Fremtidsperspektiver for de intensive produktionslandskaber

Dansk landbrug har undergået en markant udvikling de sidste 60 år, som kendestegnes ved, at produktionen er blevet mere specialiseret, koncentreret og intensiv. Denne udvikling har store landskabelige konsekvenser og skaber mange steder udfordringer i forhold til en multifunktionel arealanvendelse.

Færre bedrifter og større marker

Den strukturelle udvikling i landbruget har betydet, at landbrugsbedrifterne er blevet færre, men markant større. I 2017 var der knap 27.000 bedrifter. Af disse var knap 10.000 heltidslandbrug, som driver hovedparten af landbrugsarealet. De øvrige bedrifter drives som deltids- eller hobbylandbrug. Dertil kommer en lang række ejendomme (ud over de 27.000), som forvaltes af personer, der blot ønsker et liv på landet med mere plads, end et byliv tillader.

Markerne er gennemsnitligt blevet markant større, hvilket har en afgørende betydning for, hvordan landskabet opleves, og for landskabets funktion som levested for den naturlige fauna og flora. Udbyttet fra mark og stald er steget markant, bl.a. ved hjælp af forøget input af næringsstoffer, brug af planteværnsmidler og landbrugets målrettede arbejde med at optimere produktiviteten. Trods omfattende miljøregulering siden 1980’erne og en betydelig reduktion i næringsstofbelastningen, er det øgede input af næringsstoffer og planteværnsmidler stadig et problem for miljøet i havet, søerne, vandløbene og grundvandet.

Den hastige strukturudvikling og blandingen af fuldtidsbrug og deltidsbrug betyder, at landskabet får tilført nye funktioner, men også at der opstår nye ønsker og krav til landskabets brug og indretning, som skal håndteres i planlægningen.

Funktioner påvirker hinanden

De større marker er et illustrativt eksempel på, hvordan funktioners påvirkning af hinanden må tages med i betragtning, når man planlægger for fremtidens landskaber i de intensive landbrugsområder. En analyse af landskabets multifunktionalitet vil ofte sætte fokus på at identificere de forskellige funktioners indbyrdes afhængigheder. I relation til landbrugets produktion vil især forholdet til naturbeskyttelsen være konfliktfyldt og kræve særlig opmærksomhed i planlægningen. Flere studier viser dog også, at synergi mellem disse og andre funktioner kan opnås, hvis multifunktionalitet sættes som et forvaltningsmæssigt mål i et område.

Eksempler fra projektet

I forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber har vi arbejdet med en række konkrete projekter, hvor landbrugets fødevareproduktion er forsøgt samtænkt med andre af landskabets funktioner.

Skive: For og med landbruget

I Skive Kommune har man arbejdet med en planlægningstilgang, som er både for og med landbruget. Målene for udviklingen af det multifunktionelle landskab i Nordfjends er skrevet ind i en landskabsstrategi. Strategien tager hensyn til såvel landbrugserhvervet som naturen, bosætningen, friluftlivet, turismen og erhvervslivet i øvrigt. Det var centralt i processen, at landbruget som de primære ejere af arealerne blev involveret først og på den måde fik ejerskab til både problemstillinger og mulige løsninger. Efterfølgende blev borgere og repræsentanter for interesseorganisationer inviteret med i en række workshops, som i 2017 mundede ud i strategien Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends. Resultatet af planprocessen er et bedre og mere målrettet samarbejde mellem forskellige interessenter i området, større samklang mellem kommunale og lokale projekter, og ikke mindst bedre muligheder for at realisere projekterne. Realiseringen bliver hjulpet godt på vej af en multifunktionel jordfordeling, som er forløbet parallelt med strategiprocessen.

Lolland: Nyttig landskabsstategi

I Lolland Kommune har der været fokus på at sikre, at et intensivt udnyttet landskab på Sydøstlolland kan blive med at være attraktivt at besøge og bosætte sig i. Det mål er søgt realiseret gennem en række interessentworkshops, som resulterede i formulering af en strategi med år 2035 som tidshorisont med målsætningen: ’I 2035 er målet, at landskabet fremstår mere mangfoldigt gennem et målrettet arbejde med temaerne vand og natur, kulturarv og bebyggelse, landbrug, formidling og adgang, og turisme og bosætning’. Til strategien hører også en landskabsplan, som på kort udfolder den fremtidige udvikling og lokaliseringen af en række strategiske projekter, se figur 1. Særligt for planen er, at det primært er naturprojekter, vandtiltag og forbedring af adgangsforhold, som søges brugt til at styrke landskabets attraktivitet. I Lolland Kommune har man efterfølgende brugt landskabsstrategien aktivt i formuleringen af en ny kommuneplan og en helhedsplan for Femern Bælt-området. På den måde lever idéer fra både landbrug og almindelige borgere videre i kommunens formelle planlægningssystem.

Nye veje i miljøbeskyttelsen

Fra et landbrugsmæssigt perspektiv vil et hovedmål – og en central udfordring – være at sikre de fortsatte udfoldelsesmuligheder for produktionen i et landskab, hvor en række andre funktioner tillægges en stadig større vægt, og hvor reduktion af landbrugets miljøpåvirkning fortsat er højt på dagsordenen. Der er i dag forbedrede muligheder for at dokumentere forureningskilder. Teknologiske fremskridt gør desuden, at man i højere grad kan målrette brugen af gødning og pesticider, så de doseres mere præcist geografisk og mængdemæssigt inden for rammerne af en målrettet regulering. Kombineret optimering af produktion og miljøbeskyttelse indgår således i et udviklingsperspektiv, der de seneste år har fået stigende international opmærksomhed, den såkaldte ’bæredygtige intensivering’. Det kan formentlig bidrage til at gøre inddragelse af multifunktionalitet i planlægningen nemmere.

Videnblad nr.: 04.02-47
Forfattere: Peter Stubkjær Andersen, Lone Søderkvist Kristensen og Jørgen Primdahl