Dato: 02-03-2012 | Videnblad nr. 04.02-38 Emne: Planlægning og forvaltning

Social Farming - Green Care

En ny bro mellem by og land - erfaringer fra Europa

Utraditionelle landbrugsformer, der også varetager rekreative og sociale opgaver, kan medvirke til at opbløde grænsen mellem land og by. Samtidig kan de nye former for landbrug forbedre den økonomiske bæredygtighed på bedrifter, som er lokaliseret i bynære områder.

Nogle enkelte social farms som fx Saxenhøj ved Saxkøbing og Grantoftegård i Ballerup har fungeret i mere end 20 år, men udviklingen går i retning af stadig større interesse for denne type landbrug, og inden for for de seneste 10-15 år er der kommet nye til som fx Fuglebjerggård ved Helsinge og Elisabethminde ved Maribo. Foto: Ole Hjorth Caspersen.

Nogle enkelte social farms som fx Saxenhøj ved Saxkøbing og Grantoftegård i Ballerup har fungeret i mere end 20 år, men udviklingen går i retning af stadig større interesse for denne type landbrug, og inden for for de seneste 10-15 år er der kommet nye til som fx Fuglebjerggård ved Helsinge og Elisabethminde ved Maribo. Foto: Ole Hjorth Caspersen.

Landbrugets udvikling har det samme forløb i det meste af Europa og præges af intensivering, stigende specialisering og ikke mindst ses en bemærkelsesværdig og stigende afkobling mellem land og by.

Landbruget orienterer sig især mod det globale marked. De nærliggende bymiljøer er ikke interessante og kan i værste fald gøre den enkelte bedrifts fortsatte udvikling vanskelig på grund af høje jordpriser, klager fra naboer over lugt og støj m.m. Byboerne oplever den stigende afkobling mellem by og land som en barriere. Det bliver vanskeligere at komme ud og opleve landskabet og naturen, når markvejene forsvinder, og markerne bliver større.

Dette Videnblad beskriver en relativt ny landbrugsform kaldet Social Farming eller Green Care, som kan medvirke til at nedbryde denne barriere og derved skabe en ny bro mellem land og by. Videnbladet vil med baggrund i erfaringer fra en række lande i Europa illustrere, hvordan denne type landbrug er specielt værdifuld i de bynære landbrugsområder.

Hvad er social farming?

Betegnelsen social farming udgør en paraplybetegnelse for landbrug, der betegner sig som green social units, inclusive farms, therapeutic green units eller care farms. Det er landbrugstyper, hvis udvikling går tilbage til 1960erne, men området begyndte for alvor at udvikle sig i 1980- og 1990erne. Alene i Holland sås en stigning fra 75 social farms i 1998 til 720 i 2006.

Fælles for social farms er, at der er tale om multifunktionelle landbrug, der typisk har en økologisk produktion rettet mod det lokale marked. Men derudover varetager denne type bedrifter samtidig en række forskellige sociale opgaver, som herhjemme normalt varetages af kommunale eller statslige virksomheder.

Social farms er med til at skabe kontakt mellem land og by. Grantoftegård i Ballerup har mange besøgende ved åbne arrangementer. Foto: Ole Hjorth Caspersen.

Social farms er med til at skabe kontakt mellem land og by. Grantoftegård i Ballerup har mange besøgende ved åbne arrangementer. Foto: Ole Hjorth Caspersen.

Ofte, men ikke altid, er der tale om mindre bedrifter, der er i stand til at aktivere og håndtere personer med specielle behov. Det kan fx være hårdt stressramte personer, som atter skal tilbage på arbejdsmarkedet. Eller det kan være meningsfuld aktivering af lettere mentalt handikappede, som får øget livskvalitet igennem at bidrage til produktionen. I andre tilfælde er fokus på indslusning af kriminelle eller tidligere narkomaner. Endelig kan disse landbrug have funktion som børnehave eller skole.

Derudover tilbyder gårdene ofte grønne funktioner til benyttelse for byboere. Det kan være i form af lokale grøntsags- og kødudsalg samt i form af stier og rekreative områder. Det er kombinationen af disse udbud, der bidrager til at denne type landbrug kan medvirke til at bygge bro mellem by- og landbrugsområder.

Bedriftfunktioner

På den sociale virksomhed Saxen-høj produceres årligt et stort antal tomater til det lokale marked. Foto: Inger Grønkjær Ulrich.

På den sociale virksomhed Saxen-høj produceres årligt et stort antal tomater til det lokale marked. Foto: Inger Grønkjær Ulrich.

Bedrifterne fokuserer typisk på produktion af økologiske produkter af høj kvalitet. Derved bliver gårdene interessante for en stadig større del af befolkningen i byerne, for her oplever man i disse år en stigende interesse for økologiske produkter.  

I nogle lande ses et tæt samarbejde mellem nærliggende gårde omkring et fælles salg, andre steder abonnerer kunder på produkterne fra gården og bidrager måske også i mindre grad selv i produktionen.

Der er en stor variation i, hvordan bedrifterne varetager de sociale funktioner. Nogle steder bor klienterne på gården, andre steder melder de ind dagligt, og ofte er der tilknyttet en eller flere terapeuter til gården.

Økonomi

For den enkelte bedrift bevirker den sociale funktion en forbedring af bedriftens økonomi.

I Holland kan den store vækst i denne type bedrifter delvist forklares med, at den Hollandske stat indførte specielle støtteordninger for denne type bedrifter. Ofte modtager bedriften bidrag fra stat og kommune for at varetage de sociale funktioner. Den sociale funktion er med andre ord medvirkende til at gøre den enkelte bedrift økonomisk bæredygtig.

Social farming i Danmark

I Danmark findes endnu kun nogle få bedrifter, der kombinerer landbrugsdriften med sociale funktioner. De betegnes som socioøkonomiske virksomheder.

Nogle enkelte som fx Saxenhøj ved Saxkøbing og Grantoftegård i Ballerup har fungeret i mere end 20 år, men udviklingen går i retning af stadig større interesse for denne type landbrug, og inden for de seneste 10-15 år er der kommet nye til som fx Fuglebjerggård ved Helsinge i Gribskov Kommune og Elisabethminde ved Maribo. 

Litteratur:
Di lacovo, F. and O’ Connor, D. (eds.), 2009, Supporting Policies for Social Farming in Europe, Arsia, Firenze, Italy (http://sofar.unipi.it)



Videnblad nr.: 04.02-38
Forfatter: Ole Hjorth Caspersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt