Yderområder som attraktive levesteder for tilflyttere

Identificer attraktive levesteder

Attraktive levesteder kan beskrives ved se på, hvilke faktorer der skal være til stede, for at et sted opfattes som et attraktivt sted at bo. Konceptet er især interessant i forhold til yderområder, fordi de gennem de sidste årtier har oplevet store, demografiske ændringer med fraflytning af primært de unge. Et modsvar kan være at tiltrække nye tilflyttere som for eksempel børne­familier. Men hvilke faktorer har betydning for, om et sted opfattes som et attraktivt levested?

Helt overordnet har det betydning, om man betragter spørgsmålet set indefra af folk, der allerede bor på stedet eller set fra udefra af folk, der ønsker at flytte til stedet. Flere danske undersøgelser har identificeret forskellige faktorer, som har betydning for tilflyttere til yderområderne. Disse undersøgelser kan give en viden om, hvad der for mange mennesker karakteriserer et attraktivt levested.

Fælles faktorer findes

For den enkelte er det, der karakteriserer det gode levested, en afvejning mellem, hvad man ønsker, og hvad der er realistisk (Aner et al. 2009). Ønsker til bostedet er heller ikke statiske, men foranderlige gennem livet som følge af forskellige livsfaser og behov. De skabes i samspillet mellem tidligere erfaringer, både generelt og i forhold til tidligere bosteder, værdier, holdninger og drømme. Desuden spiller diskurser i samfundet om det gode levested ind.

Umiddelbart kan det lede til en forståelse af, at attraktive levesteder er noget så individuelt, at det ikke er muligt at finde faktorer, som en større del af borgerne samstemmende opfatter som vigtige. Danske studier viser dog flere fælles faktorer, som af mange opfattes som vigtige for, at stedet opleves som attraktivt. Disse faktorer kan tænkes at være påvirket af større ensartede diskurser i samfundet og forståelsen af det gode liv.

Naturen nævnes hyppigst

Vi ser her på tre af dem: To er kvantitative spørgeskemaundersøgelser (Johansen og Thuesen 2011 og Nørgaard et al. 2010). Den tredje er en kvalitativ undersøgelse, som omfatter ni fokusgruppeinterviews med tilflyttere (Ærø et al. 2005).

Undersøgelserne viser nogle sammenfaldende faktorer i forhold til, om et sted i et yderområde opfattes som attraktivt. I alle tre undersøgelser var naturen klart den faktor, som flest angav som årsag til flytning til yderområderne. Også faktorer som fællesskaber, tryghed, ro og stilhed samt afstand til familien blev identificeret som vigtige.

Huspriser og arbejde – lyst eller nød

Ligeledes blev de lave huspriser af mange nævnt som værende af stor betydning. Det må dog overvejes, om lave huspriser altid kun kan ses som en attraktivitetsfaktor (’pull-faktor’). I nogle tilfælde er de måske mere et udtryk for nødvendighed (’push-faktor’). Altså at årsagen til, at man flyttede, var, at det var her, man havde råd til at bo. Begrundelsen var med andre ord ikke, at der var tale om et sted, som blev opfattet som et attraktivt levested.

Lignede overvejelser bør man gøre sig omkring den relativt store gruppe, der nævner arbejde (Nørgaard et al 2010) som årsag til flytning. Fokusgruppeinterviewene fandt desuden, at det havde betydning, om der var boliger, der havde elementer af lokal byggeskik, og at området ikke fremstod forfaldent (Ærø et al. 2005). Til sidst skal det nævnes, at tilstedeværelsen af offentlig og/eller privat service havde betydning for en mindre gruppe af respondenterne (Johansen og Thuesen 2011).

Skala og muligheder for at påvirke faktorerne

Figur 1 viser de faktorer, som havde betydning for respondenterne i de tre studier i forhold til, om stedet opfattes som et attraktivt levested. De opstillede faktorer er af meget forskellig karakter i forhold til flere parametre. For det første optræder faktorerne på forskellige skala. Noget er bundet til eller kun relevant inden for lokalområdet. Andet gør sig mere gældende på et kommunalt eller regionalt niveau.

For det andet er det forskelligt, hvem der har mulighed for at påvirke dem. For eksempel er fælleskaber noget, boeboerne selv står for, men kommunen kan støtte det. Kommunen kan også lægge nogle offentlige arbejdspladser et sted, men det regionale pendlingsopland er meget afgørende for arbejdsmulighederne. Til gengæld kan kommunen sammen med for eksempel lokale grupper eller nationale aktører som styrelser skabe rammer for attraktive naturområder gennem regler for arealanvendelse og beskyttelse.

For det tredje er der mange ikke-fysiske (’intangible’) faktorer, som kan spille en stor rolle for, om et sted opleves som attraktivt (Svendsen & Sørensen 2007). Der er mange inden for landdistriktspolitik og i landsbyerne, som arbejder med disse faktorer (se bl.a. Videnblad nr. 04.02-48). Et blik på både de fysiske og de ikke-fysiske faktorer er af­gøren­de for at skabe attraktive levesteder.

Kilder:
Aner, L., Hansen, F. og Mazanti, B. (2009): Flyttemønstre i den grænseløse by: Hverdagsliv og bostedsvalg. Kap 6. i Byen i landskabet, landskabet i byen. Geografi­forlaget.
Johansen, P.H. og Thuesen, A.A. (2011): Det, der betyder noget for livet på landet… - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i form af befolkningsfrem-gang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder. Center for landdistriktsforskning, SDU.
Nørgaard, H., Jensen, J. O., Simon, C. & Andersen, H. S. (2010): Tilflytning til yderområder: forandring, integration og strategi, SBi 2010:52.
Svendsen, G.L.H. & Sørensen, J.F.L. (2007): There’s more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and
intangible capital in two marginal communities in rural Denmark. Journal of Rural Studies, Volume 23(4), 453-471.
Ærø, T., Suenson, V. & Andersen, H. S. (2005): Bosætning i yderområder. SBi 005:3

Videnblad nr.: 04.02-50 
Forfattere: Erica Bjerggaard og Christian Fertner