Unge danskeres og indvandreres friluftliv (2). Aktiviteter og motiver

Både danske og udenlandske undersøgelser har vist, at etniske minoriteter med ikke-vestlig baggrund har et andet friluftslivsmønster end personer med vestlig baggrund. Eksempelvis griller etniske minoriteter med ikke vestlig baggrund oftere end personer med vestlig baggrund, ligesom gruppestørrelsen også oftere er større, sammenlignet med personer med vestlig baggrund. Etniske minoriteter med ikke vestlig baggrund tillægger også ”at mødes med andre” større værdi end personer med vestlig baggrund. 

Unges aktiviteter og motiver

Det første Videnblad om unge danskere og unge indvandreres friluftsliv viste en relativ lille forskel i antallet af dage brugt ude per år, når unge med dansk baggrund sammenlignes med unge med anden etnisk baggrund end dansk. Når det kommer til hvilke aktiviteter, de unge deltager i, når de dyrker friluftsliv, finder man flere forskelle end ligheder blandt de to grupper unge: ”At gå en tur”, ”at grille” og ”tage på tur med familien” er aktiviteter begge grupper deltog i hyppigt, i mindst en årstid (forår, sommer, efterår eller vinter) – men de ovennævnte aktiviteter nævnes oftere af unge med anden etnisk baggrund end dansk (se figur 1).

Figur 1: Aktiviteter deltaget i, i mindst én årstid (forår, sommer, efterår eller vinter). Statistisk sikre forskelle mellem de to grupper er markeret med en stjerne.

Danske unge deltager derimod oftere i aktiviteter som at ”drikke øl med vennerne” og ”tage solbad”.  Forskellene i aktiviteterne bliver større, når man ser på, om aktiviteterne har været udført i både forår, sommer, efterår og vinter – altså hele året – hvor forholdsvis flere danske unge deltager i aktiviteter som ”cykling”, ”at gå med hunden”, ”idræts- og legeaktiviteter” og ”drikke øl” (se figur 2). De etniske danske unge deltager altså mere regelmæssigt i en række friluftsaktiviteter end unge med anden etnisk baggrund end dansk. Dette kan måske også forklare forskellen i antallet af dage brugt på friluftsliv, når de to grupper sammenlignes (se Videnblad nr 6.02-17). 

Figur 2: Aktiviteter deltaget i hele året rundt. Statistisk sikre forskelle mellem de to grupper er markeret med en stjerne.

Motiver for friluftsliv

Begge grupper unge nævner oftest sociale motiver som ”at være sammen med vennerne” og ”at være sammen med familien” som et vigtigt motiv for at dyrke friluftsliv - eller motiver, der relaterer sig til helbred og sundhed som ”at motionere” eller ”at stresse af” (se figur 3). Den eneste statistisk sikre forskel mellem de to grupper er, at unge med anden etnisk baggrund end dansk oftere nævner ”at være sammen med familien” som et vigtigt motiv for at dyrke friluftsliv sammenlignet med de etnisk danske unge.  Dette stemmer fint overens med andre europæiske undersøgelser, der har vist, at det for personer med ikke vestlig baggrund er vigtigere at deltage i sociale aktiviteter som ”at grille” og ”mødes med andre”, end det er for personer med vestlig baggrund. Når ovenstående resultater sammenholdes med resultater fra andre danske undersøgelser af den voksne danske befolknings friluftsliv, nævner de unge oftere ”sociale” motiver for at dyrke friluftsliv, mens den voksne danske befolkning oftere nævner ”at opleve naturen/grønne områder” som motiv for at dyrke friluftsliv. Dette understøttes også af andre europæiske undersøgelser, der har vist, at unge (uanset etnicitet) hyppigere bruger grønne områder for at socialisere og mødes med vennerne, mens naturoplevelsen som motiv ikke er så vigtig for de unge.  

Figur 3: Unges motiver for friluftsliv. Statistisk sikre forskelle mellem grupperne er markeret med en stjerne.

”Motiver for friluftsliv” i en planlægningssammenhæng

I en planlægningssammenhæng er viden om motiver særlig relevant, eftersom denne viden kan sige noget om, hvorfor man deltager i friluftsliv. Man kan som planlægger derved bedre få en forståelse af baggrunden af forskellige brugergruppers brug af grønne områder. Viden om motiverne kan bidrage med informationer om, hvilke behov der bør dækkes, når nye grønne områder designes eller planlægges, og endvidere også hvilke faciliteter, der med fordel kan stilles til rådighed. Samtidig kan viden om brugernes motiver for friluftsliv også give en forklaring på, hvorfor nogle aktiviteter foretrækkes frem for nogle andre. For eksempel kan motiver for friluftsliv forklare, hvorfor nogle faciliteter bruges mere eller mindre af de forskellige brugergrupper.

Når personer med ikke vestlig baggrund primært har sociale motiver for at dyrke friluftsliv, er det vigtigt at der stilles faciliteter til rådighed, hvor det er muligt at være flere sammen – hvis man ønsker at tilgodese den befolkningsgruppes behov. Samtidig har andre danske undersøgelser vist, at minoriteter med ikke vestlig baggrund ofte opholder sig relativ lang tid i det samme grønne område. Det stiller således krav til faciliteterne som eksempelvis bedre siddemuligheder og mulighed for at benytte toilet.  De rette faciliteter kan således fremme brug af grønne områder.

Kilde:
Gentin, S. (2015): Outdoor recreation and ethnicity – seen in a Danish adolescent perspective. IGN PhD thesis, June 2015. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Frederiksberg. 179 pp.

Videnblad nr.: 06.02-18
Forfatter: Sandra Gentin