Det multifunktionelle jordbrug

Figur 1. Fire udvalgte funktioner i dansk jordbrug.

I forhold til en vurdering af jordbrugets multifunktionalitet – forstået som balancen mellem de fire ovennævnte funktioner – viser undersøgelsen, at mellemstore ejendomme i arealklassen 50-100 ha er mest multifunktionelle.

Multifunktionalitet har de seneste godt 20 år været brugt som et kernebegreb i relation til forvaltningen af jordbrugslandskaber. I EU’s landbrugspolitik er begrebet blevet brugt til at beskrive fremtidens jordbrug. I korte træk dækker det multifunktionelle jordbrug en situation, hvor jordbruget har fokus på funktioner, såsom levested for mennesker, levested for dyr og planter og oplevelser for beboere og besøgende – udover for den traditionelle ensidige fokus på produktion af fødevarer og foder til mennesker og dyr.

I dansk sammenhæng har nyere undersøgelser (fx MULTILAND 2008 -2011) påvist, at jordbruget bliver mere og mere multifunktionelt. Fra politisk side og fra jordbrugserhvervet er fokus således ikke kun på klassisk jordbrugsproduktion, men også på levering af ydelser og produkter relateret til andre funktioner.

Baggrund

Ønsket om at styrke jordbrugets multifunktionalitet er tæt knyttet til et overordnet mål om at opnå et bæredygtigt jordbrug. Dette indbefatter, at der i jordbruget er en balance mellem de økonomiske aktiviteter, de sociale aktiviteter, og den økologiske tilstand. I de seneste år er der blevet peget på et behov for af styrke de sociale og økologiske funktioner i jordbruget, hvis bæredygtighed skal opnås. Bæredygtighedstankegangen foreskriver en balance mellem jordbrugslandskabets funktioner, og hvilket kan indebære en relativ svækkelse af jordbrugets økonomiske funktioner.

Konkret kan det politiske ønske om at styrke jordbrugets multifunktionalitet findes i de ændringer, der er foretaget i en række politiske virkemidler. Eksempelvis har ændringerne i EU’s fælles landbrugspolitik over det seneste tiår medført, at flere midler er flyttet til de såkaldte Søjle 2-virkemidler (se figur 2), som fokuserer på landdistriktsudvikling, innovation og natur- og miljøforhold. Ligeledes er kravene om krydsover-ensstemmelse (mellem overholdelse af miljøkrav og udbetaling af Søjle 1-støtte) et udtryk for en styrkelse af miljømæssige aspekter i landbruget. Samlet set er ønsket om et styrket, multifunktionelt jordbrug et af de væsentligste midler til at opnå en bæredygtig udvikling inden for landbrugsområdet i EU, og dermed også i Danmark.

Udfordringer

Et kig på udviklingen i jordbrugspolitikken giver en indikation af, at dansk og europæisk jordbrug udvikler sig i en multifunktionel retning. En af udfordringerne består dog i at måle den konkrete udvikling. Altså i at finde en metode, der kan anvendes til at vurdere om de individuelle funktioner, som findes i det multifunktionelle jordbrug, er blevet styrket eller svækket gennem tiden. Desuden er det relevant, at kunne vurdere hvorledes de tilsammen har udviklet sig, for at kunne vurdere balancen mellem funktionerne, som et udtryk for jordbrugets multifunktionalitet. Sådanne metoder er under fortsat udvikling inden for forskellige forskningsområder:

Inden for det miljøøkonomiske område, er der over en længere årrække blevet udviklet metoder til at værdisætte miljøgoder (positive/negative påvirkninger). Inden for området Ecosystem Services er både miljøøkonomiske metoder med monetær værdisætning og alternative metoder – eksempelvis med opgørelse i produceret energi (J/ha) – blevet brugt til at vurdere styrken af forskellige services eller ydelser, som samfundet får fra økosystemerne. Det er dog vanskeligt at vurdere alle ydelser ved hjælp af disse metoder.

Muligheder

I en dansk kontekst har vi i Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet i 2013 udviklet en ny metode til at vurdere og sammenligne et udvalg af jordbrugslandskabets funktioner: produktion, bosætning, habitat og rekreation. Metoden er udviklet med baggrund i data fra en interviewundersøgelse om danske landbrug i og omkring Saltum, Bjerringbro og Sønder Omme i 2008. Interviewdata er koblet med ekspertvurderinger af, hvilke aktiviteter på landbrugsejendommen, som kan siges at bidrage til de fire udvalgte funktioner. Resultaterne for multifunktionalitet i denne metode er en række "scores" for de fire funktioner, som angiver styrken af dem. Dermed fås et udtryk for ejendommens fokus i forhold til de fire udvalgte funktioner, og egner sig til at lave en samlet vurdering af ejendommens multifunktionalitet.

Resultater

De samlede resultater for undersøgelsesområderne viser for de enkelte funktioner at produktionsfunktionen er svækket, bosætningsfunktionen er styrket, og såvel habitat- som rekreationsfunktionen er uændret over en tiårig periode fra slutningen af 1990erne til 2008. En yderligere analyse viser dog store forskelle mellem de enkelte ejendomme afhængig af størrelse og ejerforhold. Generelt har store, fuldtidsejendomme styrket produktionsfunktionen på bekostning af de øvrige funktioner, hvorimod mindre hobbybrug i stigende grad har fokus på bosætningsfunktionen. I forhold til vurderingen af multifunktionalitet – forstået som balance mellem de fire udvalgte funktioner – så viser undersøgelsen, at mellemstore ejendomme (50-100 ha) har den største multifunktionalitet.

Perspektiver

Resultaterne giver anledning til en yderligere diskussion af, hvorledes ønsket om styrket multifunktionalitet i jordbruget konkret skal udmøntes, herunder særskilt hvilken skala i landbruget er relevant for at udfolde dette ønske: ¹⁾På ejendomsniveau, hvor hver enkelt ejendom i det større jordbrugslandskab sigter efter at opnå balance mellem de fire funktioner. Eller ²⁾på landskabsniveau, hvor hver ejendom kan tillades et strengt ensidigt funktionelt fokus, men hvor en samlet landskabsvurdering alligevel viser at landskabet som helhed er multifunktionelt. Denne diskussion giver input til en bredere diskussion om hhv. det integrerede og det segregerede jordbrugslandskab, hvilket også er fremført som et centralt tema i det nyligt afsluttede arbejde med Natur- og Landbrugskommissionen.　

Kilder:
Andersen, P.S. (2013). Temporal and spatial quantification of farm and landscape functions. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.
European Commission (2012). The Common Agricultural Policy: A partnership between Europe and Farmers. Publication Office of the European Union. 16s.
Natur- og Landbrugskommissionen (2013). Natur og Landbrug
– en ny start. Natur- og Landbrugskommissionens Sekretariat. April 2013.
Primdahl, J., Vesterager, J.P., Kristensen, L.S., Vejre, H., Andersen, P.S. (2010). Den multifunktionelle udvikling af landskabet fortsætter. Jord og Viden 155, 3, s. 4-6.

Videnblad nr.: 04.02-41
Forfatter: Peter Stubkjær