Vandforbrugeres holdninger til beskyttelse af drikkevandet

Udvikle lokale løsninger

Vandområdeplanerne, der pt. er i anden planperiode, skal operationalisere målene i EU’s vandrammedirektiv om bæredygtig forvaltning af vandressourcen inkl. grundvandet. Det er afsæt for projektet WaterProtect, som undersøger, hvordan lodsejere og lokalsamfund kan skabe bedre løsninger til sikring af drikkevandet, f.eks. gennem ændret landbrugspraksis i følsomme områder eller på arealer nær drikkevandsboringer.

Holdninger til drikkevand – eksempel fra Vester Hjerk

Som del af projektet gennemførte vi i efteråret 2018 en undersøgelse blandt vandforbrugere, der er tilknyttet det private, fællesejede Vester Hjerk Vandværk. Det ligger på den østlige del af Salling i Skive Kommune og har ca. 80 husstande tilknyttet, hvoraf 20 % er landmænd. Forsyningsområdet for vandværket er vist i figur 1. Et af formålene var at afdække, hvor meget forbrugerne ved om og interesserer sig for deres drikkevand og få et indtryk af deres holdninger til fremtidig vandforsyning i området. I alt interviewede vi 27 af vandværkets tilknyttede husstande.

Hvad er der på spil for forbrugerne?

Overordnet set skal den lovbestemte beskyttelse sikre, at grundvandet er så rent (kemisk og fysisk), at det kan bruges til drikkevand, både for mennesker og husdyr. For en række kemiske stoffer er der fastsat grænseværdier for indholdet, f.eks. arsen og nikkel, som er naturligt forekommende, og pesticider, nitrat og bakterier, som er endt i grundvandet på baggrund af menneskelig aktiviteter, eksempelvis landbrug. For høje niveauer af disse stoffer kan potentielt være sundhedsskadelige. Hvis grænseværdierne overskrides, skal der iværksættes handleplaner for at forhindre fremtidige overskridelser. Gentagende overskrivelser kan føre til lukning af drikkevandsboringer og dermed ændrede forsyningsforhold for forbrugerne.

Veloplyste om ejerforhold og vandværkets placering

Som det fremgår af tabel 1, ved hovedparten af de interviewede forbrugerne godt, hvor meget vand de bruger, men kun halvdelen ved, hvor meget de betaler for vandet. Generelt er de interviewede forbrugere veloplyste om ejerforhold og lokalitet for vandværket, om end kun godt halvdelen (15 ud af 27) vidste, hvem der sidder i bestyrelsen for vandværket. Et andet interessant svar er, at meget få (4 ud af 27) har deltaget i en af årlige generalforsamling inden for de sidste 5 år. Andre svar tyder på, at det skyldes en stor tilfredshed med bestyrelsens arbejde: Samtlige interviewede har tillid til, at vandværket og kommunen arbejder for at sikre, at kvaliteten af vandet lever op til de fastsatte regler.

De fleste er optaget af drikkevandets kvalitet

Hvad angår drikkevandets kvalitet, så anfører langt de fleste forbrugere, at de er meget optaget af kvaliteten og eventuelle uønskede indholdsstoffer. Tabel 2 viser, at de fleste hustande oplever, at de modtager information om deres drikkevands kvalitet. Flest får deres information direkte fra vandværket i nyhedsbreve.

Adspurgt om, hvad de tror om kvaliteten af deres drikkevand, så svarer hovedparten af husstandene, at de mener, den er tilstrækkelig god. Det stemmer overens med vandværkets kvalitetskontrol, hvor der kun har været få overskridelser af grænseværdierne de seneste fem år. 12 ud af de 27 interviewede angiver, at de som forbrugere er særligt optagede af indholdsstofferne i vandet. Det er hovedsageligt nitrat efterfulgt af pesticider, der har deres opmærksomhed.

Hovedparten foretrækker lokal vandforsyning

Endelig bad vi de interviewede husstande om at forholde sig til fremtiden og eventuelle ændringer i vandets kvalitet. Et stort flertal anfører, at de foretrækker ”kvalitet frem for pris”. 20 ud af de 27 husstande påpeger, at sikringen af vandets kvalitet kommer i første række, også selv om det skulle betyde en prisstigning. Hvis kvaliteten over en længere periode ikke kan leve op til grænseværdierne, vil hovedparten arbejde for at finde nye boringer i lokalområdet eller koble vandværket sammen med andre lokale vandværker. Enkelte vil dog foretrækker at koble sig op på det store vandforsyningsselskab i området, Skive Vand, og ad den vej sikre, at kvaliteten er tilstrækkeligt god.

Peger ind i en mere generel diskussion

De forskellige holdninger til fremtidens vandforsyning i Vester Hjerk rammer ind i den mere generelle diskussion om fremtidens vandforvaltning. Nogle er fortalere for, at opgaven løses bedst helt lokalt på de små fællesejede vandværker med størst muligt engagement i forhold til rent vand. Det gælder eksempelvis Skive Kommune, som ønsker at opretholde en decentral forsyningsstruktur. Andre mener, at større vandforsyningsselskaber i højere grad har økonomien og kompetencerne til at sikre vandkvaliteten og derfor bør foretrækkes, ikke mindst fordi kravene til de større vandforsyninger i forhold til kvalitetskontrol er mere omfattende.

Resultaterne giver ligeledes anledning til overvejelser om, hvordan viden om vand kan udbredes endnu bedre lokalt. Forbrugerne i Vester Hjerk har en stor interesse for drikkevandet, men søger ikke aktivt information og engagerer sig ikke i forhold til vandværket.

Samspillet mellem forskellige interesser

Endelig illustrerer undersøgelsen problemstillingen i forhold til forskellige interesser i det åbne land. Drikkevandsinteresser står over for andre interesser som for eksempel landbrugets produktion. Hvis drikkevandet skal sikres, betyder det i nogle tilfælde, at landbrugsdriften må ekstensiveres eller helt ophøre i områder med særlige drikkevandsinteresser. I den sammenhæng er det interessant, at forbrugerne i Vester Hjerk giver udtryk for, at de er villige til at betale en højere pris for at sikre godt drikkevand.

Kilder:
E. Bjerre, L.S. Kristensen, P. Engesgaard & A. Højberg (2020). Drivers and barriers for taking account of geological uncertainty in decision making for groundwater protection. Science of The Total Environment, 746, 141045.

Hjemmeside for projektet Water Protect

Videnblad nr.: 04.02-54
Forfattere: Peter Stubkjær Andersen, Erling Andersen og Lone Søderkvist Kristensen