Frygt og væmmelse for dyr påvirker kun naturbesøget lidt

Har frygt og væmmelse i forhold til visse dyr, f.eks. fugle, flåter, hugorme, edderkopper og dræbersnegle, betydning for, om vi tager på tur ud i landskabet? Kun i mindre grad, viser en landsdækkende friluftsundersøgelse.

Kun 6 % af den voksne befolkning lader i varierende omfang (ofte/af og til/sjældent) være med at tage på tur ud i naturen, fordi de frygter at møde visse dyr. 10 % lader i varierende omfang være, fordi de væmmes ved visse dyr (Figur 1). Med ’dyr’ menes her vildtlevede dyr i naturen.

Figur 1. Svarpersonernes fordeling i 2008 på følgende to spørgsmål: ”Får Deres eventuelle frygt, for at møde visse dyr i den danske natur, Dem til at lade være med at tage på tur ud i naturen/landskabet?” (597 svarpersoner) og ”Får Deres eventuelle væmmelse for visse dyr i den danske natur, det Dem til at lade være med at tage på tur ud i naturen/landskabet?” (584 svarpersoner).

Den resterende del af befolkningen lader sig ikke påvirke af sin eventuelle frygt eller væmmelse, selvom 54 % frygter og 69 % væmmes ved visse dyr. Desuden svarer i alt 83 %, at de ikke har oplevet vildtlevende dyr i nærheden af deres bopæl som et problem.

Variationer i frygten for visse dyr

Spørgsmålet er, om nogle befolkningsgrupper er mere bange end andre, og det giver undersøgelsen også nogle svar på. Frygten for visse dyr er undersøgt for mere end 20 forskellige kategorier af befolkningen. En detaljeret oversigt over kategorierne findes i Videnblad 6.1-86. Resultaterne viser en række 99 % statistisk sikre forskelle mellem forskellige grupper, f.eks.:

Køn, alder o.l.

• Flere mænd end kvinder frygter ikke visse dyr i naturen.
• Blandt de 21-40-årige er der flere end i andre aldersgrupper, der nogle gange lader være med at tage på tur i naturen, fordi de frygter visse dyr.
• Blandt de 41-78-årige er der flere end i andre aldersgrupper, der ikke frygter visse dyr.
• Blandt personer med ikke-vestlig baggrund er der flere end i resten af befolkningen, der nogle gange lader være med at tage ud i naturen, fordi de frygter visse dyr.

Særlige interesser

• Blandt lystfiskere er der flere end i resten af befolkningen, der ikke frygter visse dyr i naturen.

Naturbesøgets karakter

• Blandt dem, der besøger naturen i forbindelse med ferie, er der flere, som ikke lader være med at tage på tur i naturen, selvom de frygter at møde visse dyr.

Der er desuden en række forskelle, som er statistisk sikre på 95 %-niveau. Blandt personer med hund i husstanden er der f.eks. færre, som frygter visse dyr og af den grund nogle gange lader være med at tage ud i naturen.

Variationer i væmmelsen

Flere jægere og lystfiskere end andre befolkningsgrupper føler ganske forventeligt ikke væmmelse ved noget dyr i naturen. Der kan ikke konstateres 99 % sikre forskelle for de øvrige undersøgte kategorier af befolkningen, men der er forskelle, der er sikre på 95 %-niveau. Eksempelvis er der flere mænd end kvinder, der ikke væmmes ved noget dyr i naturen. Blandt unge hjemmeboende og singler i alderen 16-45 år uden børn er der flere, der nogle gange lader være med at tage ud i landskabet, fordi de væmmes ved visse dyr.

Mulige fejlkilder

Når man indsamler information via spørgeskemaer, skal man altid være opmærksom på en række fejlkilder. I den aktuelle sammenhæng kan det f.eks. ikke udelukkes, at de svarende til en vis grad underdriver omfanget af frygt/væmmelse. De er måske lidt flove og vil helst ikke stå ved, hvordan de reelt oplever dette problem.

Resultaterne stammer desuden fra 2008, hvor vores seneste undersøgelse af friluftslivet blev gennemført. Tidligere undersøgelser af befolkningens præferencer for forskellige dyrearter viste kun meget små udsving over en 20-årig periode. Vi kan dog ikke sige med sikkerhed, om den samme stabilitet gør sig gældende for frygt og væmmelse i forhold til visse dyr. I perioden fra 2008 har vi f.eks. oplevet indvandring af ulve med deraf følgende diskussioner om, hvorvidt det er farligt at bevæge sig rundt i visse dele af den danske natur.

Videnblad nr.: 06.01-113
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen og Marie Fangel Cleemann