Friluftsliv i landskabet 2008 (6). Gruppestørrelse

Når stranden, kysten eller havet er hovedmålet for besøget i det danske landskab, er der færre der kommer alene. Er det derimod mark og eng, der er hovedmålet, er der væsentligt flere alene-besøg.

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som den tidligere nationale friluftsundersøgelse fra 1990’erne (se Videnblad 6.1-83). I dette Videnblad præsenteres resultaterne om gruppestørrelsen i forbindelse med besøg i det danske landskab.

Naturbesøgenes gruppestørrelse

I både 1995 og 2008 var den hyppigst forekommende gruppestørrelse ved besøg i landskabet på én person, hvilket udgjorde hhv. 30% og 34% af alle besøg. Median-gruppestørrelsen var ligeledes den samme i 1995 og 2008, nemlig på to personer. Den gennemsnitlige gruppestørrelse er steget en smule. I 1995 var den på 4,1, mens den i 2008 var 4,3 personer (tabel 1) – denne stigning er dog ikke statistisk signifikant.

Tabel 1. Den gennemsnitlige og ”almindelige” (median) besøgsvarighed for besøg i landskabet i 1995 og 2008.

Lige godt 80% af naturbesøgene sker i grupper på fire eller færre personer. Dette var tilfældet i både 1995 og 2008 – begge år med en klar overvægt af grupper på en eller to personer, og med en tendens mod en forskydning af flere alene-besøg fra 1995 til 2008 (figur 1). Større grupper med over 10 personer tæller begge år ca. 7%.

Udvalgte forskelle/sammenhænge

Der er altså ikke sket signifikante ændringer på nationalt niveau fra 1995 til 2008 i forhold til, hvor store grupper vi besøger naturen i. – Men er der forskel i gruppestørrelse, når vi deler befolkningen op i forskellige grupper, f.eks. efter køn, alder og hvordan man kommer ud i naturen? Dette er undersøgt for mere end 20 forskellige kategorier (en oversigt kan ses i Videnblad 6.1-86), og følgende sikre forskelle/sammenhænge er konstateret:

• Blandt 16-20 årige er der flere, der tager ud i landskabet i større grupper (9 personer eller flere). Blandt de 21-40 årige er der også flere, der besøger landskabet i større grupper (mellem 5 og 8 personer). Derimod besøger personer over 41 år naturen mere alene eller i grupper af to personer. Den gennemsnitlige gruppestørrelse for personer mellem 16 og 20 år er signifikant større end for personer mellem 61 og 78 år (i gennemsnit 2,8 personer mere).
• Kombineres alder og køn fremgår det, at blandt de 16-20 årige besøger mænd i større omfang naturen i grupper på 9 personer eller flere end kvinderne gør – i gennemsnit er mændenes gruppestørrelse 3,4 personer større i denne aldersklasse. Blandt kvinder mellem 21 og 40 år er der flere, der kommer i naturen i grupper på 3 eller 5-8 personer, og færre der kommer alene. Både blandt ældre mænd og kvinder (61 år og ældre) er der flere, der besøger naturen i grupper af to, hvorimod der blandt mænd i alderen 41-60 år er flere, der tager alene ud i naturen.
• Arbejdsløse personer besøger i gennemsnit naturen i grupper, der er signifikant større end andre (i gennemsnit 6,0 personer mere).
• Blandt familier med børn under 5 år er der betydeligt færre, der tager alene i naturen, men derimod langt flere, der tager i naturen i grupper på 3 eller 4 personer. Familier med hjemmeboende børn over 5 år tager mere ud i landskabet i grupper på 5-8 personer, mens par og singler over 45 år uden hjemmeboende børn – ganske naturligt – oftere tager alene i naturen. (Et godt eksempel på en test der egentlig siger mere om undersøgelsens validitet – end at den fundne forskel måske kan siges at være interessant som sådan).
• Alene-ture i landskabet foregår oftere i hverdagene, og besøg i grupper med 3 eller 5-8 personer foregår oftere i weekenden og på helligdage end i hverdagene.
• Har man ferie i forbindelse med naturbesøget er der langt færre, der er alene. I forbindelse med ferie er der især flere der kommer i grupper på 4 til 8 personer.
• Overnatter man uden for hjemmet i forbindelse med besøg i landskabet er flere i grupper af 5-8 personer, mens færre er alene.
• Blandt personer, der kommer til fods eller på cykel ud i landskabet er flere alene, og færre er i større grupper. Grupperne er i gennemsnit hhv. 1,8 personer og 1,9 personer mindre.
• Kommer man derimod i bil er der færre alene-besøg, og flere besøg i grupper på 2-4 personer.
• Ved besøg hvor mark og eng er det væsentligste mål kommer flere alene. Er det væsentligste mål derimod strand, kyst og hav kommer færre alene og flere i grupper på 3 personer eller flere.
• Blandt personer, der foretager 5 eller flere aktiviteter i forbindelse med naturbesøget er flere i større grupper med 5 eller flere personer. Blandt personer, der tager alene ud i naturen, foretager flere to aktiviteter, og færre foretager 3 eller flere aktiviteter.

Figur 1. ”Hvor mange personer var De sammen med på Deres seneste tur i naturen/landskabet – Dem selv medregnet?”. Svarpersonernes fordeling i 1995 og 2008.

For de øvrige grupperinger af befolkningen kunne der ikke konstateres forskelle/sammenhænge, der er 99% sikre. Der er dog en række forskelle/sammenhænge der er statistisk sikre på 95%-niveau. – Eksempelvis er der blandt personer med ikke-vestlig baggrund flere, der besøger naturen i grupper mellem 4 og 8 personer, og færre, der tager alene ud i naturen end personer med vestlig baggrund. Det kan ligeledes konstateres, at hvis der er hund i husstanden, er der flere alene-besøg i landskabet, end hvis der ikke er hund.

Afsluttende bemærkninger

Der har altså ikke vist sig en signifikant forskel fra 1995 til 2008 i forhold til gruppestørrelsen, når vi ser på vores besøg i naturen. Den mest hyppige gruppestørrelse er stadig én person, og størrelsen på gennemsnits-gruppen er praktisk taget også uforandret lige godt 4 personer.

Det er værd at notere sig, at der parallelt med nærværende undersøgelse er gennemført en særskilt undersøgelse af skovenes friluftsliv (se evt. Videnblad 6.1-64 for en introduktion hertil).  Når der alene ses på friluftslivet i skovene, kan der eksempelvis konstateres en klar tendens i retning af, at flere og flere besøgende kommer alene i skoven i 2008 sammenlignet med 1970’erne og 1990’erne (jf. Videnblad 6.1-69). At dette forhold ikke slår helt så stærkt igennem, når vi ser på hele naturen/landskabet, skal formodentligt ses i lyset af, at de relativt større gruppe-størrelser i forbindelse med besøg ved stranden, kysten og havet opvejer denne udvikling (skovene modtag i 2008 ca. 70 millioner besøg af den voksne danske befolkning, mens strand/kyst modtog ca. 43 mill og havet 15 mill., jf. Videnblad 6.1-84).

Note:
Resultaterne for 2008 er baseret på 1217 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om både 1995- og 2008-undersøgelserne (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-83, samt nedenstående kilde.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilde:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningsserien nr. 25-1998, Forskningscentret for Skov & Landskab. 151 s.

Videnblad nr.: 06.01-88 
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen og Marie Fangel Cleemann