Megamarker reducerer variationen i landskabet

I perioden 1985 til 2015 er antallet af landbrugsbedrifter faldet med ca. 60 %, men nedgangen er ikke ligeligt fordelt over landet. Landbruget sigter i høj grad mod det globale marked og påvirkes derfor af de internationale konjunkturudsving. I øjeblikket er det vanskelige tider for bedrifter med husdyr, og de findes særligt i Jylland. Det medvirker til, at der især i Vestjylland er et ganske stort fald i antal bedrifter. Fra 2014 til 2015 er antallet her faldet med 4,5 % mod 1 % i gennemsnit i resten af landet. Danske landmænd har dog altid kunnet øge eller be­vare markedsandelen gennem fortsat effektivisering. Denne effektivisering kommer også til udtryk i landskabet bl.a. i form af stadig større marker og færre markveje.

Færre og større marker

Fra 2010 findes markkort, der viser størrelsen på de marker, der er berettiget til arealstøtte. Derfor er det muligt at analysere udviklingen på landsplan for perioden 2010-2015. Analysen viser, at antallet af marker i det tidsrum falder fra 642.999 til 599.062. I rapporten Udviklingen i agerlandet 1954-2025 er udviklingen i markstørrelse kortlagt. Resultaterne viser, at det især er marker mindre end 10 ha, der falder i antal, mens antallet af marker større end 15 ha er stigende. Det står desuden klart, at der også bliver flere meget store marker, dvs. marker større end 100 ha. Antallet af disse ’megamarker’ steg i perioden 2010 til 2015 fra 7 til 16. Der er udelukkende tale om marker i omdrift.

Landskabselementer forsvinder

Årsagen til denne udvikling er klar. I forbindelse med den fortsatte struk­turudvikling reduceres antallet af landbrugsbedrifter, mens de til­bageværende ekspanderer. Sam­tidig stiller de store bedrifter krav til en effektiv og rationel jordbehandling. Det indebærer, at der skabes meget store og ensartede markflader, som er velegnede til de store og tunge landbrugsmaskiner. Konsekvensen er, at landskabselementer som mark­­veje, levende hegn og andre ekstensive områder må vige plad­sen, hvilket fører til mindre varia­tion. Se figur 1 og 2.

Forringet biodiversitet og adgang

Undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at den biologiske mangfoldighed i småbiotoperne påvirkes negativt af landbrugsdrift. De forringede forhold opstår for visse arter, når afstanden mellem biotoperne øges. Samtidig erstattes markveje af semipermanente kørespor uden offentlig adgang. Udviklingen får med andre ord både konsekvenser for den biologiske mangfoldighed og for den rekreative adgang til landskabet. Specielt i Vestjylland er der tale om en hastig udvikling, hvor antallet af ansøgere om arealstøtte bliver mindre, mens bedrifterne og markerne bliver større.

Udvikling af MFO-støtteregler

Det dyrkede landbrugslandskab er præget af en høj dynamik med mange ændringer fra år til år. Den biologiske mangfoldighed har derimod behov for en øget kontinuitet. Hvis man ønsker at fremme kontinuiteten, bør der etableres en grøn struktur, som på en enkel måde kan være med til at skabe nye, varige forbindelser mellem mindre naturarealer. De nuværende regler om miljøfokusområder (MFO) indebærer, at bedrifter over 15 ha skal have mindst 5 % af arealet udlagt som MFO. En fremtidig løsning kunne være, at MFO’erne blev udviklet, så de er med til at sikre og videreudvikle den overordnede struktur, som fremgår af ’Grønt Danmarkskort’. Kortet kombinerer alle kommuners udpegninger af eksisterende og potentiel natur til et samlet overblik. Dermed kunne MFO-bræmmer, lav skov, blomsterbrak m.m. medvirke til at styrke og underbygge den biologiske mangfoldighed, ikke kun på den enkelte bedrift, men også regionalt. Samtidig kunne man overveje at indtænke og belønne offentlig adgang i form af trampestier i denne type områder som kompensation for den forringelse, der følger af ned­læg­gelsen af markveje.

Kilder:
Aarhus Universitet, 2015: Småbiotoper 2007 og 2013 – NOVANA.
O.H. Caspersen og P.K. Nyed, 2017: Udvikling i agerlandet 1954-2025. Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper, IGN.
Nyt fra Danmarks Statistik, 20. maj 2016 - Nr. 227.

Videnblad nr.: 04.01-07
Forfatter: Ole Hjorth Caspersen