Dato: 09-08-2019 | Videnblad nr. 04.02-49 Emne: Planlægning og forvaltning

Behov for differentieret tilgang til kystbeskyttelsen

Følgerne af klimaforandringer sætter øget fokus på kystbeskyttelsen i Danmark. Et udviklingsprojekt i regi af innovationsnetværket Vand i Byer har derfor undersøgt beskyttelsesmetoder før og nu med kritiske briller. Resultaterne peger bl.a. på, at vi som samfund kan høste gevinster ved at tilstræbe helhedsorienterede løsninger, fordi kystbeskyttelse er mere end en teknisk disciplin.

Figur 1. Kortlægning af kystområder med høj privat ejendomsværdi (rød), middel ejendomsværdi og blandede ejerforhold (gul) og relativt lav ejendomsværdi men høj naturværdi (grøn). Kortlægningen kan danne grundlag for en mere differentieret kystbeskyttelse. Kort: ©Eva Sara Rasmussen og SFDE

Klimaforandringer påvirker kysterne

Massive stormflodshændelser, kyst­erosion og globale havspejlsstigninger sætter øget fokus på kystbeskyttelsen i Danmark. Et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem IGN, DTU Miljø, Region Hovedstaden og Gottlieb Paludan Architects har gennemgået kystbeskyttelsesteknologier i Danmark og udlandet i histo­risk lys og stillet forslag om en differentieret tilgang til kystbeskyttelsen.

Hård kystbeskyttelse mest almindeligt

Undersøgelse af 32 danske eksempler viser, at hård kystbeskyttelse i form af diger, sluser, høfder og skræntfodssikringer med f.eks. kampesten er den dominerende metode til at afbøde konsekvenserne af havets rasen. De hårde kystbeskyttelsesløsninger udgør 75 % af de gennemgåede projekter.

Anlæggene har først og fremmest haft fokus på at beskytte mennesker og menneskeskabte værdier. Sekundært har anlæggene skabt grundlag for merværdier i form af mere indvundet landbrugsareal (f.eks. på Lolland) eller flere kystnære byggegrunde (f.eks. langs Køge Bugt). De nyere eksempler har generelt større fokus på de mere direkte og lokale merværdier, f.eks. koblingen til rekreation og etableringen af attraktive byrum, som det bl.a. ses i Lemvig.

I international sammenhæng har de mest avancerede projekter et ønske om at fremme naturhensyn og acceptere kystlandskabernes dynamiske forandring. Det kan medføre en gradvis tilpasning af arealanvendelsen i udsatte kystområder eller måske ligefrem en udfasning af bebyggelser langs kysten.

Aktuelle kystprojekter viser potentialerne

Fire danske kystprojekter blev analyseret mere indgående ud fra fem evalueringskriterier: 1) teknisk sikkerhed, 2) økonomi, 3) miljøpåvirkning, 4) innovationshøjde og 5) respekten for kystlandskabets naturværdier og kulturhistoriske værdi. De fire projekter er Gyldensteen Strand ved Bogense, Køge Bugt Strandpark, Nordkystens Fremtid i Nordsjælland og et skitseforslag til højvandsbeskyttelse af Vejle.

De fire eksempler afspejler tætte byområder såvel som det åbne land og opererer på både lokalt og regionalt niveau. Samlet set anviser de relevante retninger og potentialer for kystudviklingen i Danmark. Projekterne viser, at kystbeskyttelse er mere end en teknisk disciplin. Vi kan som samfund høste gevinster ved at tilstræbe helhedsorienterede løsninger med fokus på innovation og samarbejde i udviklingen af bæredygtig kystbeskyttelse.

Kortlægning og kategorisering som redskab

En national kortlægning anbefales som redskab til at vurdere og kategorisere kysterne ud fra deres økonomiske, sociale og teknologiske kapacitet og kompleksitet. Deltagerne i projektet foreslår en opdeling i tre typologier:

  • Kystområder domineret af private ejerforhold, høje ejendomsværdier og lav grad af teknisk kompleksitet, hvilket har resulteret i mange små kystbeskyttelsesprojekter som det f.eks. ses langs Strandvejen nord for København.
  • Kystområder med en blanding af offentlig og privat ejerskab og relativt høje ejendomsværdier, blandet med en middel kompleksitetsgrad, hvilket typisk fører til enkeltprojekter på kommunalt niveau, som det f.eks. ses i Køge.
  • Kystområder med en blanding af offentlig og privat ejerskab og forholdsvis lave ejendomsværdier, der resulterer i få eller ingen realiserede projekter uanset graden af teknisk kompleksitet, som det f.eks. ses langs store dele af den jyske vestkyst.

Behov for differentieret kystudvikling

En sådan national kortlægning vil kunne bruges til at fremhæve forskelle og ligheder på nationalt plan. Kortlægningen vil desuden kunne sætte rammerne for de tekniske og organisatoriske løsninger, der er relevante i det enkelte område.

Samtidig kan kortlægning og koordinering bidrage til at sikre de væsentlige naturværdier – med en ydmyg anerkendelse af, at den sammenhængende danske kystlinje er ’Danmarks Mount Everest’ (Rikke Juul Gram i Politiken 29.12.2014). Det kan også støtte udviklingen af smukke kyster under hensyntagen til de historiske træk i den nordiske kystkultur.

Syv spørgsmål til debat

Som oplæg til debat stiller deltagerne i projektet syv spørgsmål til udviklingen af de danske kyster i lyset af klimaforandringer med stigende havvand og øget stormflodsrisiko.

  • Skal vi fortsætte med hård kystbeskyttelse? Herunder, hvilke kystlandskaber ønsker vi at udvikle eller afvikle over tid, og hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt ud fra et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtighedsperspektiv? (Hvorfor) skal vi pr. automatik altid ty til diger, stensætninger og højvandsmure?
  • Skal vi fortsætte med hyldevareløsninger? Herunder, hvad er den rigtige løsning til det pågældende sted, og i hvilken grad afspejler løsningen den lokale økonomi og de stedbundne potentialer? (Hvorfor) tyr vi pr. automatik til diger frem for at udforske potentialerne?
  • Skal vi have flere fagligheder på banen? Herunder, hvordan kan arkitekter og økonomer supplere ingeniørerne, kystmorfologerne, biologerne og planlæggerne for at nuancere beslutningsgrundlaget for helhedsorienteret kystudvikling?
  • Hvordan udvikler vi de gode løsninger? Der er stor forskel på København og Lønstrup, Vejle og Rømø, så der findes nok ikke en standardløsning, der passer alle steder – hverken teknologisk eller ift. finansiering og ansvarsfordeling. Men partnerskaber som innovationsnetværket Vand i Byer og videndelingsplatforme som www.klimatilpasning.dk kan være med til at skabe innovation på tværs af lokaliteter og geografiske skalaniveauer.
  • Hvordan vælger vi den rigtige løsning? Der er nok sjældent én enkelt ’rigtig’ løsning til et givent sted. En analyse ud fra fem kriterier (teknisk sikkerhed, økonomi, natur/miljø, innovationspotentiale, kystlandskabets bevarelse) kan være med til at understøtte beslutninger ved at sammenligne alternative udviklingsscenarier og vurdere konsekvenserne.
  • Hvornår vælger vi den gode løsning? Herunder, er klimatilpasning en enkeltstående event, hvor borgmesteren klipper snoren over og forsikrer os om, at ’nu er vi klimasikrede’. Eller er det en løbende proces, hvor vi har mulighed for gradvist at eksperimentere og blive klogere.
  • Er der behov for en kollektiv holdningsændring? Forestillingen om, at vi som samfund bogstaveligt talt kan ’sikre kysten’, afspejler en overbevisning om, at vi mennesker kan blive ved med at tæmme naturen, lige meget, hvor massive klimaforandringerne viser sig at være. Det at lade stå til og ikke altid bare ’bygge sig ud af det’, går imod en iboende menneskelig stræben. Men måske bør vi tage diskussionen, om kystsikring altid er den rigtige løsning, eller om f.eks. udfasning af bebyggelser i udsatte områder er en bedre løsning på den lange bane.


Kilder:
M. Faragò, E.S. Rasmussen, O. Fryd, E.R. Nielsen, K.V., Kleffel & K. Arnbjerg-Nielsen (2018): Coastal protection technologies in a Danish context. Vand i Byer, Taastrup.
M. Faragò, E.S. Rasmussen, O. Fryd, E.R. Nielsen, K.V., Kleffel & K. Arnbjerg-Nielsen (2019): Teknologier til kystsikring i dansk kontekst: PIXI-rapport. Vand i Byer, Taastrup.
R.J. Gram (2014): Det smukkeste vandland er Vesterhavet. Dagbladet Politiken, 29. december 2014.


Videnblad nr.: 04.02-49
Forfatter: Ole Fryd

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt