Egeprocessionsspinderens udbredelse og biologi

Egeprocessionsspinder er ikke etableret i Danmark, men der er risiko for indslæbning via import af egetræer til plantning. Viden om udbredelse og biologi er nyttig i bestræbelsen på at holde den potentielle skadevolder ude eller opdage eventuelle forekomster hurtigst muligt.

Kan afløve eg og fremkalde allergi

Sommerfuglen egeprocessionsspinder (Thaumetopoea processionea) kan afløve eg til hen i juni-juli, hvilket kan være et mere skadeligt tidspunkt end de velkendte afløvninger tidligt på foråret. Natsværmerarten er dog mest frygtet, fordi de tre ældste larvestadier er udstyret med nogle mikroskopiske ’brandhår’. De frigives ved hudskifter og indeholder et protein (thaumetopoein), der er stærkt allergifremkaldende for mennesker, hunde m.fl.

Varmeelskende art fra Central- og Sydeuropa

Egeprocessionsspinder bliver almindeligvis betragtet som en varmeelskende art, der er hjemmehørende i Central- og Sydeuropa.

Arten har dog også længe kunnet findes i Vesteuropa, men indtil 1900 blev den betragtet som sjælden hér. Klimaændringer har i flere tilfælde presset insektarternes udbredelse nordpå, herunder måske egeprocessionsspinder. En analyse af 6.219 funddata for egeprocessionsspinder i Europa og Mellemøsten for perioden 1750-2009 konkluderer dog, at også andre forhold spiller ind, især forstlige indgreb som omfattende skovninger og plantninger af eg.

Udbrud i det nordvestlige Europa

Tilsammen tegner der sig mere et kludetæppe af lokal uddøen og genindvandring, snarere end en éntydig ekspansion mod nord. I den nordvestlige del af Europa (Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland) har populationsændringerne været mere voldsomme og uforudsigelige end andre steder. En undersøgelse fra 2012 konkluderer, at det var en række år med samtidige, favorable vejrforhold i disse lande, der resulterede i en opformering til et usædvanligt højt populationsniveau i 1995-96. Det kan have smittet af på forekomsten i de omkringliggende lande. Transport af halvstore træer inficerede med overvintrende æg har været årsagen til artens spredning til de britiske øer.

Føres til Danmark med vinden

De første hanner af egeprocessionsspinder blev fundet i Danmark i 1996. Dengang antog man, at det var en vindassisteret spredning fra masseudbruddet i det nordvestlige Europa. Der er i alt registreret 1.311 egeprocessionsspindere i Danmark til og med 2019. Analyse af disse fund indikerer, at det afgørende forhold er vinde, som hjælper strejfende hanner over Femern Bælt. Tidspunktet for fundene viser, at flyvningen er koncentreret omkring månedsskiftet juli-august.

Eksempelvis blev der i 2017 registreret i alt 440 individer af egeprocessionsspinder i lysfælder på Lollands kyster og andre sydvendte kyster. Alle fund skete i løbet af få dage i begyndelsen af august med vindretning fra stik syd. De nordligste tyske faste populationer forekommer ved Rostock og Hamburg.

Figur 1 viser samtlige fund, der er registreret af medlemmer i Lepidopterologisk Forenings database ’Bugbase’ – de fleste i lysfælder. Det har i alle tilfælde drejet sig om hanner, som strejfer mere end hunnerne. Hunnerne spreder sig oftest kun til det nærmeste, egnede værtstræ, i hvert fald indtil de har fået lagt en del af deres æg og dermed lettet kropsvægten.

Kort der viser, hvor de hidtidige fund af egeprocessionsspinderen er gjort til og med 2019. — Figur 1. Kortet viser, hvor de hidtidige fund af egeprocessionsspinderen er gjort til og med 2019. Alle fund er hanner. Der er aldrig registreret hunner, æg eller larver i Danmark. I 2016 blev der ikke gjort nye fund af arten. Kortets markeringer viser fund hhv. før og efter 2016 plus registreringer uden fund i 2016.

Overvintring som æg

Overvintringen sker som æg. Den voksne hun placerer dem i et såkaldt ægspejl – 30-200 æg tæt sammen, oftest i 6-7 rækker og dækket af hunnens bagkropshår eller skæl. Ægspejl findes oftest i trækronens sydside og på årsskud og fjorårsskud (figur 2). Klækning af æg efter overvintringen sker fra en gang i april og ind i maj, afhængig af temperaturforholdene.

Rækker af rødlige, nyklækkede larver af egeprocessionsspinder på gren — *Figur 2. Æggene placeres tæt sammen i rækker, typisk 6-7, men kan variere fra 4 til 9 rækker. De nyklækkede larver er rødlige. (Foto: Louis-Michel Nageleisen, Bugwood.org)*

Larver i seks stadier

Larverne gennemløber herefter seks larvestadier, hvoraf de første tre er uden de mikroskopiske brandhår, der kan fremkalde allergi. Larverne tilbringer det mest af dagen selskabeligt sammen i et fællesspind eller ’rede’. Hen under aften bevæger de sig i samlet procession til bladene i kronen for at fortære disse (figur 3).

De sene larvestadiers rede er oftest placeret på stammen eller på kraftige grene (figur 4). I varme somre kan reden være placeret nær jorden eller sågar i et hul i jorden. Larverne er fuldvoksne sidst i juni og juli og når her en længde på 3-4 cm.

Vandrende larver af egeprocessionsspinder i procession på træstamme — Figur 3. Tv. vandrende larver af egeprocessionsspinder i ’procession’, bemærk den mørke rygstribe. (Foto: Leen Moraal) Th. vejtræ i Holland med stor forekomst af larver i vandring op ad stammen. (Foto: Lene Fischer)

Pupper og voksne natsværmere

Forpupningen finder sted i reden fra sidst i juni til midt i juli. Puppetiden varer 3-5 uger. De voksne natsværmere klækker fra slutningen af juli – i hvert fald i vores nabolande. Hannerne klækker en til to dage før hunnerne. De voksne har ingen sugesnabel, tager ikke føde til sig og lever kun få dage (figur 5).

Billede til venstre: Egeprocessionsspinderens rede, der består af tæt spind på træstamme. Højre billede: Stor han-natsværmer og lidt mindre hun-natsværmer af egeprocessionsspinder — Figur 4 (tv.): Billede af en ’rede’ af egeprocessionspinder. Rederne er meget holdbare og kan findes på stammer og store grene længe efter, at larverne har forladt dem. (Foto: Leen Moraal)
Figur 5 (th.): Voksen han til venstre og hun til højre af egeprocessionsspinder. Vingefang: han 25-30 mm, hun 30-35 mm. Kendes bedst på det lyse område nær forvingebasis og på den mørke tværlinje på bagvingerne. (Foto: Per Stadel Nielsen)

Flyvetidspunktet er fra midnat og frem til kl. 6 med størst aktivitet mellem kl. 1 og 2.30. Hunnerne parrer sig som regel umiddelbart samme nat, som de er klækket – ofte inden vingerne er helt oppumpede. Æggene lægges også med den samme – eller anden nat efter klækning. Hunnerne dør, når alle æg er lagt. Livscyklus ses skematisk på figur 6.

Skema over livscyklus — Figur 6. Livscyklus for egeprocessionsspinderen i London og Sydengland. De tre første larvestadier har ingen brandhår. (Kilde Forestry Commission, UK).

Lever på egetræer

Egeprocessionsspinder har en lille forkærlighed for stilkeg (Quercus robur), men forekommer næsten lige så gerne på vintereg (Q. petrea). Alle europæiske egesorter kan være værtstræer. Rødeg (Q. rubra) er arten mindre tilbøjelig til at angribe, men tager til takke med den, hvis der ikke er alternativer.

Arten har fået sit navn på grund af larvernes selskabelige levevis. De lever sammen i et fællesspind – eller ’rede’, placeret på stamme eller grene. Larvernes reder inkluderer sjældent blade, og spindet findes normalt ikke på andre strukturer (hegn, bænke, vægge), som man ser det hos spindemøl. Når larverne flytter sig rundt i træerne eller fra et træ til et andet for at spise, foregår det oftest om natten og i tæt formation som én lang procession. Der kan være 10-100.000 larver på et enkelt træ.

Hold øje med importerede eg

Egeprocessionsspinder findes endnu ikke etableret i Danmark, men det er nyttigt at være opmærksom på arten ved import af egetræer fra områder, hvor den er udbredt. Større klumpplanter af eg til brug som prydtræer i byer, parker og langs veje udgør den største risiko for indslæbning af egeprocessionsspinder. Man bør derfor spørge sin leverandør, om træerne er tjekket for tilstedeværelse af æg. Det er også relevant at inspicere træerne for larver i juni den første sommer efter import og plantning. Se mere om bekæmpelse i Videnblad 05.28-18.

Kilde:
F. Groenen & N. Meurisse, 2012. Historical distribution of the oak processionary moth Thaumetopoea processionea in Europe suggests recolonization instead of expansion. Agricultural and Forest Entomology, 14(2):147-155.

Videnblad nr.: 05.28-17
Forfattere: Hans Peter Ravn, IGN og Per Stadel Nielsen, sommerfulgeekspert