Landmænds syn på forbedringer af ordningen til pleje af græs- og naturarealer

Ordningen virker, men...

Vi har haft ordninger til drift og pleje af vedvarende græsarealer som enge og overdrev i mere end 30 år. Gennem tiden har de været udformet forskelligt med hensyn til formål, administration, det præcise aftaleindhold, områdeudpegning og støttebeløb. Ordningerne har haft en vis succes i og med, at mange landmænd har indgået aftaler, og at mange enge og overdrev derfor har været omfattet af plejen.

Derimod er det mere usikkert, hvad ordningerne har betydet for naturindholdet, både på det enkelte areal og samlet set. Videnbladet her giver landmændenes syn på ordningen i dag og på, hvilke forbedringer de synes er interessante i forhold til at sikre eller forbedre naturindholdet på tilsagnsarealerne. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse.

Vil gerne gøre mere for at sikre eller forbedre naturindholdet

I spørgeundersøgelsen blev landmændene spurgt, om de synes, ordningen til pleje af græs- og naturarealer fungerer, og om de er interesseret i at forbedre plejen på græsarealerne med tilsagn. Svarene viser, at tæt ved to ud af tre landmænd mener, at den nuværende ordning kan gøres bedre i forhold til at sikre eller forbedre naturindholdet. Samtidig synes færre end hver fjerde landmand, at ordningen fungerer fint, som den er.

Adspurgt om de er interesserede i at forbedre plejen for at sikre eller optimere naturindholdet, svarer syv ud af ti landmænd bekræftende. Af de landmænd, der er positive, er det endda færre end halvdelen, som svarer, at de kun vil gøre det mod ekstra betaling.

Interesserede i flere forskellige forbedringer

I spørgeundersøgelsen har landmændene taget stilling til seks forskellige muligheder for at forbedre ordningen til pleje af græs- og naturarealer for at sikre eller forbedre naturindholdet (se figur 1):

• Den mest populære mulighed for at forbedre ordningen er ekstra betaling for små og svært tilgængelige arealer, altså arealer, der er forbundet med særligt høje omkostninger til driften. Flere end fire ud af ti landmænd peger på denne mulighed, der tidligere i begrænset omfang har været tilbudt landmændene.
• Lidt mere end en tredjedel af landmændene er interesseret i at få ekstra tilskud for at opfylde mere specifikke krav i forhold til driften, eksempelvis retningslinjer for græsningstryk eller græsningsperiode.
• Næsten lige så stor en andel er interesseret i at følge en drifts- og plejeplan udarbejdet til det enkelte tilsagnsareal for at opnå ekstra tilskud. En del landmænd med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer på offentligt ejede arealer følger allerede i dag drifts- og plejeplaner, men støtten er ikke direkte knyttet til planen på nuværende tidspunkt.
• Den fjerde mest populære mulighed er at få et ekstra tilskud på arealer med høj naturværdi (HNV). I spørgsmålet er dette foreslået med udgangspunkt i Landbrugsstyrelsens kort over HNV-arealer, som bruges til at prioritere ansøgninger til pleje af græs- og naturarealer. I dag differentieres støtten ikke efter arealernes HNV-værdi, idet den alene bruges til at afgøre, om arealer udenfor Natura 2000-områder kan opnå støtte eller ej.
• Kun lidt flere end hver femte landmand finder det interessant med et ekstra tilskud mod at blive målt i forhold til bestemte indikatorer for naturkvalitet, for eksempel tilstedeværelse af bestemte plantearter. Det er det, der i øjeblikket diskuteres meget, både i Danmark og på europæisk plan, som resultatbaserede eller effektbaserede ordninger.
• Endelig er det lidt færre end hver femte landmand, der finder et ekstra tilskud ved høj lokal tilslutning til ordningen interessant. Det har også tidligere været tilbudt landmændene, men er ikke en del af ordningen i dag.

Ingen snuptagsløsning  men mange muligheder

Landmændene peger i spørgeundersøgelsen både på, at plejen af enge og overdrev kan forbedres, og at de er interesserede i at være med til dette. Men de peger i mange retninger i forhold til, hvordan ændringer i støtteordningen til pleje af græs- og naturarealer kan understøtte en bedre pleje. Derfor er det ikke muligt at udpege én strømlinet ordning, der kan indeholde alle de forskellige muligheder, landmændene er interesserede i.

En fleksibel ordning med flere valgmuligheder vil bedst imødekomme landmændenes ønsker. Det kan eventuelt ske ved at tilbyde ekstra tilskud for en ekstra indsats oven på den eksisterende ordning – som der blev spurgt ind til i undersøgelsen. Uanset hvilke løsninger, der vælges, så er landmændene interesserede i mere dialog og information om plejen af enge og overdrev.

Læs mere:
Erling Andersen: Landmændenes syn på tilsagn om pleje af græs- og naturarealer / IGN Rapport, Maj 2022 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 04.02-55
Forfatter: Erling Andersen