Dato: 01-06-2007 | Videnblad nr. 05.25-16 Emne: Beskyttelse mod skader fra uønsket vegetation

Kommunernes forbrug af pesticider i 1995-2006

Aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer har medført et markant fald i det offentliges pesticidforbrug. Kommunerne har samlet set reduceret forbruget af plantebeskyttelsesmidler - pesticider - med 90 % siden 1995, og godt en 1/3 del af alle kommuner har udført en total udfasning af pesticidforbruget.

Skov & Landskab har for nyligt udført en undersøgelse for Miljøstyrelsen der afdækker kommuners, amters og statens pesticidforbrug og eventuelle problemområder, som gør det vanskeligt at udfase pesticidforbruget. Reduktionen i det offentlige pesticidforbrug som helhed er beskrevet i Videnblad nr. 5.25-15 »Pesticidforbrug på offentlige arealer i 1995-2006«. 

Tabel 1. Kommunernes pesticidforbrug 1995-2006.

 

Forbrug

% reduktion

 

1995

2000

2002

2006

1995-2006

Samlet pesticidforbrug (kg aktivt stof)

13.721

3.647

2.383

1.319

90

Antal svar

213

250

232

203

 

Svarprocent

77 %

92 %

85 %

75 %

 

Antal kommuner som anvender pesticider

207

173

140

127

0

Andel kommuner som anvender pesticider

97 %

69 %

60 %

63 %

18

Gennemsnitligt forbrug pr. kommune som anvender pesticider (kg aktivt stof)

66

21

17

10

85

Alle opgørelser er inklusive København og Frederiksberg Kommune, som i 2000 og 2002 ikke var medlem af KL. København og Frederiksberg Kommunes forbrug blev opgjort i 1995, 1999, 2002 og 2006. KL´s kommuners forbrug blev opgjort i 1995, 2000, 2002 og 2006. København og Frederiksberg Kommunes forbrug i 1999 (i alt 13 kg aktivt stof) er angivet sammen med KL´s kommuners forbrug i år 2000.

Status for udfasning

Der er sket en væsentlig reduktion i kommunernes pesticidforbrug, siden Skov & Landskab udførte den første opgørelse af det offentliges pesticidforbrug i 1995. Som det fremgår af tabel 1 er forbruget reduceret med 90 % fra 1995 til 2006. Der er især sket et markant fald fra 1995 til 2000 som følge af den første aftale mellem Miljø- og Energiministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen om afvikling af pesticidforbruget, som blev indgået i 1998.

Siden 2000 har andelen af kommuner som anvender pesticider været relativt konstant, men der er dog sket mere end en halvering af det samlede forbrug i perioden. Opgørelserne bygger på et varierende antal besvarelser, men det gennemsnitlige forbrug blandt de kommuner som anvender pesticider er også faldet væsentligt i perioden fra 66 kg aktivt stof i 1995 til 10 kg aktivt stof pr. kommune i 2006.

I alt 33 % af kommunerne har udført en total udfasning af pesticidforbruget, 25 % anvender kun herbicider (ukrudtsmidler) til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og 42 % har ikke udfaset i 2006. Aftaleparterne vedtog i 2002 en lempelse af aftalen vedrørende bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. De kommuner, som kun anvender herbicider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo overholder således aftalen, selvom de principielt ikke har udfaset.

Mange bruger lidt og få bruger meget

Hovedparten af de 127 kommuner, som har et forbrug af pesticider i 2006, har et mindre forbrug på under 10 kg aktivt stof (98 kommuner, figur 1). 15 kommuner har et forbrug på mellem 10 og 20 kg aktivt stof, 12 kommuner et forbrug mellem 22-74 kg aktivt stof og to kommuner skiller sig ud med et relativt stort forbrug på hhv. 101 og 145 kg aktivt stof.

Figur 1. Anvendelsen af pesticider i 2006 fordelt i intervaller på 10 kg aktivt stof. Kun kommuner med et forbrug i 2006 optræder på figuren.

Figur 1. Anvendelsen af pesticider i 2006 fordelt i intervaller på 10 kg aktivt stof. Kun kommuner med et forbrug i 2006 optræder på figuren.

Flere genoptager forbruget

I alt 203 kommuner har besvaret spørgeskemaet i 2006, og ud af disse har 181 kommuner svaret i både 2002 og 2006. Forbruget er for disse kommuner reduceret med 37 % sammenlignet med 45 %, når opgørelsen bygger på de totale men varierende antal besvarelser.

En analyse af udviklingen i disse kommuners forbrug viser, at der er flere kommuner, som genoptager forbruget end afvikler forbruget (tabel 2). Af de 181 kommuner har 18 kommuner udfaset pesticidanvendelsen siden undersøgelsen i 2002, mens 27 kommuner, som havde udfaset i 2002, har genoptaget forbruget, heraf 12 udelukkende til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. 45 kommuner har hverken haft et forbrug i 2002 eller i 2006.

Af de 91 kommuner, som havde et forbrug i 2002, og som ikke har udfaset i 2006, har 57 reduceret deres forbrug; heraf anvender 23 kommuner udelukkende pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. 32 kommuner har øget deres forbrug; heraf anvender syv kommuner udelukkende pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. To kommuner har et uændret forbrug i 2002 og 2006.

Særlige problemområder

Kommunerne nævner en række problemområder i forbindelse med pesticidfri drift af offentlige arealer. Kæmpe-bjørneklo opleves som et væsentligt problem af 65 % af kommunerne. Kæmpe-bjørneklo bekæmpes både i amter og kommuner med mange forskellige metoder i form af græsning, slåning, stikning eller anvendelse af pesticider.

Godt halvdelen af de adspurgte kommuner peger på problemer med ukrudt på faste belægninger på veje og stier. Problemer i forbindelse med vedligeholdelse af kantsten og flisebelægninger vurderes primært at være et ressourcemæssigt problem, idet mange kommuner angiver, at problemerne skyldes mangel på mandskab til at gennemføre det påkrævede antal termiske behandlinger. Desuden opstår der problemer på dårligt vedligeholdte belægninger eller tynde asfaltbelægninger på cykelstier, der typisk er udsat for et kraftigt ukrudtstryk fra de tilstødende rabatter.

Pesticidfri drift af boldbaner fremhæves i 38 % af kommunerne som et område, der kan give anledning til problemer. Omvendt har også mange kommuner gode erfaringer med pesticidfri drift. Gode erfaringer skyldes i vid udstrækning, at pesticidfri vedligeholdelse af græsboldbaner medfører, at banens spillemæssige kvalitet øges. Dårlige erfaringer kan omvendt skyldes, at pesticidfri drift kræver, at banernes tilstand fra starten er god, idet det er muligt at fastholde en ukrudtsmængde, mens det kun vanskeligt kan lade sig gøre at reducere mængden af etableret ukrudt.

Tabel 2. Ændringer i pesticidforbrug for de 181 kommuner, som har svaret i 2002 og 2006.

Udvikling 2002-2006

Antal kommuner

Andel (%)

Udfaset både i 2002 og 2006

45

25

Udfaset siden 2002

18

10

Genoptaget forbrug (kun Kæmpe-bjørneklo)

12

7

Genoptaget forbrug (andet end Kæmpe-bjørneklo)

15

8

Reduceret forbruget siden 2002 (udfaset Kæmpe-

bjørneklo undtaget)

23

13

Reduceret forbruget siden 2002 (anvender stadig til andet end Kæmpebjørneklo)

34

19

Øget forbruget siden 2002 (kun Kæmpe-bjørneklo)1

7

4

Øget forbruget siden 20021

25

14

Uændret forbrug

2

1

I alt

181

100

1 Kun kommuner som havde et forbrug både i 2002 og 2006. Kommuner som havde udfaset forbruget i 2002 er medtaget i rækkerne »genoptaget forbrug«.

Barrierer for udfasningen

Enkelte kommuner nævner økonomien som barriere for udfasningen af pesticider, idet økonomien har betydning for, hvorvidt den hidtidige standard på arealerne kan opretholdes. Omvendt giver kommunerne udtryk for, at udfasning og drift uden pesticider kan lade sig gøre, hvis alle er villige til at acceptere et mere grønt udseende af arealerne. Af tekniske barrierer peger enkelte kommuner på, at det er vigtigt, at der fortsat foretages udvikling på det tekniske område, idet der er behov for materiel til en mere effektiv ukrudtsbekæmpelse. Ligeledes nævnes i nogle kommuner, at det er problematisk, at anlæggene ikke altid er tilpasset pesticidfri drift, og at der fremover bør tages øgede hensyn i forbindelse med nyanlæg.

Læs mere

Kristoffersen, P og A M Rask (2007): Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006. Miljøprojekt nr. 1171, 2007.



Videnblad nr.: 05.25-16
Forfattere: Anne Merete Rask og Palle Kristoffersen