Friluftsliv i skovene 2008 (6) – Københavns Universitet

Dato: 08-06-2012 | Videnblad nr. 06.01-69 Emne: Friluftsliv

Friluftsliv i skovene 2008 (6)

Gruppestørrelse

Kommer vi mere alene i skoven i dag end tidligere? – Svaret er et klart ja. Fra midten af 1970’erne over 1990’erne til 2008 er der sket en stadig forøgelse af skovture, der foretages alene. Andelen af "alene-besøg" nærmer sig nu en fjerdedel af alle skovbesøg.

Flere og flere kommer alene i skoven.

Flere og flere kommer alene i skoven.

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970’erne og 1990’erne (se evt. Videnblad 6.1-64). I dette Videnblad præsenteres resultaterne om gruppestørrelsen i forbindelse med skovbesøg.

Skovbesøgenes gruppestørrelse før og nu

Den hyppigst forekommende gruppestørrelse ved skovgæsternes besøg var, som det fremgår af figur 1, side 2, på to personer i både 1977, 1994 og 2008. Median-skovgæstens gruppe bestod i 1977 af tre personer. Dette tal er faldet til to personer i 1994 og 2008; mens den gennemsnitlige gruppestørrelse pr. skovgæst steg signifikant fra 4,1 personer i 1977 til 4,8 personer i 1994, for så at falde markant igen til 4,2 personer i 2008 (tabel 1).

År Gns. Median
1977 4,1 3 personer
1994 4,8 2 personer
2008 4,2 2 personer

Tabel 1. Den gennemsnitlige og "almindelige" (median) gruppestørrelse ved skovbesøg i 1977, 1994 og 2008.

I alle undersøgelserne konstateres det, at ca. 80% af skovgæsternes besøg er sket i grupper på fire eller færre – dog med en signifikant forskydning mod 1- og 2-personers grupperne i 1994 og 2008. Ca. fem procent af skovgæsterne kom i grupper på mere end ti personer i 1977, hvilket øgedes til knap ti procent i 1994, for i 2008 at lægge sig ca. midt imellem disse to års resultater. Årsagen til at den gennemsnitlige gruppestørrelse kan være stigende fra 1977 til 1994 samtidig med, at der er en markant stigning i antallet af grupper på en og to personer, skal altså findes i det forhold, at antallet af de store grupper også steg markant.

Børn

Børn (yngre end ca. 16 år) og personer ældre end ca. 77 år har ikke fået tilsendt et spørgeskema (jf. Videnblad 6.1-64). Der kan imidlertid fås en indsigt i børns skovanvendelse i selskab med personer i alderen ca. 16-77 år, hvor det kan konstateres, at omkring én tredjedel af svarpersonerne i både 1977 og i 1994 har været ledsaget af mindst ét barn – lidt færre i 2008 hvor 28% var ledsaget af børn. Fem procent har haft fire eller flere børn med i skoven i 2008. Der er hyppigst tale om et til to børn og median-børnegruppen består af to børn.

Udvalgte forskelle/sammenhænge

Men er der forskel i gruppestørrelsen ved skovbesøg, når vi deler befolkningen op i forskellige grupperinger efter f.eks. alder, uddannelse, indkomst osv.? Sådanne forskelle er undersøgt for mere end 20 forskellige kategoriseringer af befolkningen (se evt. oversigt i Videnblad 6.1-66). Følgende sikre forskelle – eller sammenhænge om man vil – kunne konstateres:

  • Blandt yngre personer (under 21 år) er der flere der kommer i skoven i store grupper (over otte personer), mens der blandt ældre (61 år og ældre) er færre, der kommer i skoven i grupper på 3-8 personer. Den gennemsnitlige gruppestørrelse for personer under 21 år er signifikant større end for de øvrige aldersgrupper (6,7 person i gennemsnit).
  • Blandt ældre mænd (61 år og ældre) er der relativt flere der kommer alene i skoven, mens 21-40-årige kvinder oftere kommer i skoven i grupper på 3-8 personer og sjældnere alene eller to og to.
  • Personer bosat i Region Sjælland kommer i skoven i grupper, der er signifikant større end personer bosat i Region Midtjylland og Syddanmark.
  • Blandt personer med ikke-vestlig baggrund er der flere der kommer i skoven i grupper på over 8 personer. Den gennemsnitlige gruppestørrelse for denne gruppe er blandt de signifikant største (8,1 personer).
  • Blandt familier med børn under/over 5 år er der flere der kommer i skoven i grupper på 3-4 personer og færre der kommer to og to. Par/singler over 45 år uden hjemmeboende børn – og endnu ikke pensioneret/på efterløn – er blandt de befolkningsgrupper, der kommer i skoven i de mindste grupper (2,6 personer i gennemsnit).
  • Personer der er på orlov (eller "andet") kommer i skoven i grupper, der er gennemsnitligt 5 personer større end for førtidspensionister.
  • Blandt personer bosat i Hovedstadsområdet er der færre, der kommer alene i skoven end i den øvrige del af landet – og blandt personer bosat på landet eller i landsbyer er der færre, der kommer i store grupper på over 8 personer.
  • Blandt motionsløbere og motionscyklister er der flere, der kommer alene i skoven.
  • Hvis der er en hund i husstanden, er der flere, der kommer alene i skoven.
  • Hvis der overnattes uden for hjemmet i forbindelse med skovbesøget, er der flere, der besøger skoven i større grupper (over 4 personer) og færre, der kommer alene. I gennemsnit er besøgsgruppen 2 personer større i forbindelse med overnatning.
  • Kommer man til fods til skoven, er der flere, der kommer alene, mens hvis man kommer i bil til skoven, er der færre, der kommer alene – men flere, der kommer i grupper på 2-4 personer.

For de øvrige grupperinger af befolkningen kunne der ikke konstateres forskelle/sammenhænge, der er 99% sikre.

Figur 1.

Figur 1. "Hvor mange personer var De ved ankomsten til skoven – Dem selv medregnet?". Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008.

Afsluttende bemærkninger

I flere sammenhænge tales der om, at det danske samfund er blevet mere individuelt orienteret gennem de seneste årtier. Om dette også slår igennem, i forhold til hvor mange man tager i skoven sammen med, kan være vanskeligt at påvise. Men den ovennævnte udvikling, hvor det kan konstateres at skovbesøg i grupper af traditionel "familiestørrelse" (3-6 personer) har været konstant og markant nedadgående gennem de seneste tre årtier – samtidig med at "alene-besøg" har været i ligeså tydelig vækst – passer godt sammen med den udvikling, der kan konstateres for størrelsen af danske husstande. Ifølge Danmarks Statistik kan det således konstateres, at fra midten af 1980’erne og 20 år frem er der sket en forøgelse af antallet af husstande, der består af én person (med/uden børn) med mere end 33%. Det er især blandt mænd, og for aldersgrupperne 25-29-årige og 40-49-årige, at der er set flere enlige. Afslutningsvis kan det nævnes, at ud af landets i alt 2.593.553 husstande består de 999.338 af én person pr. 1. januar 2012 (39%). Det er den husstandstype, hvis antal er steget mest over de seneste 20 år.

Note

Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-64, samt nedenstående kilder.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder

Jensen, F.S. & Koch, N.E. (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. (1978): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Forstl. Forsøgsv. Danm., 35 (1978): 285-451.
Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 69-2010; Nr. 73-2011; Nr. 79-2012.



Videnblad nr.: 06.01-69
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen