Den klimavenlige by IV

På New Yorks havnefront skaber enkle virkemidler en grøn struktur til glæde for brugerne.

1. Kombiner tæt og grønt

Tætte byer kan bidrage til at sikre det åbne land og dets landskabelige og naturmæssige værdier. Samtidig kan de være effektive i forhold til transport og energi. Grønne områder spiller også en vigtig rolle i forhold til at gøre den tætte by attraktiv at bo i. De kan bidrage positivt til byens mikroklima, biodiversitet, oplevelsesværdi og borgernes trivsel og er en forudsætning for at skabe velfungerende tætte byer.

Tætte byer er ikke den bedste vokseplads for vegetation. Især træer har ofte dårlige vækstforhold. Den tekniske viden, der kan forbedre vilkårene er til stede, men det kræver både økonomisk prioritering og langsigtet planlægning at skabe gode vækstforhold i byerne.

Den potentielle konflikt mellem at bygge tæt og samtidig ønske en grøn by, gør det essentielt at arbejde med løsningsmodeller, der tilgodeser begge dele fra starten. Det kan være problematisk at skabe levesteder for dyr og planter i den tætte by. Derfor er det vigtigt at overveje træers vækstforhold og potentielt fremtidige størrelse allerede i planlægningsfasen for at undgå unødige konflikter.

Der er mange forskellige måder at kombinere tæt bebyggelse og grønne friarealer. Alt efter de lokale forhold vil den optimale løsning variere. En tæt by vil ikke være ens i Haderslev og i Århus, men begge steder vil en helhedsorienteret planlægning med fokus på de grønne strukturer og en begrænset arealmæssig byvækst være et skridt på vejen.

2. Styrk robusthed med diversitet

Fremtidens klimaændringer kan få stor betydning for byen som biotop, og en udfordring består i at sikre at byens natur også trives i fremtiden. Når nedbørs- og temperaturforhold ændrer sig, vil levevilkårene for både flora og fauna ændre sig.

Samtidig kan der også komme nye skadedyr til landet. Det kan komme til at betyde, at det vil være helt andre arter, der trives i byerne sammenlignet med i dag. En bymæssig vegetation der trives, vil samtidig kunne bidrage til at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne (Videnblad 3.1-16).

Da vi endnu ikke ved, hvilke konsekvenser klimaændringerne får, mangler vi også viden om hvilke arter, der kan forventes at klare sig godt i fremtiden. Byernes træer kræver mange år for at udvikle sig. Indtil vi ved mere, kan diversitet i plantevalget være med til at gøre byens grønne strukturer mere robuste overfor ændringer i vækstforholdene. De grønne områder kan tilpasses, i takt med at vores viden øges.

3. Afvej biomasse, mangfoldighed og funktionalitet

Indholdet af biomasse i byens grønne områder har betydning for deres effekt på temperatur, vind, luftforurening, støj og jordrensning. Selvom græs er bedre end asfalt, har buske og træer endnu større effekt. En rig og varieret flora er desuden med til at skabe forskellige habitater, der kan danne grundlag for et mangfoldigt dyreliv.

Byens grønne områder er også friareal for byboerne. Det stiller høje krav til områdernes funktionalitet, og arealerne skal ofte kunne tåle et højt besøgstryk. Det kræver løsninger, der har et højt plejeniveau og er tolerante overfor slid.

Der ligger en potentiel modsætning i at skabe grønne områder med høj biomasse, høj biodiversitet og stort brugstryk. Der er brug for mere viden om hvilke elementer, der er vigtige i relation til de forskellige formål, og hvordan der kan skabes synergi mellem dem.

4. Skab sammenhæng i den grønne struktur

Sammenhæng mellem de grønne områder er med til at skabe mange kvaliteter. Ud over at give flora og fauna bedre leve- og udviklingsmuligheder, kan sammenhæng også øge områdernes rekreative værdi. Mangfoldigheden i flora og fauna skaber større oplevelsesværdi, og sammenhængende stisystemer gør det lettere at bevæge sig rundt mellem forskellige oplevelser og funktioner. Dermed lettes adgangen også. Er det i første omgang ikke muligt at skabe direkte sammenhæng, kan første skridt være at fjerne eller mindske eksisterende barrierer mellem de grønne områder og øge den visuelle sammenhæng.

5. Tænk tværfagligt

Byens grønne struktur har indflydelse på en række forhold: Trivsel, sundhed, miljø, klima, æstetik og oplevelsesværdier. Byens grønne områder fastlægges i den fysiske planlægning, men kan med fordel tænkes sammen med andre politikområder. Der er særligt potentialer forbundet med klimatilpasning og sundhedsområdet.

Det er en udfordring at samarbejde på tværs af faglighed og forvaltninger, men det er nødvendigt for at udnytte potentielle synergieffekter. Erkendelse af sammenhæng er et godt grundlag for samarbejde. Derfor kan opbygning og formidling af viden om den grønne strukturs potentiale, fx i sundheds- og klimapolitikken, understøtte politikintegration på kommunalt niveau.

6. Skab adgang for alle

Adgang til grønne områder har betydning for menneskers fysiske og psykiske sundhed. Derfor er der også et lighedsaspekt knyttet til fordelingen og adgangen til grønt i byen. Alle borgere har ikke lige adgang til grønne områder. Den ulige adgang rammer ofte socialt skævt, hvad enten det handler om adgang til helt nære friarealer, eller adgang til skove og udflugtslandskaber.

Ulig adgang kan være baseret på topografiske og historiske forudsætninger, og det kan være svært at skabe plads til grønne områder, hvor der i forvejen kun er lidt grønt. Derfor er det en særlig udfordring at forbedre adgangen til grønt i eksisterende tætte byområder, og skabe rum, der kan favne de forskellige befolkningsgrupper – også dem, der i dag bruger parkerne i begrænset omfang.

Udvikling af tilgængelighedsparametre og kortlægning af tilgængelighed kan være med til at synliggøre, hvor der kræves en indsats. Samtidig kan kvalitetsstandarder og vejledninger også bidrage til udviklingen.

7. Skærp terminologi og metoder

Der er flere love, som giver mulighed for at arbejde med planlægning, sikring og udvikling af den grønne struktur i byen. Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, Planloven og Bygningsreglementet giver hver for sig redskaber til at løse delopgaver i relation til udvikling af den grønne struktur.

Særligt Planloven og Bygningsreglementet danner ramme for byudviklingen. Selvom der er krav om, at der skal tages stilling til ubebyggede og rekreative arealer, er terminologien omkring byernes grønne struktur ikke særlig præcis. Terminologien er enten funktionsbestemt, angiver fravær af bygninger eller bebyggelsesprocenter, men den angiver ikke noget om områdernes biologiske kvalitet eller deres karakter. I Planloven arbejdes med arealer/områder til fritidsformål samt ubebyggede arealer. I Bygningsreglementet bruges ord som ubebyggede arealer, friarealer og opholdsarealer.

Der er eksempler på planlægningsredskaber og kvalitetskriterier, der mere præcist og differentieret arbejder med kvalitet og kvantitet af de grønne strukturer i byerne (Videnblad 3.1-23 & 3.1-24). Desuden vil en mere præcis terminologi sammen med videnbaserede kvalitetskriterier til brug for planlægning af byens grønne områder signalere en højere prioritering og interesse fra myndighedernes side. Dette kan medvirke til at sætte kvaliteten af byens grønne struktur yderligere på dagsordenen.

Afrunding

Der er mange udfordringer i at arbejde med den grønne by. Kvalitet i de grønne områder kommer ofte ikke af sig selv. Afvejes de mange interesser til gengæld fornuftigt, er der også mange fordele at hente i en solid og velfungerende urban grøn struktur - både for den enkelte borger og for byen som helhed.

Videnblad nr.: 03.01-25
Forfatter: Gertrud Jørgensen