Nye skove kan gøres attraktive for friluftsliv fra starten
Ingen grund til at vente
Det er en udbredt opfattelse, at skovrejsningsområder først bliver attraktive for friluftsliv, når de er vokset til. Mange af de nye skove, der er etableret i de seneste 30 år, er ligefrem anlagt ud fra en tanke om, at det rekreative lag med stier, opholdssteder og friluftsfaciliteter først skal tilføjes, når de fremtræder som ’rigtig’ skov.
Inspirationskataloget fra IGN gør op med den tanke og beskriver, hvordan skove i voksealderen er meget formbare og spændende at arbejde med. De nye skove er så at sige et ’kreativt vindue’, hvor selve skovlandskabet i vid udstrækning kan formes. De udgør en rummelig, foranderlig og innovativ ramme. Med den rette planlægning og pleje kan de nye skove være udgangspunkt for en bred vifte af friluftsaktiviteter, lige fra de helt stille naturoplevelser til aktiviteter med fart på.
Kan indgå i alle faser
Fokus på friluftsliv kan indgå lige fra det tidspunkt, hvor skoven blot er en idé, der er markeret som et skraveret område i en kommuneplan, til den er vokset til og blevet til en ung skov. Derfor henvender kataloget sig både til dem, der skal planlægge en ny skovrejsning, dem, der står over for at skulle etablere den nye skov og til dem, der forvalter en eksisterende ung skov, der er 5, 10 eller måske 20 år gammel.
Kataloget er udarbejdet af IGN i samarbejde med Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden, som også har initieret og finansieret arbejdet.
Praktiske eksempler og idéer
Kataloget præsenterer en lang række praktiske eksempler på, hvordan man i alle faser løbende kan tilføje variation, karakter, identitet og overraskelser inden for rammerne af den overordnede planlægning og i samarbejde med brugere og interessenter.
Som noget af det allerførste kan man overveje, hvilken type skov man arbejder med, og hvordan den forholder sig til områdets behov og øvrige skove. Aarhus Kommune arbejder f.eks. med en typologi for bynære skove, der bruges som strategisk planlægnings- og forvaltningsredskab. Den omfatter fem skovtyper og dominerende brugsmønstre:
- Store bynære skov-og naturområder (> 100 ha)
- Bydelsskove (10-100 ha)
- Nabolagsskove (1-10 ha)
- Særlige skove (eksempelvis stilleskove)
- Øvrige skove (i byens opland, ofte private)
Variation er et nøglebegreb
Variation er et nøglebegreb i arbejdet med de nye skove. I katalogets eksempler spænder det fra en overordnet planlægningstilgang til landskabelig og biologisk variation. Variation er derfor et gennemgående tema, også i de eksempler, der handler om stisystemer i de nye skove.
I True Skov ved Aarhus er kommunen f.eks. ved at anlægge forskellige stisystemer til forskellige typer friluftsaktiviteter i samarbejde med borgere og andre interessenter. På den måde kan både ’de langsomme’ og ’de hurtige’ færdes i skoven uden at forstyrre hinanden. Samtidig er der sørget for, at stierne leder gennem varierede oplevelser ift. terræn, udsyn, beplantninger, opholdssteder mv.
Stierne skaber adgangen
Stisystemerne er forudsætningen for oplevelser i skoven, fordi de skaber adgang. Mange oplever, at de har været ’i skoven’, når to tredjedele af stierne forløber under træers konetag og mellem spredte træer, og en tredjedel løber ud på, ned til og på åbne områder. Det kan være en tommelfingerregel at støtte sig til, når man planlægger stier i de nye skove.
Vand har særlig tiltrækningskraft
Vand er et af de enkleste, mest værdsatte, billigste, mest dynamiske og hurtigst virkende midler til at skabe landskabelig variation, øge biodiversiteten lokalt og dermed også bane vejen for naturoplevelser. I Ishøj har en såkaldt ’klimasø’ været et tillokkende stykke natur for mange af områdets beboere. Søen har bevirket, at mange har besøgt den omgivende nye skov fra dag ét.
Fællesskab om skoven
Der er store gevinster i at skabe de nye skove i fællesskaber med lokale brugere, vandforsyningsselskaber, kommuner og andre offentlige og private interessenter. Hvis man formår at skabe engagerede fællesskaber – med både nutiden og fremtiden for øje – kan man tage store skridt i forhold til skovens udvikling. Det er ressourcekrævende at facilitere samarbejder på tværs, men det er ofte udfordringen værd, viser katalogets eksempler.
Inddragelse af skovens brugere kan f.eks. spænde fra vedligeholdelse af stier (ridestier, mountainbikespor, sankestier osv.) til direkte pleje og indretning af skovbryn, som katalogets eksempel fra Sletten i Holstebro viser. I True Skov har lokale brugere i samarbejde med fagfolk dannet en ’skilte- og stigruppe’.
Muligheder til inspiration
Med inspirationskataloget i hånden kan både skovfolk, kommunale planlæggere og politikere, private tegnestuer, rådgivere og entreprenører finde en række konkrete og praktiske eksempler på, hvordan ny skov kan skabe store skovoplevelser, selvom træerne endnu er små.
Katalogets 116 sider rummer en samling af konkrete eksempler fra en lang række nye skove i Danmark og vores nabolande. Erfaringer og eksempler kommer bl.a. fra kommunerne, hvor der har været stor interesse for at bidrage.
En publikumsmagnet i vækst I 1989 besluttede Folketinget, at ca. 25 % af Danmark med tiden skal være dækket af skov. Siden da har staten plantet langt over 100 nye skove. Private og andre har også bidraget, og det samlede areal er gået fra ca. 12 % til nu knap 15 % skov. |
Læs mere i inspirationskataloget Naturoplevelser og friluftsliv i de nye skove
Videnblad nr.: 04.03-17
Forfattere: Anders Busse Nielsen, Naturstyrelsen, Maja Steen Møller og Frank Søndergaard Jensen, IGN© Copyright. Eftertryk ikke tilladt
Login
Forfattere
Udskriv Videnblad
Videnbladet kan printes med de almindelige udskriftfunktioner. Print til pdf giver det bedste resultat.