Unge danskeres og indvandreres friluftliv (1). Brug af grønne områder – Københavns Universitet

Dato: 15-02-2016 | Videnblad nr. 06.02-17 Emne: Diverse

Unge danskeres og indvandreres friluftliv (1). Brug af grønne områder

I et ph.d.-projekt om unge danskeres og indvandreres friluftsliv undersøges ligheder og forskelle blandt de to grupper i to geografiske områder – København NV og Ringkøbing-Skjern – ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. I fire Videnblade præsenteres en række af undersøgelsens resultater: brug af grønne områder, aktiviteter og motiver, samt barrierer og ”ikke-brug”. 

Forskning om friluftsliv og etnicitet er et forholdsvis lille og nyt forskningsfelt i Europa sammenlignet med den mængde forskning, der er udført i Nordamerikansk sammenhæng. Forskningen har bl.a. vist, at der er en sammenhæng mellem etnicitet og friluftslivspraksis, forstået på den måde, at ens kulturelle baggrund påvirker ens friluftspraksis. Således er der forskel på eksempelvis motiver for friluftsliv, aktiviteter, og hvilke typer af områder der foretrækkes til friluftsliv, når majoritetsbefolkningens friluftslivsmønster sammenlignes med minoriteters friluftsliv. En hollandsk undersøgelse viste for eksempel, at personer med ikke-vestlig baggrund foretrak mere velplejede områder, parker og marker med tydelig spor af menneskelig aktivitet, fremfor de mere vilde landskabstyper, som eksempelvis skov og overdrev. Dette underbygges også af en af de få danske undersøgelser på feltet – hvor skove anses som dystre og ikke egnede til friluftsliv, mens byparker opfattes som mere åbne og indbydende med gode muligheder for socialt samvær (se Videnblad 6.1-21, maj 2006). 

Vores viden om unge danskeres (og indvandreres) friluftsliv er sparsomt, da de hidtidige undersøgelser om befolkningens friluftsliv hovedsageligt fokuserer på den voksne danske befolkning. Unge indvandrere er i denne sammenhæng særlig interessante, eftersom de lever mellem to kulturer: den danske og deres forældres hjemlands kultur. Derfor var formålet med det netop afsluttede ph.d.-projekt at undersøge ligheder og forskelle blandt unge danskere og indvandrere mellem 14-17 år i to forskellige områder: København NV og Ringkøbing-Skjern kommune.

Unges brug af grønne områder

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at unge, uanset deres etniske tilhørsforhold, kommer ud i grønne områder, se Figur 1. Der er ingen statistisk sikker forskel i antallet af dage, de unge bruger på friluftsliv. At visse unge med etnisk minoritetsbaggrund bruger naturen på nærmest daglig basis stemmer meget godt overens med britiske studier, der viser samme tendens, mens denne viden er ny set i en dansk sammenhæng. Kvantitative danske studier af den voksne danske befolknings friluftsliv fra 2010 har nemlig vist, at personer med ikke-vestlig baggrund besøger naturen og byens grønne områder i mindre grad sammenlignet med etniske danskere. Ligesom personer med ikke-vestlig baggrund oftere er bange og frygter vilde dyr – en frygt der kan afholde dem fra at besøge den danske natur.

Videnblad 6.2-17

Figur 1: Antal dage ude i grønne områder (per år).

 

Der er dog forskel på, hvilke områder de unge bruger til friluftsliv i hverdagen – baseret på deres etniske tilhørsforhold (Figur 2), ligesom der også er forskel på, hvilke aktiviteter de unge deltager i og hvilke motiver, de har for at deltage (se Videnblad nr 6.02-18 i denne serie). 

Som det fremgår af Figur 2 brugte unge med etnisk dansk baggrund oftere sportspladser til friluftsliv, mens unge med anden etnisk baggrund end dansk oftere brugte grønne områder eller byparker, legepladser og det grønne område ved blokken/lejligheden til friluftsliv. Denne forskel kan måske forklares ud fra, hvor de unge bor – eftersom antallet af byparker er større i København end i Ringkøbing-Skjern – og de fleste unge med anden etnisk baggrund end dansk i denne undersøgelse kom fra København NV. 

Videnblad 6.2-17

Figur 2: Brug af grønne områder til friluftsliv i hverdagen. Stjernerne angiver, at forskellene er statistisk sikre.

Planlægning for ”specielle brugergrupper”

I et planlægningsperspektiv er disse resultater interessante. Unge (uanset etnisk baggrund) er en vigtig brugergruppe at planlægge for, eftersom de faktisk kommer ud i de grønne områder, der stilles til rådighed – ligesom de kan karakteriseres som fremtidens brugere af grønne områder. Unge er særligt sårbare i forhold til fx afstand til de grønne områder, fordi de ikke er så mobile som den voksne del af befolkningen. Strukturelle barrierer som fx dårlige adgangsforhold eller lang transporttid til det grønne område vil således resultere i mindre eller intet friluftsliv, og dermed øget omfang af ”ikke-brug” af grønne områder. For at understøtte de unges aktive (frilufts)livsstil er det vigtigt at stille lokale grønne områder til rådighed, hvor der er gode adgangsforhold. Udover at være et rum for rekreative aktiviteter, kan byparker i områder med en divers etnisk befolkningssammensætning også udgøre et rum, hvor områdets beboere mødes uformelt – og dermed bidrage til den sociale integration i området. 

Spørgeskemaundersøgelse i to caseområder

Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af 14-17 årige unge i 8.-10. klasse i København NV og i Ringkøbing-Skjern kommune. Elever fra både privatskoler og folkeskoler deltog i undersøgelsen i 2010. I København NV blev 15 skoler kontaktet, hvoraf 4 ønskede at deltage i undersøgelsen. I alt blev 99 spørgeskemaer udsendt til de københavnske skoler, og svarprocenten var 84,8 %. I Ringkøbing-Skjern blev 14 skoler kontaktet, hvoraf 6 havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. I Ringkøbing-Skjern blev 437 spørgeskemaer sendt ud til skolerne, og svarprocenten var her 93,8 %. Det samlede antal returnerede spørgeskemaer var 494, heraf blev 45 frasorteret, fordi de var mangelfuldt udfyldt. Det samlede antal spørgeskemaer, der er grundlag for analysen, er således 449, hvoraf 365 havde etnisk dansk baggrund, mens 84 havde forældre, der er født uden for Danmark – og dermed defineret som ikke-etniske danskere (jf. Danmarks Statistik). 

Ud over spørgsmål om de unges baggrund (fødselssted, statsborgerskab og hverdagsliv hjemme) indeholdt spørgeskemaet også spørgsmål om de unges friluftsliv i hverdagen. Det var fx, hvilke områder de bruger til friluftsliv, antallet af dage brugt til friluftsliv og aktiviteter i de grønne områder, motiver til friluftsliv og spørgsmål om barrierer for friluftsliv.

Kilde 

Gentin, S. (2015): Outdoor recreation and ethnicity – seen in a Danish adolescent perspective. IGN PhD thesis, June 2015. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Frederiksberg. 179 pp. 


Videnblad nr.: 06.02-17
Forfatter: Sandra Gentin