrykket på banen.

Smørum Golf Center

På Smørum Golf Center anvendes får til afgræsning af udvalgte rough-arealer. Ukrudt på spillefladen etableres ofte fra frø, der spredes ind fra rougharealer. Hvis fårene er der fra det tidlige forår, er afgræsning med til at reducere spredningen af ukrudt, specielt mælkebøtter, til spillearealerne.

Hørsholm Golfbane

På Hørsholm golfbane går fårene på 10 ha golfbane, hvor de har tilgang til hele golfbanen (greens, fairway, etc.). Dyrene spiser i stor udstrækning mælkebøtte og kløver, to ukrudttyper der har været det fremherskende problem. Desuden spiser de bjørneklo, en invasiv art der bør bekæmpes. Om fårene kan holde ukrudt væk på sigt kommer an på en prøve, da de kun har afgræsset banen i en sæson.

En del golfklubber som ikke har tætklippet rough har ofte et ønske om, at vegetationen skal være tynd og åben, så spillerne lettere kan finde deres bold. Erfaringen fra Hørsholm er, at fårene udover kløver og andet bredbladet ukrudt primært spiser hvene og rajgræs ude i rougharealerne, mens de lader rødsvingel stå. Hvis dette er et generelt fænomen, betyder det formodentlig, at roughen på sigt bliver mere åben.

Endnu en positiv effekt af fårene er, at de forhindrer områder af banen i at springe i skov. På de arealer hvor fårene går, har man en del popler. De er effektive til at så sig selv, men det er fårene gode til at få sat en stopper for.

Der er dog et problem forbundet med, at dyrene går på spillefladerne. Specielt på greens har man kunnet observere afsvidningsskader som stammer fra, at dyrene tisser på græsset. Om natten lægger dyrene sig op på greens, da de formodentlig søger efter et højt og varmt sted. Så er det at svidningsskaderne opstår.

Smørum golfbane. Afgræsset bjørneklo i indhegning. Foto: Per Rasmussen

Praksis i Holland

I Holland har et par baner også anvendt får til ukrudtsbekæmpelse. De har ligeledes oplevet problemet med svidningspletter på greens. Som løsning har de valgt at flytte dyrene til en indhegning om natten, så de ikke får mulighed for at ligge på greens. Hermed reduceres mængden af svidningsskader. Fårene går kun på selve golfbanen om dagen og på grund af forstyrrelse fra bl.a. spillere og greenkeepere kommer de sjældent ind på greens.

Svenske erfaringer

I Sverige praktiserer et par baner også afgræsning. Värpinge golfbane har i sommeren 2010 indhegnet hele banen og sat får ud. Inspirationen til dette kommer fra Skotland, og filosofien er, at fårene skal bidrage til den økologiske mangfoldighed på banen samtidig med, at de holder græsset nede og ukrudtet væk.

På Elisefarm i Skåne har man ligeledes får, dog kun i roughen og i nogle flytbare indhegninger, så dyrene afgræsser område for område. Det fungerer rigtig fint.

Erfaring fra landbrug og naturpleje

Mange undersøgelser bekræfter, at afgræsning med dyr kan bruges til forskellige former for landskabspleje som f.eks. kontrol af ukrudt og invasive planter.

Dyr har dog forskellige plante-præferencer. Hvilke planter, der forsvinder først, er afhængig af hvilke dyr, man vælger at sætte ud. Der er også forskelle inden for en dyreart afhængig af, hvad dyrene er vænnet til. Tabel 1 viser de overordnede forskelle mellem dyrene og deres »plantevalg«.

Tabel 1. Dyrenes spisepræferencer i %.

Erfaringer fra økologisk landbrug viser, at afgræsning med får giver den bedste ukrudtbekæmpelse på græsarealer. Afgræsning med heste og køer er ikke nær så effektiv, da de har en anderledes græsningsadfærd og er mere kræsne. Til visse former for lanskabspleje bruges dog forskellige dyr i rotation på de samme arealer. At dyr har forskellige fødepræferencer kan også bruges på en golfbane.

Den største negative effekt på ukrudtet (specielt rodukrudt) fås ved en meget intensiv græsning i en kort periode. Det kunne måske fordre, at man skal gøre mere ud af at flytte fårene rundt på golfbanerne og lade dem græsse på mindre arealer i intensive korte perioder. Man kan forestille sig rotationsgræsning som det, der praktiseres på Elisefarm i Sverige.

Forinden bør man dog bruge energi på at kortlægge plantesamfundene på banen, så dyrene kan sættes ind der, hvor der er størst problemer.

Ændring af plantesamfund

Græsning ændrer plantesamfundet – det er dokumenteret mange gange. En konstant afbidning af plantedele, slid fra dyrenes færdsel og pelspleje, selektiv valg af føde, afsætning af urin og ekskrementer samt frøspredning, er alle faktorer der bidrager til denne ændring.

Spørgsmålet er, om man får det plantesamfund, man ønsker? Her kan der ikke hentes megen erfaring fra landbruget. Golfindustrien må opsamle deres egne erfaringer.

Videnblad nr.: 05.06-44
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn