Skovrejsning - regler og tilskud

Naturstyrelsens kontrol af 7 år gammel skovrejsning.

Kommuneplanens udpegninger af skovrejsningsområder har betydning for muligheden for at rejse skov samt at få tilskud til skovrejsningen. I kommuneplanens områder, hvor skovrejsning er uønsket, er skovtilplantning direkte forbudt. Kommuneplanen har derfor sammen med naturbeskyttelseslovens regler stor betydning for, om en planlagt skovrejsning kan blive en realitet. Uanset hvor og hvordan man vil rejse skov, skal skovrejsningen anmeldes til kommunen og screenes for VVM-pligt.

Planlægning for skovrejsning

Kommunerne udpeger skovrejsningsområder og områder, hvor skov­rejsning er uønsket. Det sker i kommuneplanen og følger af planlovens § 11a nr. 11. Skovrejsningsområderne er udpeget, hvor kommunen på baggrund af landskabelige, rekreative eller naturmæssige overvejelser gerne ser skovrejsning. Skovrejsning bruges også som et element i planlægningen for beskyttelsen af grundvandet.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, udpeges hvor skovrejsning vil være i konflikt med andre interesser – navnlig landskabelige interesser. Borgere og organisationer har via kommuneplanprocessen dermed indflydelse på, hvor der udbetales tilskud til skovrejsning, og hvor kommende generationer kan få deres naturoplevelser.

Anmeldelse af skovrejsning efter driftslovens regler

Langt de fleste landbrugs- og naturarealer er underlagt rydningspligt i henhold til driftslovens § 5. På disse arealer skal etablering af skov anmeldes, jf. driftslovens § 5 stk. 3. Anmeldelsen skal ske til kommunen.

Der er ingen legal definition af skov og skovrejsning, men efter NaturErhvervstyrelsens vejledning betragtes en bevoksning som skov, når den er bevokset med træer, der danner, eller indenfor et rimeligt tidsrum vil danne, et sluttet kronedække af højstammede træer. Som hovedregel skal arealet minimum være 0,5 hektar med en bredde på mere end 20 meter. Skoven behøver ikke at være dyrket traditionelt for at være omfattet af definitionen – større vildtremiser og selvsåede bevoksninger kan også omfattes af skovbegrebet. Beplantninger med juletræer samt beplantninger med flerårige energiafgrøder anses dog ikke som skov i driftslovens forstand.

Vurderer kommunen på baggrund af en anmeldelse, at skovrejsningen vil stride mod reglerne i driftsloven eller mod bestemmelser efter anden lovgivning, skal kommunen gøre anmelderen opmærksom herpå. Kommunen har, efter jordressourcebekendtgørelsens § 8, fire uger til at vurdere, om skovrejsningen kan ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Hvis anmelder ikke har modtaget svar fra kommunen efter 4 uger, kan skovrejsning efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2 ske umiddelbart herefter. Her tager jordressourcebekendtgørelsen dog ikke højde for, at skovrejsningen først lovligt kan igangsættes, når der er truffet en afgørelse efter VVM-reglerne.

Anmeldelse af skovrejsning efter VVM-reglerne

Etablering af skov er en af de projekttyper, der skal screenes for VVM-pligt jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 2, nr. 1d. Der er derfor anmeldepligt for skovrejsning efter VVM-bekendtgørelsens § 2. Skovrejsningen må ikke påbegyndes, før kommunen enten har truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt, eller har meddelt en VVM-tilladelse på baggrund af et kommuneplantillæg efter planlovens § 11g.

Kommunen kan i forbindelse med VVM-tilladelsen stille de vilkår til skovrejsningen, der er nødvendige eller hensigtsmæssige for at fjerne eller reducere eventuelle negative naturmæssige eller landskabelige påvirkninger ved skovrejsningen.

Anmeldelse af skovrejsning efter Natura 2000-reglerne

I en række tilfælde skal skovrejsning og anden træplantning også anmeldes efter naturbeskyttelseslovens § 19b. Det gælder for tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder og tilplantning af enhver art i klitter eller på heder, enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3, men er beliggende i habitat- eller fuglebeskyttelsesområder.

Anmeldelsen giver kommunen mulighed for at vurdere, om der skal indgås en aftale med ejeren af arealet om en særlig drift m.v. efter naturbeskyttelseslovens Natura 2000-regler.

Forbud mod skovrejsning

I de områder, hvor skovrejsning ifølge kommuneplanen er uønsket, er det efter jordressourcebekendtgørelsens § 9 ikke tilladt at etablere skov. Forbuddet efter § 9 omfatter ikke etablering af bevoksninger ved selvsåning og det man kunne kalde naturlig tilgroning. Etablering af skov ved selvsåning er også omfattet af anmeldelseskravet i både jordressource- og VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen fritager i dette tilfælde arealet for driftslovens regler om rydningspligt.

Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det, efter bekendtgørelsens § 9, stk. 2 give dispensation til skovrejsning i områder, hvor skov­rejsning er uønsket.

Naturbeskyttelseslovens begrænsninger for skovrejsning

En række generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven forhindrer, at der kan rejses skov på et areal. Det gælder naturbeskyttelseslovens § 3, der beskytter en række naturtyper som heder, enge og overdrev mod tilstandsændringer og naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer i § 8 om klitter, § 15 om kyststrækninger, § 16 om søer og åer, samt § 18 om fortidsminder.

Forbuddene forhindrer dog ikke etablering af bevoksninger ved selvsåning, hvilket betyder, at der udover driftslovens rydningspligt ikke er pligt til at forhindre den naturlige tilgroning, der er almindelig på lysåbne naturtyper. Naturstyrelsen kan efter naturbeskyttelseslovens § 65 dispensere fra bestemmelserne i § 8 og § 15, mens kommunen kan dispensere fra §§ 3, 16 og 18, men praksis er restriktiv.

Fredninger efter naturbeskyttelsesloven kan også forhindre, at der etableres skov på et areal. Mange udsigts- og landskabsfredninger vil indeholde et direkte forbud mod etableringen af skov eller anden beplantning. Ønskes der alligevel etableret skov på et fredet areal, kan der ifølge naturbeskyttelseslovens § 50 stk. 1 søges en dispensation ved det regionale fredningsnævn.

Tilskud til privat skovrejsning

Tilskudsordningen til privat skovrejsning ydes i henhold til skovloven og skovrejsningsbekendtgørelsen. Tilskuddet gives til private, der ønsker at etablere skov på landbrugsjord i kommuneplanens skovrejsningsområder. På Naturstyrelsens hjemmeside er det muligt at se, hvilke tilskudsordninger der aktuelt er til privat skovrejsning.

Tilskudsordningen finansierer p.t. følgende elementer:

• Jordbundsundersøgelse
• Anlæg og pleje af bevoksninger
• Tillæg for anlæg uden brug af pesticider
• Tillæg for anlæg med skånsom jordbearbejdning
• Opsætning af hegn mod vildtet
• Udarbejdelse af skovkort og fastsættelse af areal.

På Naturstyrelsens hjemmeside er det muligt at læse mere om tilskudssatserne og betingelserne for at opnå tilskud.