Dato: 01-11-2007 | Videnblad nr. 05.28-11 Emne: Beskyttelse mod skader fra insekter

Ny skjoldlus-art på byens træer

I 2006 er der fundet en ny art skjoldlus i København og på Frederiksberg på bl.a. løn, hestekastanie og lind. Angrebene er meget iøjnefaldende med store hvide plamager på især stammerne. På trods af at træernes biorodmasse påvirkes, ser det dog ud til, at skjoldlusen hovedsagelig er et æstetisk problem.

Angreb af skjoldlus er meget iøjnefaldende på grund den voksne huns og ægmassens størrelse. Foto: Hanne Lipczak Jakobsen

Angreb af skjoldlus er meget iøjnefaldende på grund den voksne huns og ægmassens størrelse. Foto: Hanne Lipczak Jakobsen

En svensk skjoldlus-ekspert opdagede i 2006 en ny art af skjoldlus på bytræer i København. Det drejer sig om Pulvinaria regalis. I 2007 er arten fundet flere steder i København og på Frederiksberg. Skjoldlusen er fundet på 29 slægter af vedplanter med løn (Acer sp.), hestekastanie (Aesculus hippocastanum), lind (Tilia cordata), Magnolia sp. og Cornus sp. som de hyppigste.

Angrebene er meget iøjnefaldende på grund den voksne huns og ægmassens størrelse (knapt en cm i alt), og nymfernes sugning kan angiveligt have en alvorlig påvirkning af træets vækst. På ahorn (Acer pseudoplatanus) er det målt, at nymfernes sugning reducerer skudlængder af alle skudtyper – tilsvarende er ikke registreret på lind og hestekastanie. Dog er rodbiomassen blevet negativt påvirket af bladsugningen på alle tre arter.

Ved masseforekomster af skjoldlus i planteskoler kan angrebene have økonomisk betydning.

Bekæmpelse af skjoldlus

Skjoldlus er meget svære at bekæmpe, fordi både lus og æg ligger godt beskyttet under skjoldene.

I Duisburg har man haft held med at bekæmpe skjoldlus ved udsætning af masseopdrættede larver af mariehøns. Der er blevet brugt to arter Exochomus quadripustulatus og Coccophagus semicircularis, hvoraf den første er udbredt herhjemme.

Forekomsten af den nye art skjoldlus er nok mest et æstetisk problem, da skjoldlusene kan forekomme i meget store tætheder. Dette skyldes især en meget høj frugtbarhed og de små nymfers relativt store spredningsevne. Derimod foregår spredningen til andre træer langsomt, da skjoldlusen ikke kan flyve.

Skjoldlusens biologi

Skjoldlus med ægsække på stamme af rød hestekastanie. Foto: Hanne Lipczak Jakobsen

Skjoldlus med ægsække på stamme af rød hestekastanie. Foto: Hanne Lipczak Jakobsen

Skjoldlusene er varmeelskende, typiske »bydyr«, som først og fremmest optræder på bytræer. De kan ikke flyve og er oftest kun i stand til at bevæge sig rundt på planten i de første larvestadier. Herefter sætter skjoldlusen sig fast på planten. Æggene lægges under skjoldet, og af æggene klækker små larver, der fordeler sig på planten.

Skjoldlusen overvintrer som trediestadie-larver. Efter et sidste hudskifte i foråret fremkommer de voksne hunner. I en kort periode i maj forekommer også voksne hanner. Hunnerne, der sidder på stammen og hovedgrene, begynder at producere vokstråde, som danner en stor hvid ægsæk. Hver hun producerer op mod 3.000 æg. Kort efter æglægningen dør hunnerne, men de forbliver som dække over ægsækken. Nymferne klækker af æggene i juni-juli. En del bliver af vinden ført til andre værtstræer. Resten vandrer ud på bladene, hvor de sætter sig og suger indtil september, hvor de flytter sig tilbage til hovedgrene og stammen.

Fremtiden

Den svenske skjoldlus-eksperts opdagelser tyder på, at skjoldlusene kan være importeret med udenlandsk plantemateriale (lind). Vi ved endnu ikke, hvor omfattende udbredelsen bliver herhjemme, eller hvor alvorlige problemerne vil blive.

Ny skjoldlusart
Den nyopdagede art Pulvinaria regalis stammer oprindelig fra Asien, men er blevet introduceret til England – første fund i 1964. Hér blev den hurtigt vidt udbredt og har siden bredt sig til byer i Belgien, Frankrig, Luxemburg, Tyskland, Schweiz, Holland og Irland.

 



Videnblad nr.: 5.28-11
Forfattere: Hans Peter Ravn og
Jan Martin