Stigende havvand kræver langsigtet planlægning

Danmark er udfordret af det stigende havvand

Med global opvarmning følger stigninger i det globale havniveau. I Danmark er den forventede havniveaustigning omkring en halv meter frem mod år 2100. Der er tale om en medianværdi, og der er ret stor usikkerhed om tallene, så det kan også være, at stigningen bliver 2-3 gange højere. Hvis man kigger frem mod år 2300, er havniveauet omkring Danmark måske 4-5 meter højere end i dag. Længere ude i fremtiden kan det være 15 meter eller mere.

I Danmark bor omkring 200.000 personer i en ejendom, der er ligger mindre end 2 meter over havets overflade. Dertil kommer omkring 30.000 sommerhuse og et større antal erhvervsejendomme og kritisk infrastruktur. Mange af disse ejendomme er relativt nye og 60% af de samlede ejendomsværdier, der i dag er truet af oversvømmelser fra havet, er bygget inden for de seneste 60 år. Så vi har i vid udstrækning selv bygget os til problemerne.

Husk at skelne mellem erosion, stormflod og havvandsstigninger

Når det gælder kystbebyggelsers udfordringer fra havet er det vigtigt at skelne mellem erosion, stormflod og havniveaustigninger. De har forskellig karakter, forskellige tidsperspektiver og kalder på forskellige og eventuelt supplerende løsninger. For at belyse ekstremerne inddrager vi også tsunamier som en mulig kystudfordring. Se Tabel 1.

Erosion

Erosion er, når havet spiser af kysten. I et naturligt kystområde sker erosion ofte løbende (kronisk) under påvirkning af bølgeretning og strømforhold. Der er en nogenlunde forudsigelig erosionsrate år for år og med en rimelig grad af vished om de forventede konsekvenser. Der kan også ske akut erosion i forbindelse med kraftig storm. I en fremtid med flere ekstreme storme, mere nedbør og især højere havvandstand vil erosionen blive forøget.

Stormflod

Stormflod handler om midlertidige ekstreme højvandssituationer som følge af storm. Når havvandet ved kraftig vind presses ind mod kysten og ind i fjorde vil vandet stuve op. Danmark kan inddeles i tre stormflodszoner: Vestkysten, Kattegat og Østersøområdet. Vestkysten har konsekvent høje stormflodshøjder, Kattegat har lave stormflodshøjder, mens Østersøområdet har sjældne, men høje, stormflodsniveauer, der adskiller sig markant fra hverdagssituationen.

Når middelvandstanden i havet stiger, vil stormflodshøjden stige tilsvarende, idet stormfloden ’lægges ovenpå’ havniveaustigningen. Som eksempel vil en 1,6 m stormflod i dag, med en havvandsstigning på 50 cm, i udgangspunktet vise sig som en stormflod i kote 2,1 m i år 2100.

Tsunami

Tsunamier er ekstremt sjældne i Danmark. Skulle der indtræffe en massiv naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe, f.eks. i Nordsøen eller i Østersøområdet, kan det potentielt sende en ekstrem bølge mod de danske kyster. Vi vil i så fald kun have nogle få minutter eller timer til at forberede os på hændelsen. 80-90% af skaderne ved tsunami-katastrofen omkring Fukushima kunne have været undgået, hvis byudviklingen havde respekteret de naturgivne præmisser som topografi og fysisk kysteksponering. Et lignende studie er lavet for New York efter orkanen Sandy med samme resultat: 80-90% af skaderne kunne være undgået, hvis den fysiske planlægning havde taget udgangspunkt i naturgrundlaget.

Havniveaustigning

Havniveaustigning relaterer sig til gradvist stigende middelvandstand i havene over en periode på mange årtier og århundreder. Havvandstigningen forventes at være eksponentielt voksende og langvarig, med mindre der sker massiv reduktion i udledningen af drivhusgasser. Havniveaustigningerne vil også føre til stigende grundvand i de kystnære landområder, da havniveauet og det terrænnære grundvandsspejl vil følges ad.

Det stigende havvand vil også gradvist presse sig op i vandløb og lavtliggende enge, hvor saltvandet vil påvirke de eksisterende habitater på kort og lang sigt. Omkring 1/10 af Danmarks §3-beskyttede, lysåbne natur risikerer at blive permanent oversvømmet af havvand i år 2120. Strandengene er særligt udsatte, og det samlede strandengsareal kan risikere at blive halveret. Hvis man kigger på stormflod i kombination med havvandsstigninger risikerer op mod en tredjedel af Danmarks habitatnatur, §3-beskyttede søer og §3-beskyttede lysåbne natur, og cirka 20% af de ferske enge og moser, at blive oversvømmet af saltvand hvert 10. år i gennemsnit.

Tag udgangspunkt i de naturgivne forhold

Havniveaustigninger og deres påvirkning af kystområder er en katastrofe i slowmotion. Der er vigtig viden at hente i klimafremskrivningerne og i konsekvensanalyserne vedrørende de udfordringer, vi kigger ind i. Samtidig er der vigtig læring at hente i de katastrofeundersøgelser, der retrospektivt analyserer, hvad vi kunne (og måske burde) gøre anderledes, når det kommer til planlægningen og udviklingen af kystområder. Hvis vi følger erfaringerne fra Fukushima og New York, bør vi i højere grad forstå, at vores byer og bosætninger er en del af de landskaber, som de er vokset ud af og basere vores planlægning på de landskabelige grundvilkår. Vi skal også have for øje, at situationen vil udvikle sig dynamisk over længere tid. Der kan således være løsninger, der vil være relevante på kort- og mellemlang sigt, men som har en udløbsdato. Herefter vil andre løsninger være mere hensigtsmæssige. Heldigvis er der stadig tid at løbe på til at eksperimentere, lære af, udvikle og opskalere løsninger, der er ønskværdige på sigt. En foreløbig opfordring er at tænke langsigtet, skynde sig langsomt og tage udgangspunkt i de naturgivne forhold.

Kilder
Ebbensgaard, T., Frederiksen, L., Laustensen, K., Flindt, R.M. & Canal-Vergés, P. (2022): Havvandsstigningernes betydning for kystnaturen: Udviklingsprojekt om natur og klimaforandringer. COWI og SDU.
Uehara, M., Kuei-Hsien, L., Arai, Y. & Masakanee, M. (2022): Could the magnitude of the 3/11 disaster have been reduced by ecological planning? A retrospective multi-hazard risk assessment through map overlay. Landscape and Urban Planning, 227.

Læs mere
Ole Fryd og Gertrud Jørgensen: Byerne og det stigende havvand: Innovative planlægningstilgange / IGN Rapport / November 2019 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 04.02-56
Forfattere: Gertrud Jørgensen, Anna Aslaug Lund og Ole Fryd