Dato: 21-11-2011 | Videnblad nr. 03.00-13 Emne: Generelt

Principper til kvalificering af urbane landskaber I

Nye principper er formuleret som en del af projektet Qualifying Urban Landscapes. Projektet er tilknyttet Arkitektskolen Aarhus og Center for Strategisk Byforskning – Realdania Forskning.

Landskabsinfrastruktur. Princippet handler om at forbinde eksisterende landskabselemen-ter, fra private haver til regionale spredningskorridorer, i større sammenhængende netværk.

Landskabsinfrastruktur. Princippet handler om at forbinde eksisterende landskabselemen-ter, fra private haver til regionale spredningskorridorer, i større sammenhængende netværk.

I forrige Videnblad nr 3.0-12 En ny tilgang til urbane landskaber blev fem målsætninger og evaluering af konkrete situationer gennemgået.

I dette Videnblad gennemgås de første fire - af otte - princi

pper til at kunne kvalificere urbane landskaber: Landskabets infrastruktur, Favntag med naturen, Lineære arrangementer og Kanten som domæne.

1. Princip Landskabsinfrastruktur

Dette princip bygger på ideen om landskabet som et medium med kapacitet til at forbinde og understøtte en mangfoldighed af steder, mennesker og aktiviteter på tværs af skala og indflydelsessfære. Skoven er et oplagt eksempel: den kan både være en lokal sansemæssig oplevelse og en regional struktur. Den fungerer ofte som en udvidet have eller legeplads for de mennesker, som bor ud til den, samtidig med at den er en rekreativ ressource for mennesker i et større opland.

Favntag med naturen. Princippet om at tage favntag med naturen handler om at afdække og favne naturens elementer og disses processer i urbane miljøer og udforske deres æstetiske potentiale.

Favntag med naturen. Princippet om at tage favntag med naturen handler om at afdække og favne naturens elementer og disses processer i urbane miljøer og udforske deres æstetiske potentiale.

Princippet handler om at forbinde eksisterende landskabselementer, fra private haver til regionale spredningskorridorer i større sammenhængende netværk, der kan udvide grænsefladen mellem bebyggede og ubebyggede områder, og om at udnytte landskabets evne til skabe multifunktionelle domæner, der kan virke som ’lim’ mellem monofunktionelle områder.

2. Princip Favntag med naturen 

Den grundlæggende kvalitet ved at være i stand til at interagere med naturens processer har ofte været forsømt indenfor den moderne byplanlægning.

I mange tilfælde er parker og andre rekreative områder, som skulle understøtte borgeres og brugeres interaktion med det ’naturlige miljø’ og ’naturens kræfter’, blevet udformet alene med en prioritering af de formelle og visuelle kvaliteter, hvilket forvandler landskabet til en ’død begivenhed’. I andre tilfælde er ’naturen’ blevet udgrænset i særligt udpegede områder som nationalparker, hvor den gøres til en turistattraktion på linje med andre i den voksende oplevelsesøkonomi.

Lineære arrangementer. Den grundlæggende idé er at lineære arrangementer skal maksimere kontaktfladen mellem forskellige selvstændige dele og øge mulig-heden for at de kan indvirke på hinanden uden at kompromittere de respektive deles funktionelle integritet.

Lineære arrangementer. Den grundlæggende idé er at lineære arrangementer skal maksimere kontaktfladen mellem forskellige selvstændige dele og øge mulig-heden for at de kan indvirke på hinanden uden at kompromittere de respektive deles funktionelle integritet.

Princippet om at tage favntag med naturen handler om at afdække og favne naturens elementer og disses processer i urbane miljøer og udforske deres æstetiske potentiale. Det kunne være at frilægge et reguleret vandløb, at promovere urban farming eller arbejde med vandrensning i relation til andre urbane funktioner og faciliteter.

3. Princip Lineære arrangementer

Princippet med lineære arrangementer handler om organiseringen af forskellige domæner eller rumlige systemer. Den grundlæggende idé er, at lineære arrangementer skal maksimere kontaktfladen mellem forskellige selvstændige dele og øge muligheden for, at de kan indvirke på hinanden uden at kompromittere de respektive deles funktionelle integritet.

Denne egenskab gør de lineære arrangementer velegnede til at skabe multifunktionelle miljøer med en høj grad af gennemtrængelighed - noget der kendes fra det traditionelle gademiljø, hvor flere funktionelle domæner arrangeret side om side skaber en fleksibel organiseringsform, som kan understøtte samliv.

Kanten som domæne. Princippet fremhæver kanten som et vigtigt domæne for forbindelse og udveksling.

Kanten som domæne. Princippet fremhæver kanten som et vigtigt domæne for forbindelse og udveksling.

Udover at forbedre porøsiteten og skabe gennemtrængelighed, kan de lineære arrangementers svage grænser også understøtte nogle gunstige udvekslinger. For det første bliver det nemmere at dele faciliteter og funktioner på tværs af forskellige domæner eller rumlige systemer.

For det andet tillades en mere fleksibel anvendelse, hvor et domæne eller system kan agere buffer for andre i en presset situation. For det tredje kan de understøtte mutationen mellem forskellige programmer, hvilket kan øge mangfoldigheden af aktiviteter i de urbane landskaber.

4. Princip Kanten som domæne 

Alle urbane landskaber er karakteriseret ved utallige kanter mellem forskellige enklaver og andre rumlige enheder. Hver gang en ny enklave eller rumlig enhed udvikles, kommer der flere kanter til, hvilket betyder at ’produktionen’ af kanter vokser nærmest eksponentielt med antallet af områder, der udvikles. Imidlertid betragtes kanten sjældent som et domæne i sin egen ret, men blot som en grænse mellem forskellige domæner.

Som en konsekvens heraf, vender enklaver og andre rumlige enheder ofte ’ryggen mod hinanden’, og udtrykker bare herigennem en mangel på kommunikation på alle niveauer fra den fysiske fremtoning til den funktionelle udveksling.

Princippet fremhæver kanten som et vigtigt domæne for forbindelse og udveksling og peger på en udnyttelse af kanternes unikke æstetiske potentialer. Da kanten ofte tilhører forskellige domæner, kan den også udnytte forskellige kvaliteter. Det er en balanceakt; det handler om at udvikle kantsituationer, så de får kapacitet til at holde uensartede og modstridende enheder sammen og artikulere deres kontraster på måder, der gavner begge parter.



Videnblad nr.: 03.00-13
Forfattere: Thomas Juel Clemmensen, Morten Daugaard og Tom Nielsen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt