Dato: 09-08-2019 | Videnblad nr. 03.01-31 Emne: Bymiljø og bymiljøindikatorer

Affald i byer med turisme: 18 indsatser at arbejde med

Mange turismeprægede byer står overfor særlige udfordringer i forhold til affald. 11 europæiske byer har testet forskellige løsninger via forskningsprojektet URBAN WASTE. Blandt andet har man arbejdet med sortering ved events i København og med madspild i Firenze. Det kræver dog en vedvarende indsats fra kommunerne at ændre praksis.

Sortering ved Haven 2018 på Refshaleøen. Foto: Katherine Mary Poneta, Københavns Kommune

Samarbejde om løsninger

I forskningsprojektet URBAN WASTE har forskere fra flere europæiske lande arbejdet sammen med 11 byer og regioner om at reducere turismerelateret affald. En kort introduktion kan læses i Videnblad 03.01-30. Projektet sluttede i maj 2019.

De 11 steder repræsenterer forskellige situationer:

  • Typiske bydestinationer: Lissabon (P), Santander (E), København (DK), Firenze (I)
  • Turist-hot spots: Tenerife (E), Nice (F), Ponta Delgada (P),
  • Syracuse (I)
  • Mindre byer eller regioner med færre turister: Kavala (GR), Nicosia (CY), Dubrovnik-Neretva (HR)

Turisme påvirker affaldsproduktion

Byerne har alle et betydelig antal turister, som påvirker affaldsproduk­tion og affaldshåndtering i de mest turistprægende områder, såsom bymidten eller kystzonen. Affald fra turisme fylder typisk mellem 5 og 15 % og i byerne på Tenerife op til 50 % af den samlede mængde affald.

Der er også store forskelle i den samlede affaldsproduktion. København, Santander og Kavala ligger f.eks. under gennemsnittet for europæiske byer, der var på 470 kg per indbygger i 2014. Nicosia, Syracuse og Firenze ligger over.

18 forslag til indsatser

Et af projektets resultater er 18 forslag til indsatser (pilot actions), som blev udviklet i samarbejde mellem partnerne i projektet – se tabel 1. Hver by har arbejdet med 3 til 5 indsatser. Mange af dem er relevante for den generelle affaldshåndtering i byerne, uanset om der er turister eller ej. Det inkluderer arbejdet med informationskampagner for at skabe bevidsthed om affaldsproblemet og organisation af affaldshåndtering i det offentlig rum.

Tabel 1. Forslag til indsatser udviklet sammen med byerne i URBAN WASTE-projektet. De 18 indsatser er valgt blandt en større gruppe af muligheder.

Mål Beskrivelse
M1 Doggy bags Distribution og markedsføring af doggy bags i restauranter
M2 Mindske madspild Fokus på madspild fra buffeter (information om forebyggelse, retternes størrelse, brug af spiselige madrester osv.)
M3 Lokal kompostering Kompostering på stedet af bioaffald i restauranter, hoteller, campingpladser
M4 Madolie Opsamling af madolier fra restauranter ved specielle indsamlingssteder
M5 Bioaffald fra restauranter Opsamling af bioaffald fra restauranter og hoteller med dør-til-dør indsamling eller specielle indsamlingssteder
M6 Partnerskaber om genbrug Genbrugspartnerskaber mellem hoteller og velgørende organisationer eller lokale foreninger (f.eks. møbler)
M7 Genbrug på hoteller Udskiftning af engangsprodukter i hoteller – i fællesområder (spiseområder) og i værelser (f.eks. badeprodukter)
M9 Byttemarkeder Afholdelse af byttemarkeder på offentlige steder for at fremme genbrug og øge bevidstheden om affaldsproduktion
M10 Affaldssortering på hotelværelser Sortering af affald i hotelværelser
M11 Rådgivere ’Genbrugsrådgiver’ som besøger turistrelaterede virksomheder (hoteller, restauranter, butikker) og inviterer til kurser om sortering og genanvendelse af affald
M12 Affaldsbeholder til sortering Affaldsbeholder til plast på offentlige steder med mange turister (lufthavn, banegård, museer, parker, strande etc.)
M13 Postevand Fremme af postevand, f.eks. ved hjælp af offentlige drikkefontæner, i restauranter, brug af genanvendelige flasker
M14 Sorteringsvejledninger Flersproget information om affaldssortering rettet mod turister i fritidshuse, på campingpladser, hoteller osv.
M16 Sortering på krydstogtskibe Information om og koordinering af affaldssortering med krydstogtskibe
M18 Retningslinjer for events Retningslinjer og indsatser ved konferencer, festivaller etc. for at øge genbrug og mindske affald, f.eks. med genanvendelige kopper, midlertidige ekstra affaldsbeholder til sortering osv.
M19 Affald i havet At øge bevidstheden om affald i havet, f.eks. med afholdelse af en rengøringsdag, workshops med børn, genbrugskunst osv.
M20 Registrering af madspild Brug af elektronisk vægt og online monitering (udviklet af projektpartnerne) til at registrere madspild i restauranter
M22 Donation af fødevarer Donation af fødevarer fra restauranter, buffeter, kantiner eller lignende til velgørende organisationer m.v. for at mindske madspild

Stor forskel i implementering

Selvom alle 18 indsatser er tænkt bredt, viser valget af løsninger i partnerbyerne, at der selvfølgelig kan være stor forskel i deres implementering. Valget afhang ikke kun af deres egne ressourcer, men også den kulturelle kontekst eller statslige lovgivning. Donation af madvarer (M22) er typisk begrænset af lovgivning pga. hygiejneregler, regler om udløbsdato for fødevarer osv.

Kommuner og andre lokale myndigheder har normalt ikke indflydelse på disse regler. I Firenze indgik arbejdet med donationer af madvarer derfor i et bredt samarbejde mellem region, kommune/by, det regionale ressourceagentur, brancheforeninger, velfærdsforeninger, sociale foreninger og hoteller.

Affaldshåndtering ved events

I København var donation af fødevarer en del af arbejdet med begivenheder (M18). Her har kommunen samarbejdet bredt med tre events om affaldshåndtering. Ud over at invitere organisatorerne til workshops har kommunen lavet en pjece med retningslinjer. Kommunens medarbejder var også på stedet for at informere om affaldshåndtering og følge op sammen med organisatorerne.

Man havde især succes med ’sorteringsøer’ og ’affaldsinformatører’, altså frivillige som informerede om affaldshåndtering under begivenheden. Hver event er dog forskellig fra de andre, og det kræver, at kommunen fortsætter med indsatsen over flere år.

Flersproget information

Et eksempel på at tænke bredt hand­ler om flersproget information om affaldssortering (M14). Flere af byerne har arbejdet med det, men Firenze tog et skridt videre ved at kombinere information på flere sprog i både papir- og onlinemate­rialer og tilføje interaktivt indhold online. Det øgede udbredelsen af deres information betydeligt.

Det er vanskeligt at vurdere virkningen af sådanne bløde indsatser. Kobling med andre temaer kan dog øge opmærksomheden. Santander koblede f.eks. en kampagne mod brystkræft med at fremme sortering af glas (M12). Vægten af det sorterede glas blev omregnet til donationer til kræftforskning.

Kommunale affaldsrådgivere

I Ponta Delgada på Azorerne arbejdede man med specielle kommunale rådgivere (M11), som holdt workshops og lavede virksomhedsbesøg. Rådgiverne var også med i kommunens partnerprogram om bærdygtig certificering af servicevirksomheder i turistbranchen. Personlige besøg var meget vigtigt på steder med høj personaleudskiftning som f.eks. restauranter. Udfordringerne ligger især i højsæsonen, når der er et stort arbejdspres. Det anbefales derfor, at nye praksisser indføres inden sæsonstart.

Kræver samarbejde med flere aktører

Nogle indsatser er forholdsvis lette at gennemføre, fordi kommunen har den samlede beslutningsmyndighed, og ressourcebehovet er lille. Andre er mere komplekse, idet de kan være afhængige af samarbejde med private aktører eller kræve større investeringer i infrastruktur.

Ingen af byerne i projektet har f.eks. arbejdet med indsats M6, partnerskaber mellem hoteller og velgørende organisationer om genbrugsinitiativer, som kræver et tæt samarbejde mellem flere aktører. Men 9 ud af 11 vil gerne arbejde med det i den nærmeste fremtid, bl.a. fordi det både påvirker affaldshåndtering og støtter sociale indsatser.

Alle resultater af projektet findes på www.urban-waste.eu.


Videnblad nr.: 03.01-31
Forfattere: Christian Fertner og Gertrud Jørgensen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt