Truslerne mod Storkøbenhavns grønne områder

Udviklingstendenser undersøgt

Storkøbenhavn rummer omfattende grønne områder af høj kvalitet og med god tilgængelighed. Mere end hundrede års planlægning og forvaltning har beskyttet områderne, som er af stor betydning for regionens natur og sundhed. Projektet ’Planlægning af Storkøbenhavns grønne områder i det 21. århundrede – status 2020’ analyserer aktuelle udviklingstendenser. Grundlaget er formelle plananalyser, høringssvar fra den seneste revision af Fingerplanen og interviews med nøgleaktører i planlægning og forvaltning. Kraks Fond for byforskning har finansieret.

Det evigt aktuelle spørgsmål

Analysen giver bl.a. mulighed for at svare på det evigt aktuelle spørgsmål: Er de grønne områders eksistens truet? Spørgsmålet kan kun besvares ved først at slå fast, hvad der konkret ligger i trusselsbilledet. Er der f.eks. tale om generelle tendenser eller enkelttilfælde? Det er også væsentligt at sondre mellem ændringer, der ikke afgørende forandrer arealanvendelsen, og ændringer, der uopretteligt skader kilernes status som rekreative områder.

Ikke byudvikling men andre trusler

I en markedsbaseret økonomi er prisdannelsen på fast ejendom og jord delvis præget af fri konkurrence. Derfor vil det altid være forbundet med en aktiv beslutning at friholde byggeegnede arealer for bebyggelse. Det storkøbenhavnske område er ingen undtagelse. Friholdelsen af grønne områder er altid sket i konkurrence med stærke byudviklingsinteresser, og den konkurrence er ikke væk.

Men graden af beskyttelse af de grønne områder er juridisk set meget omfattende, f.eks. i form af fredninger, fredsskovstatus, Fingerplanens kilebeskyttelse og fortidsmindebeskyttelse. Samtidig er den folkelige og politiske opbakning til de grønne områder massiv. Det gør tilsammen, at der ikke er nogen umiddelbar fare for, at de i større omfang opsluges af decideret byudvikling. Men hvad består truslerne så af? Her gennemgås de væsentligste elementer, som de er identificeret i analyserne af Storkøbenhavns grønne områder.

Fysisk indsnævring af kilerne

De seneste år er der givet en del tilladelser til indskrænkning af de grønne kiler i form af en formel ændring af status. En del kommuner ønsker ændringer af status på konkrete ejendomme og særlige, typisk meget små, arealer. Motorvejs- og baneanlæg kan f.eks. have skåret bidder af de grønne kiler, der har mistet forbindelsen til de øvrige områder og dermed deres rekreative funktion og naturkvalitet.

Nye aktiviteter i kilerne

Mange kommuner ønsker at indpasse nye aktiviteter, der er et resultat af den generelle samfundsudvikling. Aktiviteterne strider ikke nødvendigvis mod kilernes formål, men brugen kan blive intensiveret, eller de kan virke begrænsende for offentlighedens adgang. Der er typisk tale om nye former for rekreative aktiviteter, f.eks. mountainbiking, der i stigende grad sætter sit præg på regionens grønne områder – ikke mindst skovene.

Stigende intensitet i udnyttelsen

Intensiteten i brugen af de grønne områder er stigende ifølge mange kommuner. Det er en logisk konsekvens af, at antallet af indbyggere i Storkøbenhavn stiger, og at befolkningstætheden i mange kommuner vokser. I skrivende stund har coronanedlukningen øget presset yderligere. Den mere intense brug er et tegn på, at de grønne områder opfylder deres formål, men det skærper kravene til en omhyggelig forvaltning og konflikthåndtering.

Ændret anvendelse af bygninger

I udgangspunktet må bygninger i kileområder ikke overgå til anden anvendelse. Det skaber et problem med overflødiggjorte landbrugsbygninger, som kan stå og forfalde. Det er også svært at gøre noget ved landbrugsejendomme, hvor der drives erhverv, der er uforeneligt med anvendelse som rekreative områder, f.eks. skrothandlere. Flere kommuner udtrykker et behov for at kunne tillade en bredere anvendelse af disse ejendomme ud over den rekreative anvendelse, der ligger inden for de nuværende rammer af Fingerplanen.

Nye anlæg

Der er i det seneste årti anlagt meget store infrastrukturer i de grønne kiler. Disse anlæg er i sagens natur meget indgribende, men må samtidig betragtes som enkeltstående tilfælde. Mange steder presser behov fra klimatilpasning sig også ind i de grønne kiler, og den seneste revision af Fingerplanen tillader klimasikringsanlæg. De kan berige kilerne ved at styrke natur og rekreative muligheder, men anlæggene kan også indebære adgangsindskrænkninger og visuelt kompromittere kilerne.

Ændring af kilestatus

Flere kommuner ønsker at få taget konkrete områder ud af de grønne kiler. En kommune argumenterer f.eks. med, at dens skove, ud over Fingerplanens bestemmelser, er reguleret af landzonebestemmelser, skovloven og til dels naturbeskyttelsesloven. Vestvolden kaster fortidsmindebeskyttelseslinje og åbeskyttelseslinje af sig, og selve skoven giver en skovbyggelinje. Kommunen “ønsker bedre muligheder for at udvikle sine skove uden de ekstra restriktioner, som Fingerplanen medfører”.

Grund til at være opmærksom

Frygten for en omfattende transformation af grønne områder til egentlige byområder er generelt ubegrundet, når det drejer sig om de grønne kiler. Trods det, er der grund til at være opmærksom på, om de ændringer, der sker, er i overensstemmelse med intentionerne. Oprindeligt er kilerne helt overordnet set velfærdsstatens forsøg på at tilvejebringe grønne, rekreative områder af en høj kvalitet for byens borgere – altså en demokratiseringsdagsorden. Det har ikke været intentionen, at kilerne skulle fastfryses i en rekreativ forståelse fra 1930’erne og 1940’erne. Gennemgangen af de forskellige revisioner af Fingerplanen siden 2007 understreger netop også, at de grønne kilers funktioner og faciliteter justeres i takt med det omkringliggende samfunds ønsker – med respekt for den oprindelige hensigt med de grønne områder.

Behov for prioritering

På den måde bidrager de grønne kiler fortsat til at opfylde den velfærds- og demokratiseringsdagsorden, som er deres grundsten. I skrivende stund handler diskussionen om de grønne områders tilstand således ikke om, hvorvidt deres grundlæggende eksistens er truet, men snarere hvordan der fremadrettet skal prioriteres mellem de mange interesser, der udgør et “pres” på de sparsomme arealer. Eksempelvis vil biodiversitets- og klimadagsordenen fortsat stille store krav til anvendelsen og forvaltningen af de grønne kiler. Der er derfor gode grunde til at modernisere faciliteter og nyfortolke kilerne, ikke mindst dem der er mest robuste og rummer mindst sårbar natur – primært for at sikre bred opbakning til dem nu og i fremtiden.

Læs mere:
Henrik Vejre og Lotte Ruegaard Petersen: Planlægning af Storkøbenhavns grønne områder i det 21. århundrede – status 2020. IGN Rapport, marts 2021, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Videnblad nr.: 03.02-21
Forfattere: Henrik Vejre og Lotte Ruegaard Petersen