Ny model understøtter arbejdet med lokal udviklingskapacitet i landsbyer

Landsbysamfund med potentialer

Forskning viser, at landsbysamfund vil, kan og skal påtage sig roller, der rækker ud over idrætsaktiviteter og småprojekter som f.eks. indretning af mødesteder. Bedst kendt er videreførelse af dagligvarebutikker og skoler, men et voksende antal initiativer går videre til at omfatte flere og større samfundsopgaver.

Dog afhænger det af lokalsamfundenes kapacitet til at håndtere sådanne nye opgaver og gribe nye muligheder. De skal bygge sig op indefra og kunne samarbejde med, tiltrække og omsætte store ressourcer udefra i deres udviklingsarbejde. Her taler vi ikke alene om små puljefinansierede projekter eller kommunal borgerinddragelse. Det drejer sig om en ny og mere omfattende agenda, der kan bidrage til at nedbryde grænser i forholdet mellem på den ene side civilsamfundet i landsbyer og på den anden side staten og markedet.

En model for arbejdet

Lokal udviklingskapacitet kan undersøges, måles og fremmes – med landbysamfundene som de centrale aktører. Forskningsprojektet Levedygtige Landsbyer 2.0 har udviklet en metode, som landsbyerne kan bruge til at opbygge og fremme deres kapacitet (se figur 1 om processen og produkterne). Metoden henvender sig også til kommunerne i deres arbejde med kommunale landsbystrategier – læs mere om det i Videnblad nr. 04.02-53.

Rollerne i processen

Når landsbysamfundet tager ejerskab til egen udviklingskapacitet, starter det med, at de selv tilrettelægger en proces og udpeger en kompetent arbejdsgruppe til at ’lægge bolde op’ og løse opgaven med størst mulig deltagelse af hele lokalsamfundet undervejs. Sammensætningen af gruppen skal afspejle oprigtig interesse for at medvirke, innovationsevne, vilje og strategisk gennemslagskraft samt evnen til skriftlig og mundtlig formidling.

Inddragelse af en coach kan være aktuel for f.eks. at opnå en god analyse ’i kampens hede’ og at modvirke ’hjemmeblindhed’. For at sikre forankring i lokalsamfundet er det desuden væsentligt, at gruppens medlemmer vælges af lokalsamfundet, f.eks. på et borgermøde, og at den får reference til f.eks. et lokalråd eller den enhed, som er lokalsamfundets samlingsforum og talerør.

Indsamling af viden

I en række sammenhænge er der behov for mere viden, end der umiddelbart er tilgængelig, herunder om folks synspunkter på indsatsers tilstrækkelighed. Da er det oplagt at lave workshops, nedsætte undergrupper og evt. få hjælp udefra f.eks. til interviewundersøgelser eller andre delundersøgelser. Også i forbindelse med den vigtige validering af analysedata, som ofte vil være subjektivt bestemt, fordi der ikke foreligger megen statistik på lokalsamfundsniveau, er der behov for at involvere hele fællesskabet og evt. inddrage udenforstående.

Det kan desuden være hensigtsmæssigt, at en kommunal landdistriktsmedarbejder eller planlægger med indsigt i landsbyudvikling deltager på sidelinjen, bl.a. fordi kommunen skal kunne forstå og indarbejde analysens resultater i dens arbejde med de kommunale landsbystrategier.

Tre centrale produkter

Landsbysamfundets arbejde med at måle og videreudvikle sin udviklingskapacitet kan bestå af tre ’produkter’. Baggrundsbeskrivelsen skal bruges til at indramme agendaen for opbygning af den lokale udviklingskapacitet, mens analysen af den lokale udviklingskapacitet vil afsløre, hvor landsbyen står, og hvad der eventuelt ’mangler’ for at stå bedre – og dermed en indkredsning af rum for kommende indsatser. Udviklingsstrategien skal samle og følge op med forslag til konkrete tiltag med lokalsamfundet som hovedaktør – og fortsat med fokus på dets udviklingskapacitet. Men den skal også kunne bruges eksternt og ikke mindst i tilrettelæggelsen af det kommunale arbejde med at udvikle landsbystrategier.

Baggrundsbeskrivelse fremhæver særtræk

I baggrundsbeskrivelsen er det muligt at trække de store og lange linjer op og fremhæve særtræk som den stedlige kultur (kulturkapitalen) rundet af historie og tidligere betydningsfulde forhold i det hele taget. Den kan afsluttes med en såkaldt SWOT-analyse, som kan give et relativt enkelt og overskueligt billede af, hvordan landsbyens udvikling har været og umiddelbart tegner sig overordnet set.

Analyse viser status

Kikkertens objektiv skal nu indstilles til at finde viden om faktorer af direkte relevans for analysen af lokal udviklingskapacitet. Lokal udviklingskapacitet består af human, social og politisk kapital, og hvordan de fremmes. Men det kan også vedrøre forhold omkring fysisk og økonomisk kapital, såfremt de også bruges til at fremme de tre centrale. Analysen skal udrede, om og hvordan lokalsamfundet arbejder med de fem kapitaler, og om det gøres ud fra et enten endogent eller neo-endogent perspektiv eller et forstadium til det endogene jf. Videnblad nr. 04.02-51.

En analyse, der primært peger på sporadiske aktiviteter med løse og uformelle ad hoc organiseringer som aktører, vil være udtryk for, at landsbyens udviklingskapacitet befinder sig på forstadiet til det endogene. En detaljeret redegørelse for analysens enkelte elementer og metode fremgår i projektets hovedrapport.

Indkredsning af den aktuelle position

Selv om landsbyens analyse næppe fremstår så homogen som i vores skitse i Videnblad nr. 04.02-51 må det alligevel forventes, at:

• En analyse, der ikke rummer klare eksempler i det hele taget, viser, at udviklingskapaciteten befinder sig på et forstadium til den endogene position.
• En analyse med tyngde af indsats omkring de tre øverste kapitaler og uden tydelige og anderledes markører i de økonomiske og politiske felter viser, at udviklingskapaciteten primært befinder sig i den endogene position.
• En analyse med tyngde af indsats i hele skemaet og med tydelige og anderledes markører (mere formelle organiseringer og i mere erhvervsagtig retning) i de økonomiske og politiske felter viser, at udviklingskapaciteten har neo-endogene karaktertræk.

Da der er en sammenhæng mellem aktiviteternes art, perspektiv og organisering, kan man evt. lave en lakmusprøve ved at se på organiseringen. Tyngden af organiseringer i de forskellige positioner vil da være:

• Forstadium til den endogene: Få og løse grupperinger.
• Endogen: Lokalråd eller landsbyråd, evt. som en tværgående paraplyforening samt evt. enkelte særligt målrettede organiseringer foruden dem fra forstadiet.
• Neo-endogen: Formelt, målrettede organiseringer (juridisk inden for erhvervsområdet) i forbindelse med en tværgående paraplyforening samt dem fra forstadiet og dem fra den endogene position.

Som tidligere nævnt må vægtning og indplacering langt hen ad vejen bero på kvalificerede skøn. Vigtigst er det, at det er lokalsamfundet selv, der skal kende og erkende sit ståsted samt konkludere, om der skal tages yderligere initiativer.

Udviklingsstrategi formulerer indsatsen

Efter arbejdet med at måle landsbysamfundets udviklingskapacitet kan landsbysamfundet tage fat på udviklingsstrategien, hvor der skal formuleres indsatser til fremme af den lokale udviklingskapacitet.

Lokale og samfundsmæssige perspektiver

Landsbyers egen udviklingskapacitet er sjældent anset for væsentlig i planlægningen, hvorimod den hidtidige landdistriktspolitik anser ’bottom up’ og social kapital for helt afgørende elementer i landdistriktsudvikling. Vores bidrag går noget længere end til det, som lokal landdistriktspolitik hidtil har lagt vægt på i forhold til landsbyers eget virke, det være sig indsatser som organisering. Vi peger på flere felter, som med fordel kan forbindes med den kommunale planlægning.

Kommunale landsbystrategier skal tage bestik af og forholde sig til udviklingskapaciteten. De skal også forholde sig til, hvad de kan gøre for yderligere at aktivere de relevante lokale kapitaler til formålet, der i planmæssig sammenhæng ikke mindst gælder den fysiske kapital. Vores bidrag er udtryk for et behov for paradigmeskifte, idet landsbyernes (landdistrikternes) udvikling kunne gøres til et langt højere prioriteret og fælles anliggende på alle niveauer. Meget i tiden taler for, at det vil styrke hele samfundet.

Kilde:
Hanne Wittorff Tanvig og Lise Herslund (2020): Levedygtige landsbyer 2.0 – lokal udviklingskapacitet. IGN Rapport, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet (under udgivelse).

Videnblad nr.: 04.02-52
Forfattere: Hanne W. Tanvig og Lise Herslund