Friluftsliv i skovene 2008 (5) – Københavns Universitet

Dato: 08-06-2012 | Videnblad nr. 06.01-68 Emne: Friluftsliv

Friluftsliv i skovene 2008 (5)

Skovbesøgenes varighed

Varer skovturen lige så lang tid i dag som den gjorde for 30 år siden? Svaret er nej. Fra midten af 1970’erne over 1990’erne til 2008 er der sket en jævn nedgang i varigheden af danskernes skovture.

Ornitologer er ikke overraskende blandt de grupper, der har de længste skovbesøg – i gennemsnit 2,5 time.

Ornitologer er ikke overraskende blandt de grupper, der har de længste skovbesøg – i gennemsnit 2,5 time.

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970’erne og 1990’erne (se evt. Videnblad 6.1-64). I dette Videnblad præsenteres resultaterne for skovbesøgenes varighed i selve skoven – altså uden transporttiden dertil.

Skovbesøgenes varighed før og nu

I 1977 var knap 50% af skovgæsterne en times tid eller mindre i skoven i forbindelse med deres skovbesøg, i 1994 var det knap 60% og i 2008 er det lidt over 60%. I 1977 var der 15%, der brugte mere end 3-4 timer på skovturen, i 1994 faldt det til 12%, og i 2008 er det yderligere faldet til 9% af skovgæsterne. En skovtur på én til to timer er i alle tre undersøgelsesår den hyppigst forekommende med ca. 2/3 af skovbesøgene (figur 1).

Ses der på den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. skovgæst, er den faldet gennem hele perioden fra 1970’erne over 1990’erne til 2008 – fra 1,9 timer i gennemsnit i 1977 til 1,6 timer i 2008 (tabel 1). I samme periode er den "almindelige" (median) besøgsvarighed også faldet – fra 1,6 til 1,2 timer. Gennem hele perioden fra 1977 til 2008 er der således sket en statistisk sikker ændring i retning af kortere skovbesøg.

År Gns. Median
1977 1,9 timer 1,6 timer
1994 1,8 timer

1,1 timer

2008 1,6 timer 1,2 timer

Tabel 1. Den gennemsnitlige og "almindelige" (median) besøgsvarighed for skovbesøg i 1977, 1994 og 2008.

Udvalgte forskelle/sammenhænge

Men er der forskel i skovbesøgenes varighed, når vi deler befolkningen op i forskellige grupperinger efter f.eks. alder, uddannelse, indkomst osv.? Sådanne forskelle er undersøgt for mere end 20 forskellige kategorier af befolkningen (se evt. oversigt i Videnblad 6.1-66). Følgende sikre forskelle – eller sammenhænge om man vil – kunne konstateres:

  • Mænd aflægger i gennemsnit længere skovbesøg end kvinder (ca. 20 min. længere).
  • Blandt yngre personer (under 21 år) er der flere, der aflægger korte besøg (mindre end 15 minutter), mens der blandt ældre (61 år og ældre – især ældre kvinder) er færre med korte besøg.
  • Blandt personer bosat i Hovedstadsområdet er der flere med korte besøg (½ time eller kortere) – og flere med længere besøg (2-4 timer) end i den øvrige del af landet. Personer bosat i Nordjylland har i gennemsnit de længste besøg – ca. ½ time længere end for de øvrige regioner.
  • Blandt hjemmeboende unge og singler op til 45 år uden børn er der flere, der aflægger korte besøg (½ time eller kortere), mens der er færre blandt pensionister med korte besøg (hvor der til gengæld er flere med besøg på 1-2 timer).
  • Blandt motionsløbere er der flere, der foretager besøg på ca. ½ time.
  • Ornitologers/botanikeres besøg er markant længere end resten af befolkningens – ca. 1 time længere i gennemsnit.
  • Blandt medlemmer af jagt- og/eller lystfiskerforening er der flere, der aflægger lange besøg (5 timer eller mere).
  • Ved besøg på søndage er der færre korte besøg (mindre end 15 minutter) og flere på 1-2 timer.
  • Hvis der overnattes uden for hjemmet i forbindelse med skovbesøget, er der flere lange besøg (5 timer eller mere).
  • Kommer man til fods til skoven, er der flere korte besøg (½ time eller kortere). Hvis man derimod kommer i bil til skoven, er der færre korte besøg, men flere besøg på et par timer.

For de øvrige grupperinger af befolkningen kunne der ikke konstateres forskelle/sammenhænge, der er 99% sikre. Dog er forskellen mellem personer med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund næsten lige så sikker (98%), idet skovgæster med ikke-vestlig baggrund i gennemsnit har besøg, der er godt en halv time længere end etniske danskeres.

Figur 1.

Figur 1. "Hvor længe varede Deres besøg i skoven?". Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008.

Afsluttende bemærkninger

At der kan konstateres en tydelig udvikling i retning af kortere og kortere skovbesøg gennem de seneste ca. tre årtier skal muligvis ses i sammenhæng med udviklingen i udbuddet af andre fritidsaktiviteter i den undersøgte periode. Ser man på udbuddet af fritidsmuligheder gennem de sidste ca. 30 år, er der sket et markant øgning inden for specielt de elektroniske medier – tænk blot på udbuddet af tv-kanaler, computerspil og Internet – der kan være ganske tidsforbrugende. Der er ganske enkelt blevet større konkurrence om befolkningens fritid. Selv om denne konkurrence er spidset til, ønsker man dog stadig at komme skoven (jf. resultaterne i Videnbladene 6.1-65 og 6.1-67). En måde hvorpå skovgæsterne måske kan kompensere for denne konkurrencesituation, er ved ganske enkelt at afkorte besøgene rent tidsmæssigt, så der også bliver tid til andre aktiviteter.

At besøgene bliver kortere og kortere rent tidsmæssigt kan – i hvert fald på sigt – betyde, at man som planlægger og forvalter skal overveje eksempelvis ruteforløb og informationsstrategier, der tager højde for denne udvikling.

Note

Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-64, samt nedenstående kilder.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder

Jensen, F.S. & Koch, N.E. (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. (1978): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Forstl. Forsøgsv. Danm., 35 (1978): 285-451.



Videnblad nr.: 06.01-68
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen