Unge danskeres og indvandreres friluftsliv (3). Barrierer for friluftsliv

Britiske undersøgelser har vist, at tidsmangel er en af de hyppigst forekommende grunde til ikke at bruge naturen oftere blandt personer, der allerede bruger naturen til friluftsliv, mens ”ikke interesseret” oftest næves som barriere af personer, der aldrig kommer ud i naturen.

Der findes kun få danske undersøgelser om, hvilke barrierer der er for at dyrke friluftsliv. Vi ved dog, at nogle befolkningsgrupper bruger naturen i mindre grad end andre. Der er forholdsvis flere ”ikke-besøgende” blandt personer med ikke vestlig baggrund, ligesom husstande uden bil også kommer mindre i naturen – hvad de nærmere grunde er for de færre besøg blandt disse to grupper, er endnu ikke undersøgt i en dansk kontekst (se Videnblad 6.01-86).

Unges barrierer for at dyrke friluftsliv

De unge, der deltog i denne undersøgelse, blev blandt andet spurgt om, hvor ofte de kommer ud i naturen og om deres aktiviteter (resultaterne er beskrevet i Videnblad nr. 6.02-17 og Videnblad nr. 6.02-18 i denne serie). En svarmulighed var også ”ingen besøg”. 86 unge (heraf har 26 etnisk minoritetsbaggrund) ud af 449 besvarede spørgeskemaer svarede, at de aldrig kom ud i grønne områder. Deres begrundelser for, hvorfor de aldrig deltog i friluftsliv, var primært subjektive ”uhåndgribelige” barrierer som ”jeg har ikke lyst”, ”jeg synes det er kedeligt at være ude” eller ”jeg har ikke tid”. Ingen af disse barrierer kan relateres til etnisk tilhørsforhold (se figur 1). Hvis man ser på barrierer på et mere strukturelt niveau – altså de barrierer man kan gøre noget ved i en planlægningssammenhæng – har flere etnisk danske unge angivet, at de aldrig kommer ud fordi ”der ikke er grønne områder i nærheden af, hvor jeg bor”.

Figur 1. 86 Unge (heraf 26 med etnisk minoritetsbaggrund) siger de aldrig kommer ud i grønne områder. Den eneste statistisk sikre forskel mellem de to grupper er, at ”der er ingen grønne områder i nærheden af, hvor jeg bor” og er markeret med en *.

Barrierer for friluftsliv i et planlægningsperspektiv

Britiske undersøgelser om barrierer for friluftsliv understøtter ph.d.-projektets resultater: den oftest nævnte grund til ikke at bruge naturen til friluftsliv var ”det interesserer mig ikke”, mens barrieren for at besøge skovene oftere er ”jeg har ikke tid nok/jeg har for travlt”. Barrierer der, ligesom de unges barrierer i denne undersøgelse, også er uhåndgribelige barrierer, som kan synes vanskelig at gøre noget ved i en planlægningssammenhæng. Fra andre udenlandske studier ved vi, at årsagen til ”ikke-brug” skal findes i eksempelvis mangel på ressourcer (tid og penge) eller mangel på egnede grønne områder i lokalområdet. Andre grunde til ”ikke-brug” kan være mindre åbenlyse som for eksempel en følelse af usikkerhed eller utryghed ude i det grønne område. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at barriererne opleves med forskellig styrke, og at de påvirker personer i forskellig grad. Figur 2 og 3 viser to forskellige grønne områder med forskelligt udtryk. Billedet fra figur 2 er måske meget tiltalende for nogle, hvorimod billedet på figur 3 vil opfattes mere utrygt og lukket.

Figur 2. Et tilgængeligt og åbent område kan måske inspirere ikke-brugere til at gå en tur i det grønne.

Figur 3. For nogle personer vil dette område have et lavere plejeniveau og for meget naturligt præg, og dermed virke mindre tilgængeligt. Alt sammen årsager, der kan virke som barrierer for at komme ud i det grønne.

Men hvis man kombinerer forskellige årsager til ”ikke-brug” og dermed barrierer for friluftsliv, kan man som planlægger med få virkemidler måske vende ”ikke-brug” og barrierer til et aktivt friluftsliv. For at minimere transporttiden er det vigtigt, at der stilles nærrekreative områder til rådighed. Et andet væsentligt punkt er et fokus på, hvorvidt et grønt område fremstår åbent eller lukket, og dermed om man føler sig tryg eller utryg i det – noget der kan være afgørende for, om man bruger et nærrekreativt område eller ej. Med øget fokus på eta­bleringen af og kvaliteten i de nærrekreative områder og generelt gode adgangsforhold til disse områder kan man som planlægger måske bidrage til, at flere vil gøre brug af dem. Såfremt man ønsker at gøre yderligere, kan den manglende in­ter­esse måske vendes med oplys­nings­kampagner om de muligheder, der er i det nærrekreative område. 

Kilde:
Gentin, S. (2015): Outdoor recreation and ethnicity – seen in a Danish adolescent perspective. IGN PhD thesis, June 2015. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen, Frederiksberg. 179 pp.

Videnblad nr.: 06.02-19
Forfatter: Sandra Gentin