Den klimavenlige by - rekreative aktiviteter

Foto: Marianne Rosenbak

Byens parker anvendes til mange forskellige formål, og som helhed skal parkerne kunne opfylde mange forskellige funktioner. De enkelte områder har alt efter udformning, placering og formål hver især deres potentialer.

Danske undersøgelser viser, at det er enkle og oplevelsesorienterede aktiviteter, der værdsættes i de grønne områder, så som at gå en tur, få frisk luft og få afveksling fra byen. For at imødekomme disse aktiviteter kræves der typisk ikke andet end oplevelsesrige, varierede og robuste naturområder, adgangsveje og opholdsmuligheder. Det betyder dog ikke, at muligheden for mere målrettede og bevægelsesorienterede aktiviteter som motion eller leg ikke er vigtige. De kan være med til at gøre området endnu mere attraktivt og anvendeligt. Mens de besøgende udfører de mere målrettede aktiviteter, kan de samtidig nyde naturens glæder.

Jo flere forskellige funktioner de grønne områder rummer, jo flere anledninger er der til at bruge dem. Mange forskellige funktioner vil oftest kræve en park af en vis størrelse. Områdernes pleje spiller dog en vigtig rolle for områdernes funktionalitet, ligesom indretning, størrelse og aktivitetsmuligheder. En svensk undersøgelse har desuden vist, at de mest populære grønne områder, er dem, der kan bruges til mange forskellige aktiviteter.

Grønne områder og fysisk aktivitet

Naturen opleves ofte i forbindelse med gå- og cykelture, og den grønne struktur kan indgå som en vigtig del af infrastrukturen for formålsbestemt cykel- og gangtrafik. Grønne områder får ikke automatisk befolkningen til at motionere, men de kan give mulighed for det og i det små bidrage til at få folk til at bevæge sig mere. Fx viste et studie af en gruppe ældre parkbrugere, at 2/3 af deltagerne var fysisk aktive, når de opholdt sig i parken. En dansk undersøgelse indikerer også, at der er sammenhæng mellem stor afstand til grønne arealer og hyppigere forekomst af overvægt (BMI>27,5). Samtidig er de grønne områder et af få steder, hvor ikke-organiseret idræt kan finde sted.

Foto: Marianne Rosenbak

Børn og leg

Byens grønne områder er også vigtige steder for børn. Her kan de udfolde sig og udforske omgivelserne frit på grund af fraværet af trafik. De fysiske omgivelser har stor indflydelse på, hvor meget og hvordan børn leger. En amerikansk undersøgelse har observeret dobbelt så meget leg i byrum med grøn karakter i forhold til byrum uden grønt. En svensk undersøgelse har ligeledes konstateret, at børn, der leger i naturlige omgivelser, bruger fantasien mere. Desuden udfordrer og styrker leg i naturområder børnenes motorik. Mindre børn er afhængige af at en voksen, kan ledsage dem. Derfor har det stor betydning, at den voksne ledsager oplever turen som et ukompliceret og positivt indslag i hverdagen. Et amerikansk studie har på baggrund af en undersøgelse af byrum med mere eller mindre grøn karakter vist, at grønne områder tiltrækker mennesker. Ifølge studiet var der 90 pct. flere mennesker i de grønne byrum. Grønne legeområder kan derfor også være med til at gøre det mere attraktivt for den voksne at tage barnet med på legepladsen. Det samme studie talte 83 pct. flere sociale aktiviteter i de grønne byrum. Det kan skyldes, at der var flere mennesker i de grønne rum, men det kan også betyde at grønne omgivelser skaber en god basis for uformelt samvær og sociale aktiviteter.  

Konflikter

Når der finder flere aktiviteter sted på samme areal, er der en risiko for, at der opstår konflikter. De kan især opstå, når forskellige brugergrupper benytter samme areal. Arealer, der har en god indretning og samtidig er nemme at aflæse, kan medvirke til, at det bliver lettere at vise hensyn til hinanden, så konflikterne mindskes. Desuden kan det også være nødvendigt at informere om, hvordan området må benyttes, og hvordan der kan vises hensyn til hinanden.

Perspektivering

Grønne områder har et stort potentiale i forhold til at understøtte kvaliteten i bylivet. Robuste og fleksible grønne områder kan rumme mange forskellige aktiviteter og danne grobund for kontakt mellem byens forskellige befolkningsgrupper. De udgør et frirum for børn og voksne og giver samtidig plads for aktiviteter, der kan øge livskvaliteten og bidrage til en mere aktiv dagligdag.

Kilder:
Chiesura, A. (2003): The role of urban parks for the sustainable city. In: Landscape and Urban Planning, 68, pp. 129-138.
Grahn, P. (1993): Planera för bättre hälsa! – om sambandet mellan grönområden och hälsa. In: B. Kullinger & U.B. Strömberg (eds.) : Planera för en bärkraftig utvikling. 21 nordiska forskare ger sin syn, pp. 109-121. Byggforskningsrådet, Stockholm.
Grahn, P.; Stigsdotter, U. A. & Berggren-Bärring, A-M. (u.å.): A planning model for designing sustainable and healthy cities. Swedish University of Agricultural Sciences, Alnarp.
Holm, S. (2001): Rekreativ brug af byens grønne områder. Park- og Landskabsserien nr. 31, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm.
Sullivan, W.C.; Kuo, F. E. & Depooter, S. F. (2004): The Fruit of Urban Nature: Vital Neighborhood Spaces. In: Environment and Behavior 2004; 36; pp. 678–700. 

Videnblad nr.: 03.01-17
Forfattere: Trine Agervig Carstensen og Marianne Rosenbak