Sædskifter som virkemiddel i den målrettede regulering af kvælstof

Regulering af kvælstof

I Danmark har myndighederne siden midten af 1980'erne og frem til i dag arbejdet med at reducere kvælstofudvaskningen. Det er sket gennem en række vandmiljøplaner (I, II og III) og implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv, som foreskriver, at alle vandforekomster skal opnå god økologisk tilstand. Dette betyder for eksempelvis, at udvaskningen af kvælstof skal reduceres med ca. 13.000 tons senest i 2027, hvilket svarer til en reduktion på cirka 25%.

Historisk set har reguleringen af landbrugets brug af kvælstof været håndteret som en såkaldt 'generel regulering'. Her har man eksempelvis fastsat ens regler for tilførsel af gødning til de forskellige afgrøder i hele landet. De seneste år har man i højere grad arbejdet med en mere målrettet indsats over for belastningen med kvælstof, hvor lokale forhold som sårbarhed og indsatsbehov i forhold til vandkvalitet tages i betragtning. Virkemidlerne i den målrettede regulering er eksempelvis tiltag på markerne i form af efterafgrøder eller kollektive virkemidler som anlæggelse af minivådområder. Men, der er brug for flere virkemidler for at nå de fastsatte mål, hvilket har ført til øget interesse for landmændenes valg af sædskifter.

Sædskiftet som muligt virkemiddel

Som landmand dyrker man sine afgrøder i et bestemt sædskifte, som er tilpasset den type bedrift man har, eksempelvis behov for foder til husdyr eller krav til afgrødefølger i forhold til skadedyr og sygdomme. Sædskiftet er typisk 5-6-årigt og består af en afgrødesammensætning og en rækkefølge for, hvornår en bestemt afgrøde dyrkes på en bestemt mark.

Empiriske modeller til beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen viser, at kvælstofudvaskningen er meget forskellig afhængig af eksempelvis afgrøde og jordbundstype. Det betyder også, at man ved at inddrage kendskab til udvaskningen fra de enkelte marker i planlægningen af sædskiftet potentielt ville kunne reducere udvaskningen ved at placere sædskifterne anderledes.

Undersøgelse i Vester Hjerk-området

Vester Hjerk-området ligger på det vestlige Salling og har sit eget lokale vandværk – Vester Hjerk Vandværk. I indvindingsområdet for drikkevandet indgår markerne i almindelig landbrugsdrift, også på de arealer, som er mest sårbare. Vandværket har flere gange haft problemer med højt indhold af nitrat i drikkevandet. Vi har derfor stillet spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi flytter de mest belastende sædskifter væk fra de sårbare områder og erstatter dem med de mindst belastende sædskifter?

For at svare på det har vi sammenlignet udvaskningen af kvælstof fra markerne i:

1. En beregning af kvælstofudvaskningen fra de sædskifter, der har været i undersøgelsesområdet for 2015-2020
2. En beregning af kvælstofudvaskningen for et scenarie, hvor vi i perioden 2015-2020 har fordelt de samme sædskifter med de mindst belastende på de sårbare områder og de mest belastende på de robuste arealer.

Modelberegningerne blev lavet i et GIS-baseret landskabsværktøj, der anvender den empiriske model Nles5 til beregning af udvaskningen fra rodzonen fra de forskellige sædskifter på baggrund af jordbund, klima, efterafgrøder m.m. I ’flytte-øvelsen’ var der tre regler: Sædskifterne må kun flyttes inden for samme bedrift, samlet set skal den enkelte bedrift have et uændret areal med de forskellige sædskifter og kun sædskifter med arealer i omdrift indgår.

Resultater – Udvaskningen kan reduceres markant

I alt ændrede vi sædskiftet i perioden 2015-2020 hos 8 landmænd med marker i de sårbare områder. Sædskiftet blev ændret på i alt 42 marker med et samlet areal på 200 ha. Hos den mindst berørte landmand ændrede vi sædskiftet på 3 marker, mens vi hos den mest berørte landmand ændrede sædskiftet på 10 marker.

I figuren nedenfor vises ændringen på markniveau ved at flytte rundt på sædskifterne på markerne. Inden for de sårbare områder, markeret med blå skravering på figuren, er den samlede udvaskning af kvælstof fra rodzonen faldet med 3,2 tons om året, svarende til en reduktion på 27%. Per hektar er udvaskningen således reduceret fra 59 til 44 kg kvælstof om året.

Sædskifte som virkemiddel?

Den lille ’flytte-øvelse’ med sædskifterne i området, hvor Vester Hjerk vandværk henter sit drikkevand, viser at belastningen fra landbruget reduceres markant ved en smartere fordeling af sædskifterne på de enkelte marker. Dette kan gøres uden at ændre den enkelte bedrifts samlede fordeling af afgrøde.

Landmændene i området er generelt positive overfor at være med til at reducere kvælstofbelastningen, og kunne som udgangspunkt også være med på at fordele sædskifterne anderledes på deres bedrifter. Der skal dog tages højde for, at det er nemmere at ændre fordelingen af sædskifterne for planteavlere and for bedrifter med husdyr, markernes afstand til gården, jordens egnethed til de forskellige afgrøder og andre forhold, som ikke er inddraget i øvelsen.

Der hvor den store udfordring er for en bedre lokal fordeling af sædskifterne, eksempelvis i forhold til belastningen af drikkevandet, er, at vi får forbedret vores viden om præcist, hvor de sårbare og de robuste arealer er. Det er også her den største udfordring er i forhold til at anvende sædskifterne som et virkemiddel i den målrettede regulering af udvaskningen af kvælstof.

Kilder:
Christensen, A. A., Andersen, P. S., Piil, K., Andersen, E., Vejre, H., & Graversgaard, M. (2019): Pursuing implementation solutions for targeted nitrogen management in agriculture: A novel approach to synthesize knowledge and facilitate sustainable decision making based on collaborative landscape modelling. Journal of Environmental Management, 246, 679-686.
Miljøstyrelsen (2021): Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027.

Videnblad nr.: 04.02-58
Forfattere: Erling Andersen, Peter Stubkjær Andersen og Andreas Aagaard Christensen