Dato: 29-03-2012 | Videnblad nr. 05.25-18 Emne: Beskyttelse mod skader fra uønsket vegetation

Pesticidforbruget på offentlige arealer i 2010

Det samlede forbrug af pesticider falder stadig, men ikke så meget som tidligere. Staten står for det største fald, fordi Banedanmark har reduceret sit forbrug yderligere. Samtidig oplever kommunerne voksende problemer med ukrudt.

Forbruget af pesticider falder fortsat, men ikke så meget som tidligere. Tilbage står de områder, hvor det er sværest at erstatte pesticider med andre metoder. Foto: Palle Kristoffersen

Forbruget af pesticider falder fortsat, men ikke så meget som tidligere. Tilbage står de områder, hvor det er sværest at erstatte pesticider med andre metoder. Foto: Palle Kristoffersen

Miljøstyrelsen har offentliggjort tal for pesticidforbruget på offentlige arealer for første gang siden 2006. Grundlaget er en spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger forbruget i 2010.

Siden 1995 er det samlede forbrug af pesticider faldet med 88 pct. Faldet var størst frem til år 2000. Senere har reduktionen været aftagende. Fra 2006 til 2010 faldt forbruget med 23 pct.

Rapporten peger på, at det er forventeligt. Aftalen om afvikling af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer blev indgået i 1998. I de første år var det nogenlunde let at erstatte en del af pesticiderne med andre metoder – eller holde op med at sprøjte, hvor det kun havde æstetisk betydning. Nu er der kun de områder tilbage, hvor det er en stor teknisk, praktisk og/eller økonomisk udfordring at holde op med at sprøjte.

Kommunerne bruger knap halvdelen af de 3,1 ton aktivstof. Staten bruger den anden halvdel, mens regionerne næsten ikke bruger pesticider. Staten har det største fald siden 2006, primært fordi Banedanmark har reduceret sit forbrug. Langt hovedparten af pesticiderne bliver brugt til at bekæmpe ukrudt.

Udviklingen i det offentliges indrapporterede pesticidforbrug (målt i kg aktivstof) i perioden 1995-2010.

Udviklingen i det offentliges indrapporterede pesticidforbrug (målt i kg aktivstof) i perioden 1995-2010.

Kommunerne

Siden 1995 har kommunerne reduceret deres forbrug af pesticider med i alt 90 pct. Men fra 2006 til 2010 steg det rapporterede forbrug med 9 pct. Rapporten forklarer bl.a. stigningen med strukturreformen, der 1. januar 2007 overførte en række opgaver fra amterne til kommunerne. Desuden kan stigningen måske skyldes, at der i den aktuelle undersøgelse er gjort en større indsats for at få dækkende indberetninger fra kommunerne. Ukrudtsmidlerne dominerer med 97 pct. af forbruget. I alt 64 pct. af aktivstoffet er glyphosat, der er det aktive stof i bl.a. Round Up.

I 2006 var 37 pct. af kommunerne pesticidifri. I 2010 var andelen kun 23 pct. Forklaringen er ifølge rapporten lempelsen i aftalen om afvikling, der i 2007 gjorde det tilladt at sprøjte Kæmpe-bjørneklo. Forudsætningen er, at man har en plan for afvikling.

68 pct. af kommunerne har en handlingsplan for pesticider. Deres gennemsnitsforbrug er langt mindre end i kommuner uden en plan men med et forbrug. Kommunen kan godt have et forbrug inden for rammerne af aftalen om afvikling. Den åbner mulighed for, at man midlertidigt kan bruge pesticider »hvor det er påkrævet for at undgå væsentlige sikkerhedsmæssige og driftsmæssige problemer«. Forudsætningen er, at man har en plan for afvikling og arbejder aktivt for den.

De fem kommuner, der havde det største forbrug, er undersøgt nærmere. Topscoreren var Nyborg Kommune, der brugte 230 kg aktivstof, primært til ukrudt på fortove og langs kantsten. Kommunen forklarer, at de ikke har råd til at bruge andre metoder. Nummer to er Aarhus Kommune, der har brugt 135 kg aktivstof til at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter.

Særlige problemområder

Spørgeskemaundersøgelsen gav også kommunerne mulighed for at svare på, om den pesticidfri drift har givet nye problemer. 42 kommuner (45 pct.) svarer bekræftende. Det største problem er, at den pesticidfri drift har medført en øget mængde ukrudt på forskellige typer anlæg. Syv kommuner nævner problemer med at holde Kæmpe-bjørneklo nede, syv nævner, at de mangler ressourcer til at opretholde den pesticidfri drift, eller at den er dyrere. Andre syv kommuner peger på, at ukrudt ødelægger belægninger på veje og andre befæstede arealer. Svarene ligger på linje med svarene i 2006.

Visse ukrudtsarter er en stadig udfordring. F.eks. kræver Mælkebøtte gentagne hyppige behandlinger med termiske metoder for at blive udpint. Foto: Palle Kristoffersen

Visse ukrudtsarter er en stadig udfordring. F.eks. kræver Mælkebøtte gentagne hyppige behandlinger med termiske metoder for at blive udpint. Foto: Palle Kristoffersen

Regionerne

Siden 1995 har regionerne/amterne reduceret deres pesticidforbrug med 96 pct. Forbruget faldt frem til 2006, men er siden steget med 39 kg aktivstof frem til 2010. Rapporten peger på, at det kan være svært at sammenligne amternes forbrug i 2006 med regionernes forbrug i 2010, fordi regionerne har andre opgaver og ansvarsområder. Regionernes forbrug ligger primært ved sygehuse og sociale institutioner. Opgørelsen omfatter også udliciterede arealer. Stort set hele forbruget er ukrudtsmidler.

Tre ud af de fem regioner svarede på, om de har en politik eller handlingsplan for brugen af pesticider. To svarede bekræftende: Region Midtjylland er allerede holdt op med at bruge pesticider og planen går ud på at fastholde denne situation. Region Sjælland har besluttet kun at bruge pesticider mod Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter.

Staten

Siden 1995 har staten reduceret sit forbrug af pesticider med 88 pct. Alene i perioden 2006-2010 faldt forbruget med 40 pct. Det skyldes først og fremmest, at Banedanmark i Transportministeriet har reduceret sit forbrug af pesticider med 58 pct. siden 2006.

Banedanmark er langt den største forbruger i staten med 922 kg aktivstof. En handlingsplan har siden 1999 forbudt pesticider på ikke-sporarealer, og man arbejder løbende på at nedbringe forbruget på sporarealerne. Bekæmpelsen udføres med fotooptisk styret udstyr, der kun rammer ukrudtet og ikke jorden udenom.

Forsvarsministeriet er den næststørste forbruger med 197 kg aktivstof. Forbruget er firdoblet siden 2006, men det skyldes ifølge rapporten først og fremmest, at man dengang kun fik indberetning fra én kaserne. For 2010 regner forsvarsministeriet at have indberettet for op mod 90 pct. af sine arealer. Ministeriet har en miljøstrategi fra 2003, der har som mål at begrænse forbruget af pesticider til et absolut minimum.

Kirkeministeriet er med i opgørelsen af pesticidforbrug for første gang i form folkekirkens arealer, som menighedsrådene forvalter. Disse arealer er ikke en del af statens arealer og dermed ikke omfattet af aftalen om afvikling. Siden 1993 har det været forbudt at sprøjte mod ukrudt på kirkegårdene, men menighedsrådene har stadig et forbrug på andre arealer, f.eks. parkeringspladser og arealer ved præstegårde.

Minimal del af det samlede salg

Set i forhold til Danmarks samlede forbrug af pesticider er forbruget på offentlige arealer meget lille. Mindre end en promille af det samlede salg går til dette formål. Godt 93 pct. af pesticiderne sælges til landbruget. Langt hovedparten bruges også her til at bekæmpe ukrudt.

Kilder:
Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2010. Udarbejdet af Carsten Ellegaard, Nis Vilhelm Benn og Jesper Kjølholt, COWI. Miljøprojekt Nr. 1399 2011, Miljøstyrelsen. www.mst.dk > Publikationer > December 2011.
Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer, Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner 2007.
www.mst.dk > Virksomhed & myndighed > Bekæmpelsesmidler > Pesticider > Miljøpolitiske mål og handlingsplaner.



Videnblad nr.: 05.25-18
Forfattere: Tilde Tvedt og Palle Kristoffersen