Unge danskeres og indvandreres friluftsliv (4). Friluftsliv og integration – Københavns Universitet

Dato: 04-03-2016 | Videnblad nr. 06.02-20 Emne: Diverse

Unge danskeres og indvandreres friluftsliv (4). Friluftsliv og integration

Dette Videnblad er det sidste i rækken fra et afsluttet ph.d.-projekt om unge etniske danskeres og indvandreres friluftsliv. I dette Videnblad perspektiveres de foregående tre Videnblade om 1) unges brug af grønne områder 2) aktiviteter og motiver og 3) barrierer for friluftsliv.

Figur 1. Markeringen på træet kan vise vej tilbage til turens udgangspunkt, men det kræver, at man ved hvad den gule prik betyder. Udenlandske undersøgelser har vist, at særligt udsatte grupper oftere mangler både viden og ressourcer for at kunne gøre brug af de muligheder, der stilles til rådighed.

Figur 1. Markeringen på træet kan vise vej tilbage til turens udgangspunkt, men det kræver, at man ved hvad den gule prik betyder. Udenlandske undersøgelser har vist, at særligt udsatte grupper oftere mangler både viden og ressourcer for at kunne gøre brug af de muligheder, der stilles til rådighed.

Danmarks første nationale friluftspolitik ”Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik fra maj 2014” indeholder en række forskellige friluftspolitiske pejlemærker. Et pejlemærke er ”Friluftsliv for alle” og indebærer, at hele befolkningen skal have mulighed for friluftsliv tæt på: ”Hvis ikke vi kan komme ud i naturen, så er det meget svært at få glæde af friluftslivet. […] Derfor skal vi som samfund stræbe mod fri og lige adgang til naturen.”  Når der planlægges ”friluftsliv for alle” på statens arealer, skal der også tages hensyn til den demografiske udvikling i Danmark. Der skal med andre ord også stilles muligheder for friluftsliv til rådighed for eksempelvis børn, ældre og etniske minoriteter. Dette fremhæves også i friluftspolitikken: ”Naturen giver særligt gode muligheder for at invitere alle grupper i samfundet til at være en del af fællesskabet, fordi naturen har højt til loftet og kan rumme alle”. Selvom der stilles mange og forskellige muligheder til rådighed, er det stadig op til den enkelte borger at gøre brug af mulighederne.

Viden om muligheder

En vigtig forudsætning for at dyrke friluftsliv er at kende til mulighederne. Det kræver med andre ord viden for at kunne gøre brug af de friluftsmuligheder, der stilles til rådighed – eksempelvis at vide at den gule prik på skovens træer fører dig tilbage til start (se figur 1). Er man uvidende herom, kan en skovtur synes uoverskuelig, og en barriere kunne være ”kan jeg overhovedet finde rundt”?  Et andet aspekt af viden om muligheder er viden om adgangsregler og adgangsforhold – spørgsmål som: er det tilladt at færdes uden for vej og sti? Er området jeg går i privat eller offentlig eje? Hvad må jeg egentlig på netop dette areal? Disse er alle sammen spørgsmål, man kan komme i tvivl om. Men det kan også være mangle på kendskab til de uskrevne regler om, hvordan man bør opføre sig i naturen eller i byens grønne områder: hvad er acceptabel opførsel – hvad er ikke, hvor meget må man larme osv.

Figur 2. Amager Fælled. Et område som praktisk taget alle givetvis vil opfatte som være præget af pleje og orden.

Figur 2. Amager Fælled. Et område som praktisk taget alle givetvis vil opfatte som være præget af pleje og orden.

Udenlandske undersøgelser har vist, at særligt udsatte grupper oftere mangler både viden og ressourcer for at kunne gøre brug af de muligheder, der stilles til rådighed. Det kan derfor være nødvendigt at støtte nye brugergrupper i deres måske første møde med naturen. Dette kan for eksempel ske gennem ledsagede aktiviteter og en generel introduktion til friluftsliv (f.eks. cykling, gåture mm). Undersøgelserne har dog også vist, at udfordringen er, at ledsagede aktiviteter ofte ligger uden for, hvad natur- og skovpersonalet har ressourcer til at prioritere i dagligdagen ved siden af de almindelige opgaver. Men ledsagede aktiviteter (her spejderaktiviteter) kan have en meget væsentlig effekt: ”Inden jeg blev spejder, kunne jeg slet ikke lægge mig på græsset. Jeg var så bange, for der kunne jo komme nogen dyr og kravle på mig… Der er jo giftige dyr i Tyrkiet og jeg ved ikke om det er derfor, men vi er opdraget til at passe på. Men nu er det helt naturligt for mig at sove i en skov, det havde jeg aldrig troet på, at jeg ville gøre nogen sinde. [Griner] Før var jeg så bange. Jamen jeg kan simpelthen ikke kende mig selv, når jeg tænker tilbage”. Britiske undersøgelser har vist, at grønne områder og meningsfyldte aktiviteter i grønne områder kan bidrage til, at flygtninge og immigranter føler en større tilknytning til det nye land. En del af tilknytningen og forholdet til et nyt land kan skabes gennem en genkendelse af landskabselementer – fx bakker, strande, skov eller andre grønne områder. Set i det perspektiv kan naturen også bidrage til at genskabe minder hjemmefra og dermed bidrage til at skabe en følelse af tilknytning. Når nye danskere ser naturen, kan der måske skabes en relation til naturen, så ikke alt i det nye land er nyt, men noget er velkendt og vækker minder.

Figur 3. Amager Fælled. Dette område kan fremstå som trygt og plejet for visse besøgende, mens andre måske vil opfatte det som utrygt og ”rodet”.

Figur 3. Amager Fælled. Dette område kan fremstå som trygt og plejet for visse besøgende, mens andre måske vil opfatte det som utrygt og ”rodet”.

Er der adgang for alle? Set i ovenstående videnperspektiv – altså det at man skal kende til sine muligheder, før man kan gøre brug af dem – kan det diskuteres, hvorvidt der reelt bliver stillet friluftslivsmuligheder til rådighed for alle. Derfor er det måske ikke altid nok bare at stille grønne områder til rådighed, og lade det være op til den enkelte at gøre brug af mulighederne. Et forholdsvis enkelt tiltag kan eksempelvis være at pleje områderne, så de virker endnu mere indbydende. Både danske og udenlandske undersøgelser har således vist, at personer med ikke-vestlig baggrund foretrækker områder med tydelig menneskelig aktivitet og præg. På den måde kan områder virke mere indbydende og i højere grad fungere som kulisse for socialt samvær end områder, som ikke er plejet i lige så høj grad. Der kan naturligvis være forskel i opfattelsen af hvor plejet et område skal være, for at det opfattes trygt og indbydende – figur 2 og 3 illustrerer dette.

Kilde:

Gentin, S. (2015): Outdoor recreation and ethnicity – seen in a Danish adolescent perspective. IGN PhD thesis, June 2015. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Frederiksberg. 179 pp.