Friluftsliv i skovene 2008 (7)

Figur 1. "Hvor lang tid brugte De på selve turen ud til skoven?". Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008.

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970’erne og 1990’erne (se evt. Videnblad 6.1-64). I dette Videnblad præsenteres resultaterne af hvor lang tid, vi bruger på turen ud til skoven.

Transporttid før og nu

Den gennemsnitlige transporttid i forbindelse med skovbesøg i 1977 var på 30 minutter (tabel 1). I 1994 var den blevet 10% mindre, nemlig 27 minutter – for så at stige igen i 2008 til 29 minutter (kun faldet fra 1977 til 1994 er statistisk sikkert). Median-værdien, der siger noget om hvor lang tid det er "almindeligt" at bruge på at komme ud til skoven, er i alle årene 15 minutter.

I alle år har omtrent 80% af skovgæsterne brugt ca. ½ time eller mindre på transporten ud til skoven. Af figur 1 fremgår det endvidere tydeligt, at der er sket en forskydning – specielt fra 1977 til 1994 – således, at en større del af skovgæsterne anvender kortere tid på transporten.

F.eks. ses der en stigning fra 30% til 40% af skovgæsterne, der anvender mindre end et kvarters tid (de ændringer der kan konstateres fra 1994 til 2008 er ikke statistisk sikre).

Udvalgte forskelle/sammenhænge

Men er der forskel på hvor lang tid, vi bruger på at komme ud til skoven, når vi deler befolkningen op i forskellige grupperinger efter f.eks. alder, uddannelse, indkomst osv.? Sådanne forskelle er undersøgt for mere end 20 forskellige kategorier af befolkningen (se evt. oversigt i Videnblad 6.1-66). Følgende sikre forskelle – eller sammenhænge om man vil – kunne konstateres:

• Personer på 61 år og ældre har en markant længere gennemsnitlig transporttid end de øvrige aldersgrupper (38 minutter). – Og yngre kvinder (under 21 år) har markant kortere transporttid end ældre kvinder (61 år og ældre) – 18 minutter i modsætning til 40 minutter.
• Personer med ikke-vestlig baggrund er blandt de grupper, der har den længste transporttid ud til skoven (41 minutter).
• Blandt pensionister/efterlønsmodtagere er der flere, der bruger over tre kvarter ud til skoven. Småbørnsfamilier med børn under 5 år er blandt de befolkningsgrupper, der bruger kortest tid på at komme ud til skoven (20 minutter i gennemsnit) – i modsætning til pensionister/efterlønsmodtagere, der bruger 39 minutter mere i gennemsnit).
• Blandt personer bosat i Hovedstadsområdet er der flere, der bruger en halv times tid eller mere på transport ud til skoven end i den øvrige del af landet. Blandt personer bosat på landet/i landsbyer eller i større byer over 10.000 indbyggere er der flere, der bruger mindre end 2 minutter på at komme ud til skoven. – Personer bosat i Hovedstadsområdet har i gennemsnit en transporttid, der er mere end 10 minutter længere i forhold til personer bosat i andre dele af landet.
• Blandt motionsløbere er der flere, der bruger under 5 minutter i transport til skoven, og de har i gennemsnit 6 minutter kortere transporttid end ikke-motionsløbere.
• Hvor der ikke er en bil i husstanden, er den gennemsnitlige transporttid 11 minutter længere, end når husstanden har bil.
• Hvis der overnattes uden for hjemmet i forbindelse med skovbesøget, er der flere, der har en transporttid på tre kvarter eller mere i forhold til hvis der ikke finder overnatning sted. Samtidig er der dog også flere, der bruger under 2 minutter (når transporten regnes fra overnatningsstedet – typisk sommerhus – i stedet for fra bopælen).
• Kommer man til fods til skoven, er der flere, der bruger 5 minutter eller mindre på at komme til skoven – i modsætning til hvis man kommer i bil til skoven.

For de øvrige grupperinger af befolkningen kunne der ikke konstateres entydige forskelle/sammenhænge, der er 99% statistisk sikre.

Afsluttende bemærkninger

Der er ganske stor variation i hvor lang tid, man bruger på at komme ud til skoven – fra mindre end et par minutter til timer. Men mellem 5 og 30 minutter er dog det tidsforbrug, som de fleste danskere har i den forbindelse.

Efter en udvikling mod et mindre tidsforbrug fra 1970’erne til 1990’erne, ser det ud til at transporttiden har stabiliseret sig. Der er en helt naturlig sammenhæng mellem transporttid og -afstand – og ser man på udviklingen i den afstand, man bevæger sig for at komme til skoven finder man samme tendens (se Videnblad 6.1-72). Også med hensyn til selve transportmidlet, man anvender for at komme til skoven, er der en naturlig sammenhæng med transporttid (og -afstand), se Videnblad 6.1-73 for mere information herom.

Tabel 1. Den gennemsnitlige og "almindelige" (median) transporttid ud til skoven i 1977, 1994 og 2008.

Afslutningsvis kan det noteres, at skovanvendelsens sammenhæng med transporttiden efterlader følgende hovedindtryk: Jo længere transporttid i forbindelse med skovbesøget, des sjældnere i skoven, des længere besøg i skoven og des flere deltagere på skovturen.

Note

Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-64, samt nedenstående kilder.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder:
Jensen, F.S. & Koch, N.E. (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. (1978): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Forstl. Forsøgsv. Danm., 35 (1978): 285-451.

Videnblad nr.: 06.01-71
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen